62 år og et godt tilbud

- Hvad vil du vide? Cigaretterne bliver lagt på bordet og kaffen hældt op. Det er journalisten og forfatteren til en lang række bøger, Jan Stage, der stiller spørgsmålet. Lige nu er han aktuel som forfatter med sin selvbiografi »Jan Stage - og ham der slår på trommer«, der netop er udkommet, men som han fra starten understreger: - Jeg er og vil først og fremmest altid være journalist. - Jeg begyndte mit voksne liv som journalist. Og jeg vil blive ved med at være journalist. Det er det mit liv er gået med, siger han. Stemmen er rolig og øjnene skarpe. Han er tilfreds og afklaret. Han er ærlig og skjuler intet. Han er tilstede. Sådan virker han. 62 år er der gået af krigskorrespondenten, forfatteren og socialisten Jan Stages liv. Forfatteren Jan Stage har skrevet en lang række thrillere, krigsromaner og essays siden den første roman »Fare, fare krigsmand fra 1985«. Med romaner som »Tre dage før regnen« fra 1992, »De andres krig« fra 1997 og »Tilfældets kyst«, der udkom sidste år, har Jan Stage slået sit navn fast som forfatter af bestsellere. Som journalist har Jan Stage arbejdet på det hedengangne,kommunistiske dagblad Land og Folk, Information og Politiken og skrevet fra krigen i Afghanistan, været på jagt efter Che Guevara i Bolivia i 1967, været beskyldt for spionage til fordel for det socialistiske Cuba, beskrevet Chile efter Allende, Uganda under Idi Amin, Nicaragua under Sandinisterne og skrevet fra Congo, mens Kabila og Mobutu kæmpede om magten. Han er søn af en oberst og har været oversergent. Et mere turbulent, omskifteligt liv end de flestes, men også et liv med smerte, kærlighed og kone og børn. Og selvfølgelig en mor, hvis død Jan Stage indleder sin erindringsbog med. 35 års artikler - Det er en utrolig stor begivenhed i en mands liv, når hans mor dør. For første gang stod jeg helt alene. Uden hende. Der sker ikke noget mere væsentligt i en mands liv, end når hans mor dør. Jeg er blevet gift, har oplevet mange hårrejsende ting og skal selv dø på et tidspunkt, men det store omdrejningspunkt er min mors død. Men moderens død har ikke betydet ensomhed. - Det var følelsen af at være helt alene. Ensom er jeg ikke. Jeg har både kone, børn og venner, siger han. Jan Stage var som enebarn også noget af et projekt. Hans mors projekt. Hun har klippet hver eneste artikel, han har skrevet gennem 35 år, ud fra de forskellige aviser, han har arbejdet på og for, fortæller han, mens han tænder en cigaret. Noget af det sidste, hans mor gjorde, inden hun døde, var at klippe en artikel fra Ekstra Bladet. Alle de mange udklip har Jan Stage kunnet bruge til sin bog. - Jeg har tre meter ringbind med artikler, min mor har kippet ud, siger han. Ringbindene har leveret materiale til Jan Stages bog om sit eget liv. Bogen har han skrevet netop nu, fordi han syntes, det var tid til at huske sit liv med op- og nedture, kærlighed, kammerater og oplevelser. Han ville gøre op, tænke og være tilstede. Og så gav forlaget Høst & Søn ham et godt tilbud. - Det gode tilbud fra forlaget betyder, at jeg økonomisk kan komme over vinteren, siger realisten Jan Stage. - Og sådan en bog skal jeg jo skrive, mens jeg stadig kan huske, stave og se uden briller. I det hele taget vil Jan Stage gerne huske. Han vil undgå »det kollektive erindringstab«, som han mener mange mennesker i dag lider af. - Jeg vil gerne kunne huske mit liv og kunne sige: Sådan var det. Jeg er godt tilfreds med mit liv. Der er ikke ting, jeg ville have gjort anderledes, men jeg er jo også fra Thy. Vi stiller ikke så store krav. Og alligevel ville Jan Stage gerne, at han og de andre, der troede - eller tror - på socialismen, havde solgt den socialistiske tanke bedre. - Det burde være indlysende for enhver, at der er noget rablende galt i verden. Se Rusland og randstaterne. Der foregår en fattiggørelse og ydmygelse af folk, der er en forringelse i forhold til tidligere. Selvom Sovjetunionen ikke var godt, er det nye Rusland da en forfærdelig afløsning. Jan Stage mener, at det, der mangler i den teoretiske socialisme, er den private ejendomsret. Han vil gerne se det, han kalder en menneskeliggjort socialisme. - I Danmark er det ud fra en almindelig økonomisk opstilling godt at leve. Der er en god økonomisk lige fordeling. Men vi har ingen solidaritet. Og specielt er det trist at se, hvordan fremmede bliver behandlet i Danmark, siger han. Kærligheden Jan Stage bor selv i Frankrig med sin kone. De slog sig ned i byen Vence efter at have været på en reportage-tur i Bosnien. De ville egentlig have fundet sig et hus i Spanien, men besøgte venner i Vence og endte med at købe et hus der. Det er også i Frankrig bogen er skrevet. Faktisk under en anden af de vigtige begivenheder i Jan Stages liv: En ægteskabelig krise. - Krisen og overvindelsen af den har været et udtryk for kærlighed i ordets dybeste forstand. At opleve en ægteskabelig krise og komme ud af den - i stedet for bare at blive skilt, fortæller Jan Stage. - Kærlighed er en fælles erindring, så kærlighed er mere end at holde i hånd og have fælles mål. Det er der mange, der ikke forstår. En skilsmisse er ikke bare at blive skilt fra et menneske, men det er også at blive skilt fra måske 20-25 års fælles erindring. »Jan Stage - og ham der slår på tromme« er skrevet under krisen. På et tidspunkt, hvor Jan Stage ikke havde det godt. Og netop derfor mener han, at den har potentiale til at være en rigtig god bog. - Den er skrevet i en tilstand af tristhed og lyst til at skrive. Det er en bog om mit liv. Sådan er det. Så kan mine sønner slå op i den og læse, hvilket liv, jeg har haft, siger han. »Jan Stage - og ham der slår på tromme« har fået gode anmeldelser. Og hjemme i Vence har Jans kone og venner fejret anmeldelserne med den gråhårede mand med den afklarede indstilling. Krigskorrespondenten, der vil vedblive at være journalist og være tilstede. Og selv om han siger, at han ikke ser bogen som en afslutning, et punktum, så er sidste linie i bogen et citat fra en cubansk folkesang, der lyder: »Jeg ved I gerne vil danse videre, men find jer en anden trommeslager«