Bjergmanden

Henning Pihlmark Sørensen har aldrig ulejliget sig med en bogtælling. Lidt presset siger han, at antallet af bøger i antikvariatet er ""mange, mange, mange tusinde"", og hertil må endda føjes lager- beholdningens.  (Foto: Lars Aarø/Fokus)

Henning Pihlmark Sørensen har aldrig ulejliget sig med en bogtælling. Lidt presset siger han, at antallet af bøger i antikvariatet er "mange, mange, mange tusinde", og hertil må endda føjes lager- beholdningens. (Foto: Lars Aarø/Fokus)

INTERVIEW: Ikke et ondt ord om reoler, de slår bare langtfra til. Og det gør gulvpladsen egentlig heller ikke hos den århusianske antikvarboghandler Henning Pihlmark Sørensen -- kendt som Pihlmark. En mand med ild i sjælen

Antikvarboghandler Henning Pihlmark Sørensen har ikke edb, men hukommelse. "Dig vil jeg ikke spille vendespil med", sagde en pige på seks engang til ham. Hvem vil spille med en computer? I tilfældet Pihlmark kan det stort set komme ud på ét, om modstanderen er den ene eller den anden. Han husker som en computer.

Lad os træde indenfor i hans antikvariat på Frederiksallé i Århus. Men endelig ikke for mange ad gangen! Ganske vist er forrretningen på 100 kvadratmeter, men bøgerne beslaglægger de fleste – og på alle niveauer. Kunder, der vil udforske uoverskueligheden nærmere, må forsigtigt (vær opmærksom på faren for lavineskred!) kante sig frem ad den smalle sti, der fører gennem det bjerglandskab af bøger, der rejser sig foran én. Hvis to personer mødes på stien, må den ene vige. Plads til passage er der ikke.

Ikke et ondt ord om reoler, de slår bare langtfra til. Det gør gulvpladsen egentlig heller ikke. Udvidelser har Pihlmark – under dette navn kendes han – dog ingen planer om. Derimod er han ikke fremmed over for tanken om færre bøger.

Hist og her mellem tinderne hænger malerier. Bemærkelsesværdigt gode. Ikke kun til pynt – også til salg. At Pihlmark er lige så kyndig i kunst som i bøger, opdager man hurtigt. Ligeledes hans viden er et bjerg.

Bjergmanden har ild i sjælen.

Sig ikke, at det roder i antikvariatet. De, der alligevel mener, at de ikke kan komme uden om ordet, må imidlertid indrømme, at Pihlmark har kontrol over "rodet". Deres udsendte opdagede det straks ved det første besøg. Spurgte efter bøger af Kaj Munk, og der gik næppe 30 sekunder, før Pihlmark kunne præsentere et udvalg af, hvad han havde at tilbyde. Og sådan i det hele taget: Selvom Pihlmark "kun" har sin hukommelse at slå op i, kan han med stor sikkerhed sige, om han har en bestemt bog. Og i bekræftende fald tilmed finde den. Hvem sagde, at miraklernes tid er forbi?

Ofte får han stillet det gode spørgsmål: Hvor mange bøger har han? Og hans gode svar: Han aner det ikke. En bogtælling har han aldrig ulejliget sig med. Ikke engang et gæt vover han at komme med. Men når han lidt presset siger, at antallet er "mange, mange, mange tusinde", er det uden risiko for at blive beskyldt for pral. Til de tilstedeværende bøger i forretningen må endda føjes lagerbeholdningens.

Sortimentet er alsidigt: skønlitteratur samt diverse inden for humaniora, teologi og naturvidenskab. I begyndelsen drev Pihl-mark kunstgalleri i tilknytning til antikvariatet og udstillede værker af især yngre kunstnere. Når han indstillede den del af virksomheden, skyldtes det dels, at bøgerne optog mere og mere plads, dels at udstillingerne på grund af ringe salg blev en økonomisk belastning. Men bøger om kunst har han stadig.

Også meget gamle bøger har han. De ældste er teologiske værker fra 1500-tallet samt historiske fra 1600-tallet.

Den 56-årige Pihlmark er søn af en antikvarboghandler, Holger Sørensen ("Sørensen på Volden"), der i et halvt århundrede, fra 1949, havde Voldens Antikvariat i Århus. Pihlmark startede sit eget antikvariat i 1988 efter blandt andet at have været historiestuderende samt taget en uddannelse som pædagog og også virket som sådan.

– At være antikvarboghandler er en livsstil. Man bliver det ikke ud fra et ønske om at tjene mange penge. Jeg vil hellere beskæftige mig med noget, jeg kan lide, og så blot have penge, så jeg kan klare mig. Jeg har ingen intentioner om at køre i Mercedes.

– De færreste tænker på, hvor meget slæberi, der er forbundet med at drive et antikvariat. For nylig var jeg ude at hente en bogsamling på anden sal. I en ejendom uden elevator. Jeg brugte syv timer på at bære bøgerne ned og senere yderligere tre på at få dem på plads. Når jeg henter bøger, kører min kone bilen, og jeg slæber, siger Pihlmark.

Den halvanden time lange samtale, som er forudsætningen for denne artikel, foregik stående. Det kan være meget godt med stole, bedre er det dog med bøger. Pihlmark har en stol i antikvariatet, en meget indeklemt en og vist kun denne ene. Manglende siddepladser bliver imidlertid noget meget inferiørt i skæret fra bjergmandens brændende sjæl.

For Pihlmark er bøger nemlig mere end blot en vare.

– Jeg er en interesseret læser. Ligesom jeg har interesser inden for mange felter: skønlitteratur, kunst, historie, filosofi og naturhistorie. Derfor synes jeg, at jeg kan vejlede dem, der kommer her, rimelig bredt. Og jeg suger altid til mig, når der kommer kunder, der ved meget om et bestemt emne.

– En stor bogsamling har jeg altid haft. I de senere år er jeg gået meget tilbage til klassikerne, for eksempel Shakespeare, Dostojevskij, Melville, Thomas Mann og Céline. Men jeg følger også med i nye forfatterskaber af kvalitet, for eksempel Paul Austers. Desuden læser jeg digte, for eksempel af Højholt.

– De klassiske forfattere behandler almene menneskelige problemer, der er lige så gyldige i dag, som da værkerne blev skrevet. Noget af det, personerne står i, har man selv stået i. Og man føler, at man bliver lidt klogere på sig selv.

– En af min yndlingsromaner er Döblins "Berlin Alexanderplatz". Også Célines "Rejse til nattens ende" har jeg læst flere gange. Det er den af hans bøger, jeg er mest begejstret for. Det er dér, han er mest koncentreret. Céline, der skildrer et samfund i opløsning og opruller et besynderligt univers, havde nogle mærkelige menneskefjendske holdninger. Han er et eksempel på en forfatter, der som person er problematisk, men som ikke desto mindre skrev fantastisk godt. Noget lignende gælder Knut Hamsun, hvis bøger jeg sætter højt, selvom han var lidt tvivlsom i kanten.

– Vi antikvarboghandlere betrager snarere hinanden som kolleger end konkurrenter. Hvis en kunde spørger efter en type bøger, som man ikke selv har, henviser man vedkommende til et andet antikvariat.

– Noget af det spændende ved at være antikvarboghandler er, at man kan udveksle synspunkter med de mennesker, som kommer her. Her har man længere samtaler end i andre forretninger med kunderne. Omkring deres interesser, men sommetider også om helt andre ting.

En ildsjæl møder ildsjæle:

– Jeg har haft en kunde, der samlede på danske leksika og vist efterhånden opnåede en komplet samling. Han standsede dog ved leksika med gotisk skrift. Og for kort tid siden opkøbte jeg en samling, der udelukkende bestod af bøger om Anden Verdenskrig og om tog. En del af kunderne interesserer sig for meget snævre områder. Selvfølgelig er der også nogen, der samler på et helt forfatterskab. Men i dag er der nok en stigende tendens til, at man i stedet koncentrerer sig om enkelte værker, siger Henning Pihlmark Sørensen.

grymer@kristeligt-dagblad.dk

Tilføj kommentar

fra shop.k.dk

KRIGEN 1914-1918

kr. 249,00 Køb

Rundtur i Pometet

kr. 50,00 Køb

Mozart - Argerich og Abbado

kr. 129,00 Køb

RØDE HUNDE GØR IKKE

kr. 249,00 Køb

Leonard Bernstein Collection. Vol 1.

kr. 799,00 Køb

Oplev kulturbegivenhed i Ribe

kr. 1.875,00 Køb

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.