”Der er noget guddommeligt ved naturen”

Jørgen Skouboe hørte for nylig radioprogrammet ”Mennesker og tro” på P1, hvor programvært Anders Laugesen fortalte om Noa og syndfloden.

Det fik ham til at tænke over, at måske reagerer naturen med en syndflod, når menneskene bliver for grådige og selviske.

”Jeg synes, at der er noget guddommeligt ved naturen. Der er så store sammenhænge i naturen, som ingen kan gennemskue. Det hele hænger så flot sammen, at man skal være forsigtig med at pille i det, for så er der noget andet, der går i stykker. Jeg synes ikke, at vi kan tillade os det. For det har nogle konsekvenser, der gør, at der kan komme nogle store forandringer, der kan berøre os alle sammen,” siger Jørgen Skouboe.

For det er ikke bare for sjov, når han og kokken Nikolaj Kirk drager ud i naturen og skyder et dyr for derefter at tilberede det under primitive forhold tilsat indsamlede bær og urter fra det område, de har slået lejr i, en smule piskefløde og indimellem også en flaske øl fra det lokale bryggeri eller en sjat hundedyr rødvin.

Der er også holdninger bag makkerparrets populære ”Nak og æd”-programmer på DR 2, der ses af både mænd, kvinder og børn.

”'Nak og æd' handler om, at gode oplevelser giver venskaber for livet. Og så forholder vi os til jagt som bæredygtig jagt. Vi skyder ikke mere, end vi kan spise, og vi skyder ikke bare for sjov og for sportens skyld. Vi vil også gerne lave mad af hele dyret. Og vi køber os ikke til færdige løsninger i de kulørte blade, men prøver selv at skabe grej, som vi sætter sammen af genbrugsting og forsøger at gøre så enkelt som muligt.

Vi fortæller ikke så meget om, hvordan vi gør, men vi viser det. Hvis man for eksempel vil vide, hvor en muflon, der ligner en mellemting mellem et får og en ged, kommer fra, er det jo bare et klik med musen på nettet. Det er vores begejstring over det, vi gør, der skinner igennem,” siger Jørgen Skouboe.

”Så kører det!” er fast standardbemærkning i ”Nak og æd”, når det er lykkedes Jørgen Skouboe at nedlægge et dyr, og når Nikolaj Kirk har gang i gryderne over åben ild. Og det ”kører” også, når jagten er slået fejl, og det i stedet er såkaldte ”taberdyr” som muldvarpe, husmårer og ræve, der må på menuen.

Det er en hemmelighed, hvilke dyr der ender i den sorte gryde, for der skal også være plads til spænding, når femte sæson af ”Nak og æd” har premiere på mandag. Denne gang er jægeren og kokken foruden et par lokaliteter i Danmark også rejst ud i verden for at prøve lykken og det vilde liv i Namibia og Mozambique i Afrika og i Florida, Nebraska og Wyoming i USA.

Dværgschnauzeren Guffi gør, som var man en farlig indbrudstyv, men er venligheden selv inden døre i huset for enden af en villavej i Risskov i Aarhus. Her bor den 61-årige Jørgen Skouboe sammen med sin hustru, Sanne Roesen, et hold høns af racen dværg-orpington, tre undulater i voliere og tre tomme bistader. På grund af en del rejseri har han efter syv år med biavl opgivet og foræret bierne til en god bekendt.

I den 750 kvadratmeter store have er der tre skure, som ”er nemmere at holde orden i end ét stort”, højbede, brændestabel og siddepladser for enden af plænen og dertil grønt, frodigt og nyslået græs. På den overdækkede terrasse vokser vin og figen, og der er udgang og udsigt til det hele fra havestuen, der er indrettet som kontor og værksted. Her er Jørgen Skouboe i gang med at skrive manuskript til nye optagelser i Wyoming, hvor han og Nikolaj Kirk skal slå lejr i et område på prærien, som ifølge overleveringen har været hjemsted for cowboy-gangsterne Butch Cassidy and the Sundance Kid.

Blikket er intenst under de sølvgrå krøller i det solbrune ansigt. ”Vil du ha' en kaffe?”, spørger han. Henter et krus i køkkenet, får ild på piben og fortæller historier fra de seneste optagelser. Som da Nikolaj Kirk løb tør for pibetobak i Namibia og gik og bommede, og det var ikke så fedt, når man som Jørgen har røget, siden han var 12, og har lært Nikolaj at ryge. De blev nødt til at ryge elefantekskrementer og senere Namibia-tobak, og det smagte endnu værre.

Jørgen Skouboe, der også hedder Møller til efternavn, er vokset op på en villavej i Råsted nord for Randers. Her havde han så travlt med at lege ude i naturen, at han måtte gå femte klasse om, for han havde ikke rigtig tid til det med at gå i skole. Der skulle bygges huler i skoven, leges på den nærliggende gård, alt skulle undersøges, hans far tog ham med ud at fiske, og indimellem gjorde han og kammeraterne også noget, de ikke måtte, som at samle fugleæg i ny og næ.

”Jeg har altid været bidt af naturen, af kreativitet og at prøve naturen af på nye måder,” siger Jørgen Skouboe.

Han er en mand, der kan skabe alt muligt inden for håndværk og gør det selv - lige fra langbuer over jernalderbede til kajakbygning og pileflet. Men han er selvlært, har aldrig fået en uddannelse ud over et år på en skole i Lystrup uden for Aarhus, hvor han lærte perspektivtegning og silketryk. Det førte til en ansættelse som idémand, dekoratør og modelbygger i Magasin i Aarhus, hvor han vandt en international pris. Men efter halvandet år fandt han ud af, at ”det var ikke mig at gå der og pille med knappenåle”. I stedet kom han til Aarhus Teater, hvor han arbejdede i syv år som regissør.

I 1977 blev han ansat som produktionsleder i DR i Aarhus efter ulønnet at have fået lov til at følge programoptagelser i nogle måneder. Siden er det blevet til mere end 100 programmer, som Jørgen Skouboe har fået idéen til, produceret og medvirket i - deriblandt ”Dus med dyrene” sammen med Poul Thomsen, ”To fag frem”, ”Frilandshaven”, ”Mens vi venter på at dø” sammen med John Dahl og ”Nak og æd”.

”Jeg har aldrig fortrudt, at jeg ikke har fået en uddannelse, for jeg har altid kunnet leve af at have en god fantasi og af at være fascineret af naturen. Jeg finder en større glæde ved selv at lave tingene end ved at købe dem. Jeg synes, det er spændende at få en idé, forsøge at løse den og se resultatet. Når jeg er færdig med det, glemmer jeg det og er ikke interesseret mere,” siger Jørgen Skouboe.

Han har været med til at stifte Pileforeningen i Danmark, har lavet otte programmer om pileflet og blev dengang kaldt for ”pilens ukronede konge”.

”Jeg gik i lære som kurvemager og arbejdede med det i 10 år og kendte både franske, irske og danske kurvemagere. Det er hele den proces med at lære et håndværk og gå til bunds i det; og jeg flettede også ruser og bure. Det var en sindssygt spændende tid. Jeg havde 40.000 pilekviste af forskellige sorter. Når jeg går ind i noget, kan jeg næsten ikke andet. Der er fuldt skrald på.

Noget holder ved, noget ryger ud. På et tidspunkt var jagten der, så røg den ud og så ind igen. Nu er jeg optaget af det igen og er mere bevidst om det. Jeg kan bedre i dag sige nej til det, jeg ikke har lyst til. Og jeg har fundet folk, der har lidt det samme syn som jeg på jagt. Jeg er grydejæger. Jeg går på jagt for at få noget kød. Trofæet betyder ikke noget for mig. Det er ikke mig at skyde noget, der er til den store guldmedalje,” siger Jørgen Skouboe og peger op på væggen i værkstedet, hvor der hænger et hjortegevir.

”Det er mig, der har skudt dyret, men jeg ville ikke have geviret med hjem. Det var en ven, der kom med det. Jeg har oplevet jagt i de nordiske lande, som foregår på en helt anden måde end i Danmark. Det er ikke så højtideligt, og der er ikke så mange skrevne og uskrevne regler. I stedet hilser vi på hinanden, så går vi på jagt, og så skyder vi noget. Finner, nordmænd og færinger er også grydejægere.

Det, jeg godt kan lide ved 'Nak og æd', er samværet med lokale jægere de steder, vi er. Og morgenmaden og aftenhyggen er lige så vigtig en del af dagens oplevelser som jagten. Det er ikke gjort til noget med paroler og parader, men glider ind som en naturlig del af vores samvær.”

Tv-programmerne ”Nak og æd” har ramt noget i tiden, hvor folk ifølge Jørgen Skouboe gerne vil forsone sig med naturen. Man skal selv bage sit brød, riste sine egne kaffebønner og holde høns.

På internetauktionsfirmaet Lauritz.com har han set geviropsatser blive solgt til folk, der ikke går på jagt, men vil have dem op at hænge i deres stue. Og i DR1-programmet ”Kender du typen?” har der optrådt fine hjem, hvor en træstub med skind på er en del af indretningen.”Vi bliver også kontaktet af folk, der spørger om, hvad for noget grej vi har, og hvor man kan slå lejr, fordi man gerne vil væk fra de ordnede forhold og prøve sig selv af i naturen. Jeg har eksempler på to hold mænd, der tager af sted med en grill og lidt øl og laver 'mini-Nak og æd', hvor de aftaler at slukke for smartphonen, mens de er af sted. Det, synes jeg, er interessant. Jeg tror, at vi har brug for lidt fred. Og så ved man, at naturen betyder rigtig meget for vores velbefindende,” siger han.

Hans eget forhold til naturen er båret af nysgerrighed, videbegær og kærlighed.

”Jo mere man ved om naturen, jo mere spændende bliver den. Det er ligesom, hvis man tager til Rom og ikke ved noget om de gamle, fine bygninger, inden man tager af sted. Jeg har haft mange spændende oplevelser og set sammenhænge i naturen. Jeg synes for eksempel, det er sjovt at tænke sig, at skovskaden i høj grad har været med til at sørge for, at Danmark igen er blevet fyldt med egetræer. Det er den, fordi den gemmer sine agern rundtomkring.

Og løfter du en sten og ser en bænkebider, er det ikke en ulækker bille med mange ben, men en reje, der er gået på land. At spise den på et stykke fiskefilet smager godt. Jeg hælder kogt vand over den og steger den. Det er sjovt at vide sådan noget og en gang imellem prøve det af.”

Han tror, at de fleste i dag godt er klar over, at mennesket er gået langt over stregen med hensyn til at udnytte naturen.

”Der er så meget liv, der ikke kan leve uden andet liv. Vi er langt bagefter den økologiske tankegang, som de indianere, jeg for tiden læser om, havde. De havde en kæmpe respekt for naturen, hvor vi har fjernet os langt fra den respekt for Jorden i jagten efter noget til os selv.

Det bekymrer mig, at vi i dag ikke tager naturen mere alvorligt, end vi gør - set i forhold til klimaet og til, at ja, det er flot forår, sommer og vinter, og vi skal ud i det om søndagen. Det er frygteligt at høre hver dag om klimaet, der forandrer sig på grund af forurening. Det påvirker mig. Jeg har selvfølgelig håb om, at vi vil finde en anden indgang til, hvordan vi bruger vores liv, dele ressourcerne i naturen og få større lighed. Men jeg tror også, at det er så indbygget i mange mennesker, at den grådighed altid vil være der.

Jeg er blevet mere religiøs med alderen. Jeg synes faktisk, at jeg har forsøgt gennem hele mit liv at være så ordentligt et menneske, som man kan være. Det har også med naturen at gøre. Det er så smukt, det er mit liv. Jeg ser så meget vinter, forår, sommer og efterår i mig selv. Der er så mange paralleller i de fire årstider til, hvad jeg oplever, og hvad jeg skal. Jeg har et billede af, at naturen er et skaberværk,” siger Jørgen Skouboe og tilføjer med et skævt smil:

”Men jeg forstår ikke, hvorfor gøgen er skabt - det er da den værste snylter.”