Arvede penge er penge, der gives videre med følelser

Hvad er egentlig forskellen på 10.000 kroner og 10.000 kroner? Hvis pengene er arvet frem for tjente, er der faktisk stor forskel. Det skyldes blandt andet ældre generationers forventninger og det, at arven kan ændre vores liv

12.000 marathon-løbere fyldte de københavnske gader.
12.000 marathon-løbere fyldte de københavnske gader.

En Wegnerstol? Et smukt smykke? Et længere udlandsophold? Et halvt år på højskole? Eller bare en stor pose penge til tøj, sjov og frit forbrug?

Overvejelserne har været mange hos 25-årige Nina, siden hendes onkel døde sidste år og efterlod en temmelig stor arv til deling i familien. Onklen havde aldrig talt om de penge, han havde på kontoen, og heller ikke fortalt, at han i et testamente havde efterladt sine niecer og nevøer en god portion. Pengene omtrent en million til hver kom derfor som noget af en overraskelse for Nina.

LÆS OGSÅ: Det kan betale sig at sige nej til arv

Mest af alt var det en stor gave, der giver mig større frihed, siger Nina, der ikke ønsker sit fulde navn frem.

På trods af en umiddelbar glæde var Ninas første indskydelse dog ikke at smide tøjlerne og leve i sus og dus. Med pengene fulgte nemlig siden en del panderynker:

Jeg har tænkt meget over de penge. Jeg vil jo helst ikke snolde dem op eller bare styrte ud og impulskøbe en motorcykel. Min onkel var en meget fornuftig mand, og når pengene kommer fra ham, så skal det være større, mere fornuftige ting, de går til.

Nina er 25 år, studerende på SU og arbejder som handicaphjælper ved siden af. Hun bor i lejlighed i København og er vant til, at der går få penge ind på kontoen hver måned og derfor også relativt få ud. Mange af arvekronerne står i dag i aktier, men der er også en del, der er røget ind på Ninas forbrugskonto. Men selv om SU-pengene og arven står på samme konto, føler Nina stadig, der er en klar forskel:

De penge skal ikke bruges på hverdagskøb som mælk og brød, selvom det også er noget, jeg har brug for. Jeg føler klart, at jeg bør købe noget bestemt og konkret en computer eller en rejse så jeg i fremtiden kan sige: Denne ting eller oplevelse, det var dét, jeg arvede fra min onkel. Ellers bliver det hele bare en diffus mængde tal på min konto.

Et eller andet sted ville jeg ønske, han havde brugt pengene på mig, mens han levede. Så kunne jeg jo have sagt tak.

Ninas følelse af, at arvepenge er noget mere end almindelige penge er udbredt, forklarer Las Olsen, privatøkonom i Danske Bank:

Løn er noget, man regner med, hvor arv eller arveforskud opfattes som noget, der kommer dumpende. Det er helt klassisk, at folk, der modtager en arv, kommer ind og siger: Hvordan skal jeg investere dem? eller Hvad kan jeg gøre med denne klump penge?. Skal man købe større hus, bil eller trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet et par år før? Arv afføder af en eller anden grund mange eksistentielle overvejelser hos folk, og de valg er der mange, der synes, er rigtig svære.

Går man ned i betydningen af 10.000 kroner i løn og 10.000 kroner i arv, ligger forskellen i vores arbejdsetik, mener Ole Bjerg, sociolog og lektor ved Handelshøjskolen i København, CBS.

Det har nogle moralske konnotationer at få løn de penge har man fortjent. Hvis man arver penge, har man intet gjort for dem. For de få, der vokser op i en rig familie og mener, at de derfor er noget særligt, kan arven godt føles fortjent. Men for de fleste er arven noget, der kommer flyvende ind i hverdagen og forstyrrer det forhold, vi ellers har til penge.

Han har set flere tilfælde af ludomani, afhængighed af at spille, hos folk, der modtog en stor og overraskende pengearv:

Det sker netop, fordi arven kan virke forstyrrende for vores normale omgang med penge. Og så symboliserer arvepenge jo som regel en relation. Hvis man for eksempel ikke havde et særligt godt forhold til sin mor, som man arver en masse penge af, kan det jo være lige så godt at spille dem op.

Inger Sjørslev, lektor i antropologi ved Københavns Universitet, har i et nyere studie undersøgt forskellige generationers forhold til arv. Ifølge hende knytter der sig i dag endnu en følelse til arv: blufærdighed.

Generelt er det at arve penge, ejendom eller ting af værdi lidt tabubelagt. Man går ikke rundt og siger, ih, hvor jeg dog glæder mig til at arve friværdien i mine forældres hus. Og når de så er døde, og man har fået pengene, går man heller ikke rundt og siger se, hvor mange penge, jeg nu har arvet. Nutidens unge vil helst give indtryk af, at arv ikke har nogen særlig betydning, men i virkeligheden er der utroligt mange følelser knyttet til det.

Årsagen er, at penge og relationer blandes godt og grundigt sammen, mener hun.

Til ting man arver, hører der minder, erindringer om personen og slægtshistorie. Og for mange er det nok lidt penibelt at tænke kroner og øre-værdi ind i alt det.

Generationsforskellene i opfattelsen af arv har Inger Sjørslev i sit studie målt mellem tre generationer født i årene 1920-1930, 1945-1955 og 1970-1980. Hos 1945-1955-generationen, der i dag er omkring 60 år og snart skal sætte arv til side, er forventningerne anderledes end hos den yngre generation, forklarer hun.

Hos efterkrigsgenerationen er der en klar forventning om, at den arv, de giver videre, ikke bliver klattet væk. For deres egne forældre betød en arv måske forskellen mellem at kunne købe et hus og eje en bil og ikke at kunne det. Men de unge i dag har i forvejen det, de skal bruge, og derfor siger mange til de gamle: I skal ikke lægge til side til os. Brug dog pengene på jer selv!. Alligevel lægger de 60-årige altså penge til side uden rigtigt at vide hvorfor.

At danskernes forhold til det at arve har skiftet karakter med tiden, er professor i økonomi og sociologi ved Syddansk Universitet Dominique Bouchet helt enig i:

Når der i dag generelt er en trang til at bruge sin arv, er det historisk set forholdsvis nyt. For 100 år siden arvede man som regel ejendom i form af gårde eller huse, og så var det det, der gik videre, ikke friværdien. Og stadig for 50 år siden var pengearv ikke noget, man så som sit eget, men oftere noget, man lod gå videre i arv til sine egne børn. På den måde var arv forbundet med slægt og sted på en helt anden måde, end det er i dag, hvor mange nærmere opfatter arv som en stor, anonym gevinst i lotteriet.

Han stiller sig dog kritisk over for konklusionen af, at der skulle være forskel på penge. Frem for at være hellige køer i budgettet vil arv i fremtiden blive opfattet som penge til frit forbrug, mener han:

I nutidens forbrugersamfund opfattes næsten alting som en forbrugsvare, man forholder sig individuelt til. Arvepenge opfattes således ikke blot som noget meget mere anonymt, end det var tidligere. Det er paradoksalt nok samtidig også mere personligt det er mine penge, men hvor de kommer fra, er nærmest ligegyldigt. Jeg tror ikke på, at arvepenge i dag er mere hellige, hvad det angår, end andre penge.

Den danske filosof Søren Kierkegaard (1813-1855) modtog faktisk midt i livet en stor arv fra sin far, som han overraskende nok forbrugte rub og stub på sig selv.

Det er der nok mange, der er taknemmelige for i dag, for havde han skullet arbejde hårdt for føden, havde der måske ikke været tid til de store tanker, han er verdenskendt for.