På en frønnet bænk midt på en stor tom grund omkranset af vildtvoksende brombær sidder Elin Kyhl Svendsen. Rundt om hende flyder det med fjer. En eller anden har siddet her på bænken i Aarhusforstaden Gellerup før og plukket en and fra en nærliggende sø.
Men forårssolen skinner, fuglene synger, og Elin Kyhl Svendsen har ingen problemer med at se grunden forvandlet til en frodig have for sit indre blik. En have med planter fra hele verden, væksthuse, træer og buske, plantesalg og en lille café, hvor man kan møde nye venner eller hygge sig med de gamle.
Elin Kyhl Svensen er biolog og tidligere leder af Den Økologiske Have i Odder. Her i Gellerup er hun engageret i projektet Verdenshaverne sammen med en frivillig initiativgruppe. De vil lave urban gardening, som det kendes i storbyer som Berlin, New York og London. Indtil videre har de to store fælleshaver under udvikling, hvor beboerne fra de to boligkomplekser Gellerupparken og Toveshøj kan være sammen om havearbejdet og rekreation.
LÆS OGSÅ: Det spirer og gror i storbyens nye haver
Verdenshaverne skal være et sted, hvor man kan smutte ned og møde andre mennesker, hvis man er ensom og sidder isoleret derhjemme. I en have opstår der positive fællesskaber, for haven er et sted, hvor man kan virke og arbejde meningsfuldt sammen om noget, alle kan lide, forklarer hun.
I Gellerup bor der 7000 mennesker fra 80 forskellige nationer. Knap 1000 af beboerne er af dansk herkomst. Bydelen har ry for at være en ghetto med mange sociale problemer, men i 2007 vedtog Aarhus Byråd en helhedsplan udviklet sammen med Brabrand Boligforening. Den skal forvandle det udsatte boligkvarter til en attraktiv bydel. Der skal rives blokke ned, anlægges nye veje og pladser, bygges kontor- og erhvervslokaler og skabes anderledes byrum for over en milliard kroner.
Sammen med Videnscenter for Landbrug har boligforeningen desuden en vision om, at fødevareproduktion mellem boligblokkene og på tagene skal være en del af det nye Gellerup. De har sammen formuleret en vision om at skabe Danmarks første bylandbrug måske endda med lokale landbrugsarbejdspladser og søgt et stort beløb til formålet i Realdania. I første omgang er det blevet til en bevilling på 150.000 kroner til projektudvikling.
Vi stejlede noget over ideen om landbrugsproduktion mellem blokkene, og jeg syntes, det var skudt helt over målet. Vi var allerede godt i gang med Verdenshaverne, og det er vigtigt, at den slags projekter vokser op nedefra, siger lokalformanden for boligforeningens Gellerup-afdeling, Helle Hansen.
Hun synes, der er mange trættende fordommene om Gellerup, og af dem er, at de grønne områder ikke bliver brugt.
Men det passer ikke. Så snart solen skinner, rykker folk udenfor med grillen, og børnene spiller fodbold på plænerne. Vi har også 120 private grøntsagshaver mellem blokkene, som har eksisteret i 20 år, så det er ikke nyt at dyrke grøntsager her, siger hun.
Verdenshavernes vision, som Helle Hansen, Elin Kyhl Svendsen og den frivillige initiativgruppe har formuleret, er i højere grad en social vision.
Vi har omkring 400 familier her i området, hvor mindst ét medlem lider af posttraumatisk stress. Min idé var at skabe sanse- og terapihave som rekreationstilbud til nogle af dem, der lider af krigstraumer, fordi de har været udsat for meget barske ting i deres hjemland, siger Helle Hansen.
Elin Kyhl Svendsen har tidligere arbejdet med stressramte i haven, og hun ved, det virker.
I haven er man i en tilstand, som er vågen, men afslappet. Naturen stiller ingen krav til en, og man lader op ved bare at være i den og opleve uden at anstrenge sig. Det er helbredende for de stressramte, men godt for alle mennesker. Man behøver ikke være syg for at få noget ud af det, siger hun.
I en dansk sammenhæng drejer urban gardening sig ikke om at producere mad, men om at skabe et rum for folks virkelyst og opfylde vores urmenneskelige behov for at komme tæt på naturen.
Visionerne oppefra og nedefra er fusioneret nu, og Verdenshaverne bliver en del af den store helhedsplan for Gellerup. Hvis det lykkes at skaffe finansiering, skal der ansættes en projektleder, skabes aktiveringsjob og laves stresskurser i haverne.
Walid Mahmoud går og rydder lidt op på det andet af de to grønne områder, Verdenshaverne disponerer over. Selvom der er langt igen, før haven ser ud, som den skal, er her både højbede til krydderurter og blomster, træer og buske. Walid Mahmoud er ligesom Helle Hansen medlem af boligforeningens lokalbestyrelse og desuden frivillig leder for de cirka 100 Ramallah-spejdere i Gellerup. Det er mest palæstinensiske drenge i 10-15-års-alderen.
Jeg var selv spejder som barn i Libanon, og det har betydet meget for mig, siger han.
Jeg synes, vores børn her mangler kontakt til naturen. Det er godt for dem at lære om den, så de forstår, hvorfor vi skal passe på den. Det er også godt, at de lærer at samarbejde og gøre ting i fællesskab.
Han nikker mod kvasbunkerne, som spejderne har samlet i den seneste arbejdsweekend. Det er grene fra beskæring og oprydning i den beplantning, som var på grunden i forvejen.
Spejderne kommer hver søndag. De har en bålplads og laver mad i det fri. De er med til at så og plante i højbedene. For tiden er de også i gang med at bygge en overdækket veranda, hvor de kan spise bålmaden, når det regner, og hvor de ældre Gellerup-beboere kan komme og hygge sig.
Der kan de sidde fredfyldt midt i det grønne med deres æbleduftende vandpiber, se på børnene, der leger, og de voksne, der luger bede, og vegetere over alt det, der lever og gror, og være sammen om at glæde sig over det. Sådan skal det være i Verdens- haverne.
