Vi bedrager os selv hele tiden.
Vi gør det, når vi efter en operation ligger i en sygehusseng og ser det smertestillende middel dryppe langsomt gennem det intravenøse drop uden at opfatte, at alene det at betragte processen gør medicinen mere effektiv.
Vi gør det, når vi sluger vitaminer og kosttilskud trods utallige undersøgelser, der beviser deres ineffektivitet.
Og vi gør det, når vi er overbeviste om, at vores dømmekraft er bedre end vores sidemands, og at vi er mindre udsatte for ulykker såsom kræft, skilsmisse og trafikuheld.
Vi engagerer os ubevidst i selvbedrag i så mange aspekter af vores liv, at det synes at være en iboende menneskelig egenskab, siger journalist og forfatter Joseph T. Hallinan, der i sin nye bog, ”Kidding Ourselves: The Hidden Power of Self-Deception” (At narre sig selv: Selvbedragets gemte kraft) udforsker det menneskelige sinds forbløffende evne til at forme dets egen virkelighed.
”Selvbedrag er en mægtig kraft med utrolig store virkninger. Den synes at være en indbygget støddæmper, der gør os i stand til at tilpasse os de pres og belastninger, som livet udsætter os for, ved at ændre vores opfattelse af det, som sker for os. Vi fortæller os selv alle de her små og store løgne, der hjælper os med at klare skærene,” siger Joseph T. Hallinan, der er tidligere journalist på Wall Street Journal og forfatter til blandt andet den populærvidenskabelige bestseller ”Why We Make Mistakes” (Hvorfor vi begår fejl).
Og uanset hvad vi selv tror, kan ingen af os sige sig fri for selvbedrag.
”Vi gør alle ting af årsager, som vi ikke er bevidste omkring. Uden at lægge mærke til det smiler vi eksempelvis mere til chefen og lægger større drikkepenge til servitricen på restauranten på solskinsdage. Og fordi de virkelige årsager til vores handlinger går vores næser forbi, finder vi i stedet plausible forklaringer, som ofte blot er efterrationaliseringer for at forklare, hvorfor vi har gjort de ting, som vi har gjort. Vi skaber kort sagt vores egne dækhistorier,” siger Joseph T. Hallinan.
De mange selvbedrag har betydning både for os selv og for vores omgivelser, tilføjer han.
”Vi har tendens til at tro, at vi er bedre til ting, end vi egentlig er. Både mænd og kvinder tror, at de motionerer mere, end de faktisk gør, og forældre undervurderer konsekvent deres overvægtige børns vægt. Vi tror, at vi er bedre bilister end alle andre, og at vi er mindre tilbøjelige til at blive ramt af sygdomme. Hvis du lytter godt efter, vil folk næsten altid finde en grund til, at netop de er fritaget fra visse risici. Det er vigtigt at tage denne tendens til selvbedrag i betragtning i eksempelvis folkesundhedskampagner,” siger han.
Igennem tusinder af år er selvbedrag blevet set som en menneskelig defekt, påpeger Joseph T. Hallinan. Helt tilbage fra antikkens tid har vise mænd såsom den græske statsmand Demosthenes advaret mod farerne ved selvbedrag, og det med god grund: at benægte livets realiteter kan føre til store ulykker. Men det er på tide at nuancere synspunktet, mener Hallinan.
”I de seneste år har forskning vist, at evnen til at bedrage sig selv ofte er positiv. Vi kan betragte selvbedrag som en evolutionær gave, der ved at give os håb, selvtillid og en følelse af kontrol tillader os at tilpasse os og holde ud, når livet går os imod. Selvbedrag kan tjene som en slags stødpude mellem os selv og virkeligheden og afværge depression,” forklarer han.
Netop følelsen af kontrol er ifølge Hallinan en af selvbedragets vigtigste funktioner. I ”Kidding Ourselves” fortæller han eksempelvis om, hvordan mange amerikanere under 1930'ernes store depression søgte frelse i kirken. Men de gik ikke bare ned i den nærmeste kirke. I stedet valgte de dem, der signalerede kontrol. Mens de presbyterianske og episkopale kirker stod tomme, strømmede nye konvertitter til den mere dogmatiske pinsekirke.
”Under depressionen var det de hårde og autoritære kirker, der dyrkede en tro på, at Gud bestemmer alt, der oplevede øgede medlemstal. I vanskelige tider, når vi mister kontrol med vores liv, søger vi det andre steder. Det er i virkeligheden lige meget, om du tror på en pille eller en profet, bare du tror på noget. Nogle vil mene, at det er selvbedrag og en vrangforestilling, men det virker. Jo mere kontrol vi føler, at vi har, jo bedre har vi det,” siger Joseph T. Hallinan.
Og uanset om det er kirkegang eller piller, der styrker vores følelse af kontrol, så er det vigtige, at vi holder ved.
”At holde ved fører til optimisme, som fører til udholdenhed, som ofte fører til succes,” konstaterer han.
Vores egne overbevisningers kraft spiller også en rolle i mange andre af livets områder. En af den menneskelige psykologis ”små beskidte hemmeligheder” er, at den ægte vare ofte ikke virker bedre end den falske, siger Joseph T. Hallinan. Han peger blandt andet på, at halvdelen af amerikanske læger ifølge en nylig undersøgelse erkender, at de jævnligt ordinerer behandlinger, ikke fordi medicinen virker, men fordi patienten tror på, at den vil virke.
”Falsk akupunktur, falske operationer og falsk medicin har alle vist sig at være forbløffende effektive, når vi tror på, at de har en virkning. Det er ligegyldigt, om vi vitterligt har krammet på vores egen verden. Det vigtige er, at vi tror, at vi har greb om styrepinden,” siger han.
Og når først vi tror på noget, opgiver vi kun modvilligt den tro. Det er eksempelvis derfor, at millioner af amerikanere tror på, at præsident Barack Obama er muslim, selvom han er en mangeårig kirkegænger og gentagne gange har slået fast, at han er kristen.
”Vores overbevisninger, hvad enten de er religiøse, politiske eller videnskabelige, påvirker den måde, som vi ser og bedømmer næsten alt omkring os på. Vi vælger konstant vores egne sandheder, altimens vi tror, at vi intet gør af den slags,” siger Joseph T. Hallinan.
Selvbedrag kan gøre os lykkeligere og mere succesrige, men der er også negative virkninger, understreger Hallinan. Eksempelvis har undersøgelser vist, at chefer hyppigt overvurderer deres evne til at vinde respekt og støtte fra deres underordnede og har nedsat evne til at læse subtile signaler i andre menneskers opførsel.
”Forskning viser, at følelsen af magt på samme måde som alkohol kan undertrykke de dele af hjernen, der styrer vores hæmninger. Det er derfor, at politikere og andre indflydelsesrige mennesker nogle gange gør utroligt dumme ting og træffer dårlige beslutninger, der kan få alvorlige negative konsekvenser for mange mennesker,” siger han.
Og negativt selvbedrag er ikke forbeholdt de mest magtfulde iblandt os. Eksempelvis tror 90 procent af alle bilister, at de kører mere sikkert end de fleste andre bilister og dermed er mindre tilbøjelige til at komme i en bilulykke. Samme tendens gør sig gældende for rygere: De kender cigaretters negative virkninger, men hovedparten tror, at de er mindre sårbare over for de risici end andre rygere. Og sygeplejersker og læger vasker sjældnere hænder, end de bør, fordi de tror, at de er mere eller mindre immune over for de sygdomme, som de behandler.
”Mange af os tror inderst inde, at vi er enere og på en eller anden måde fritaget fra de risici, som andre i samme situation står over for. Vi tror, at vi bedre end andre kan aflæse situationer og bedømme farer, bare fordi vi er os. Det kan få os til at opføre os på måder, som kan gøre alvorlig skade på os selv og andre.”