Uønsket hårvækst og synssvækkelse

Det er gået op for mig, at der er en ondskabsfuld, omvendt proportionalitet mellem tiltagende uønsket hårvækst og aldersbetinget synssvækkelse

Kåre Gade er journalist og præstemand.
Kåre Gade er journalist og præstemand. Foto: Arkivfoto.

Jeg står i materialistbutikken og forsøger at ligne en, der er stærk interesseret i hårprodukter til mænd. I mit tilfælde er det ikke det nemmeste i verden, men det er her, jeg er tættest på hylden med batteridrevne næse-ørehårstrimmere, som er det, jeg egentlig er kommet efter.

Mens mit hovedhår er en stadigt mere overskuelig affære, har jeg de seneste år oplevet en tiltagende frodighed på tidligere golde arealer. Søndag morgen, mens jeg børstede tænder, faldt lyset fra en gunstig vinkel. Jeg fik øje på et latterligt langt hår, der strittede som en antenne på toppen af det ene øre - og forestillede mig alle dem, der har siddet og kigget fascineret på det, mens jeg troede, de lyttede til, hvad jeg sagde. Der er en ondskabsfuld, omvendt proportionalitet mellem tiltagende uønsket hårvækst og aldersbetinget synssvækkelse, som kræver, at man griber til særlige hjælpemidler, hvis man skal opretholde et velsoigneret ydre.

Foreløbig er jeg strandet i shampooafdelingen. En anden kunde har stillet sig foran næse-ørehårstrimmerhylden og er i gang med en længere mobiltelefonsamtale, hvis indhold jeg kun kan gisne om. Anskaffelsen af trimmeren forekommer mig at være en intim handling i kategori med indkøb af inkontinensbind, hæmoridesalver og afføringsmidler. Jeg kan ikke bare gå hen og prikke ham på skulderen og sige:

“Undskyld, men jeg kunne vel ikke lige få lov at snuppe en næse-ørehårstrimmer?”.

Da han endelig putter mobilen i lommen og går sin vej, ifører jeg mig mit mest uinteresserede ansigtsudtryk og bevæger mig i retning af hylden. Jeg kan se to forskellige mærker. Det ene forbinder jeg med krøllejern, det andet med rifler og skrivemaskiner. Ingen af disse produkter indgyder tillid til, at de også kan fremstille elektriske hjælpemidler, man har lyst til at stikke op i næsen. Men det sidste mærke forekommer mig at være det mest maskuline valg, så jeg tager ligesom ved en tilfældig indskydelse en æske og lægger den i kurven, ned til shampooen, hårbalsammen og dåsen med voks.

Ekspedienten tager trimmeren op og scanner den.

“Det er en gave,” hører jeg mig selv sige.

Hun smiler venligt.

“Til min kone,” siger jeg.

Ekspedienten kigger på mig.

“Det var en joke,” siger jeg.

Da jeg pakker æsken ud på badeværelset, viser det sig, at riffelproducentens næsetrimmer er designet til at klare ikke blot næse og ører, men også øjenbryn. Efter min erfaring er det de tre mest kritiske områder.

Trimmeren tænder med en diskret summen. Jeg forsøger forsigtigt med det ene næsebor, derefter det andet. Maskinen er virkelig effektiv. Så tager jeg ørerne. Det går strygende.

Først da jeg har ordnet det meste af mit venstre øjenbryn, går det op for mig, at man skal sætte en kam på skæret, hvis ikke maskinen skal klippe i bund. Jeg står lidt foran spejlet og overvejer, om det vil blive værre eller bedre, hvis jeg også fjerner det højre øjenbryn.