Danske herregårde: En kostelig lysthave til vækkelse af forundring

BILLEDSERIE Familien Lüttichau studerede gamle haveplaner, barokkens særkender og Søholt Gods øvrige naturplanshistorie inden en omfattende restaurering. I dag er de ejere af en af Danmarks små perler inden for barokhaver ved Maribo på Lolland

Adelsmanden Henning Ulrich von Lützow overtog i 1690 Søholt, og det var ham, der anlagde barokhaven, der er opbygget efter de klassiske principper med cirkler, halvcirkler, kvadrater og rette linjer. I den nyrestauredede have, der blev indviet i juni 2010, er der liv i springvandet. -
Adelsmanden Henning Ulrich von Lützow overtog i 1690 Søholt, og det var ham, der anlagde barokhaven, der er opbygget efter de klassiske principper med cirkler, halvcirkler, kvadrater og rette linjer. I den nyrestauredede have, der blev indviet i juni 2010, er der liv i springvandet. -. Foto: Lene K. Ishøy.

Søholt Gods ved Maribo på Lolland har haft mange ejere gennem tiden. Men én ting har overlevet historien: barokhaven.

Avnbøgehække helt tilbage fra anlæggelsen i 1690 har set adelsmænd og -damer, stiftamtmænd, vekselerer og kammerherrer drive Søholt med vekslende succes. I dag ejes godset af Frederik og Christel Lüttichau.

For et par år siden fik parret mulighed for at realisere drømmen om at give de gamle hække, stierne, spejldammene og havens geometriske opbygning nyt liv gennem en omfattende restaurering.

LÆS OGSÅ: En have til Vorherres fryd

Nu er den godt 320 år gamle have kommet til sin ret og er en af Danmarks bedst bevarede barokhaver.

Den ligger gemt bag meterhøje hække som en del af parkanlægget på højre hånd, når man kommer kørende op ad indkørslen mod det hvide gods. Til venstre ligger Maribosøerne.

Himlens porte har åbnet sig over Lolland. Vand, lyn og torden vælter ned fra oven, og fotografen overvejer at komme igen en anden dag.

Ja. Vi skal i hvert fald vente med at gå udenfor, til det er overstået. Uvejret rammer hårdt her. I sidste uge slog lynet ned lige dér på gårdspladsen og lavede et stort hul i jorden, siger Christel Lüttichau og peger frem for sig.

Lyn og torden rammer samtidigt, og strømmen går. Men kaffen og teen nåede at blive færdig i tide, så der er noget at varme sig på, mens vi venter på opklaring.

De første noteringer om det, der i dag er Søholt Gods, stammer helt tilbage fra 1389, hvor det omtales som Kronens ejendom.

Sankt Jørgensgaard, som stedet hed, blev bortforpagtet, og i 1576 og et par ejerskifter senere omtales stedet første gang som et gods.

Søholt Gods. Flere ejerskifter fulgte, og midt i 1600-tallet under svenskekrigene stod en enke alene tilbage og måtte pantsætte både gods og avlsgård.

I 1690 overtog Henning Ulrich von Lützow Søholt. Han var adelsmand af holstensk oprindelse og gjorde karriere ved hoffet. Han var også stiftsbefalingsmand over Lolland og Falster og havde foruden Søholt også godserne Søllestedgaard og Sædingegaard.

Von Lützow kom på mange måder Søholt til undsætning. Han restaurerede og byggede ud og fik sågar bygget et kapel, som præst, salmedigter og professor Thomas Kingo indviede i 1698. I dag er kapellet væk, ligesom hovedbygningens to sidefløje er det.

Det er også von Lützow, der anlagde barokhaven, og det begyndte han på som noget af det første, da han overtog godset. 64.000 rigsdaler kostede haveanlægget.

I det hele taget var von Lützow god for Søholt. Han var velhavende nok, og han var på mange måder en driftig mand, som satte fart i stedet. Af alle Søholts ejere er han den væsentligste for stedets historie, siger Frederik Lüttichau.

Godset nåede ikke at være i von Lützow-familiens eje i mere end godt 100 år, og siden har der været omkring 10 ejerskifter plus en række generationsskifter derimellem.

Hverken Frederik eller Christel Lüttichau har nogen familiemæssig forbindelse til stedet eller til Lolland.

Han voksede op som ældste søn på Rohden Gods ved Vejle og fik en landmandsuddannelse, så han kunne overtage Rohden og landbruget efter sin far.

Hun er journalist og opvokset i Gentofte nord for København. Men da godserne Søholt, Engestofte og Ulriksdal blev sat samlet til salg i 2003, rykkede parret og deres fire børn fra Jylland til Lolland.

Min morfar sagde ofte: Alle får tilbudt lammestegen på et tidspunkt, så det gælder om at slå til, når den bliver serveret. Vi synes, vi gjorde en god forretning. Vi havde det skønt i Vejle, og der var et inspirerende miljø, men her fik vi væsentlig mere jord, end der var mulighed for omkring Rohden. Og mindst lige så vigtigt kunne vi se os selv her som familie, siger Frederik Lüttichau. Og Christel Lüttichau supplerer:

Vi har kendt hinanden længe, siden gymnasiet, og lige fra det første sted, vi havde sammen, har vi kastet os over projekter. Vi synes begge to, at det er sjovt at komme til et nyt sted og udvikle det. Vi er nok en slags projektmennesker.

På listen over idéer var en restaurering af Søholts barokhave. Parret kunne se, at hvis haven skulle komme til sin ret, krævede det mere end blot at klippe hækkene lige en til to gange om året. Og stierne kunne heller ikke holde til de maskiner, der var brug for til vedligeholdelsen.

Tilbage i 1767, altså knap 100 år efter anlæggelsen af barokhaven, omtales Søholt som et af de prægtigste Herresæder her i Landet. Ikke mindst på grund af en stor og kostelig Lysthauge, hvis lige ikke findes ved nogen adelig Gaard i Danmark.

Og det var det, Frederik og Christel Lüttichau gerne ville genskabe, så haven igen kunne opvekke alle Beskueres Forundring ved en Mængde af Alléer, Perspectiver, kunstige Vandledninger, Cascader, Statuer og alt det, som kan kaldes ypperligt i den Art.

Vi vil gerne skabe værdi til stedet og området omkring os. Ikke kun økonomisk, men også historisk og kulturelt. Og det forpligter alligevel at være ejer af en barokhave fra 1690, som stort set er intakt rent planmæssigt. Mange er til de romantiske haver, men jeg synes også, der er noget særligt ved kombinationen af de stramme linjer og den vilde natur omkring haven, siger Frederik Lüttichau.

En omfattende restaurering lå ikke inden for godsets eget budget. Men da Frederik Lüttichau hørte, at Fonden Realdania støttede genskabelsen og restaureringen af udvalgte barokhaver, sendte han en ansøgning af sted. I juni 2010 blev den restaurerede have indviet.

Til alles overraskelse, også fotografens, holder uvejret en pause, og så er det med at være hurtig, for et nyt ruller buldrende ind over Maribosøerne fra vest.

De tre jagthunde får lov til at komme med på en gåtur, og de kvitterer ved at hoppe direkte i de godt fyldte spejldamme.

Hele barokanlægget måler 340 meter i længden og 110 meter i bredden. Det er opbygget efter de klassiske principper med cirkler, halvcirkler, kvadrater og rette linjer. Og hæk. Over fem kilometer er der i alt. Noget af den plantede Henning Ulrich von Lützow tilbage i 1690erne.

Desværre var vi nødt til at skifte dele af de oprindelige hække ud. Det gav anledning til lange diskussioner, men de holder ikke evigt, så der var ingen vej udenom. Vi har dog bevaret så meget, vi kunne, siger Frederik Lüttichau.

Set oppefra er haven delt i tre. En halvcirkel af lindetræer nærmest godset, et midterparti af cirkelformede hække, og længst mod øst en afdeling med kvadratiske rum.

Det hele er rammet ind af meterhøje hække og tilhørende spejldamme, og man færdes på geometriske stisystemer, der er med til at give haven den stringente struktur.

Sammen med havearkitekter, kulturarvsspecialister, gartnere og andre har Frederik og Christel Lüttichau brugt timer på at studere de oprindelige planer over haven.

Hele idéen med restaureringsarbejdet har været at bevare de oprindelige grundtræk og understrege havens placering som en slags lille have i den store have. Og selvom den hverken er den største eller mest velpolerede, så er det en af landets bedst bevarede barokhaver, og måske også en af de hyggeligste.

Nogle steder i havens rum står græsset højt. Stier er slået, så man kan lade sig føre rundt i det geometriske system. Andre rum er stramt klippede, der er kvadrater med frugttræer, en halvcirkel med nyplantede buske, og selvom en barokhaves opbygning bestemt ikke er naturlig, så er beplantningen afstemt efter den natur, som haven er omgivet af.

Jeg holder meget af haven, og det har været lærerigt at være med i processen omkring udvikling og renovering. Jeg betragter den lidt som en bygning med forskellige rum, man kan gå ind i, afhængigt af, hvad man skal derinde, siger Christel Lüttichau.

Haven er åben for offentligheden hver dag, og selvom den trækker mange mennesker til hvert år, så mangler der lige det sidste.

Jeg kunne godt tænke mig at arbejde med formidlingen af havens historie og restaureringsprojektet. Jeg ved ikke helt, hvordan det skal gøres endnu. Måske via en app til mobiltelefonen, siger Frederik Lüttichau.

Den idé skal udvikles noget mere, og måske er der også andre ting, som står højere på listen. For med i alt 80 bygninger, tre søer og 1500 hektar skov og natur- og landbrugsjord er der mange projekter at se til og altid noget at tage stilling til.

Desuden er godset først og fremmest en virksomhed, der skal løbe rundt, og de fire primære indtægtskilder er landbrug, udlejning af bygninger, jagt og fiskeri og skovdrift.

Men Frederik og Christel Lüttichau har ikke travlt.

Heller ikke selvom særligt han af natur er temmelig utålmodig.

Når man investerer i så meget jord og så mange bygninger, som vi gjorde, er man nødt til at have en langsigtet plan. Det går aldrig kun fremad, og det skal man have tilrettelagt sin forretning efter. Lige nu er tempoet skruet lidt ned i forhold til dengang, vi købte stedet, og så justerer vi vores projekter efter det, siger Frederik Lüttichau.

Eksempelvis sætter de ikke flere af godsets omkringliggende huse i stand nu. Planen har ellers hele tiden været at renovere og restaurere samtlige huse pænt og grundigt, så lollikker og tilflyttere med tørst efter natur kunne bosætte sig i smukke og kulturhistoriske omgivelser.

Det gør måske heller ikke så meget. Efter ni år er det helt i orden, at alt ikke behøver at være et projekt. Det er også rart bare at nyde det sted, vi bor, siger Christel Lüttichau.

ARKIV-- A picture taken on May 28, 2009 shows US President Barack Obama shaking hands with Palestinian President Mahmoud Abbas during meetings in the Oval Office of the White House in Washington. US President Barack Obama on October 10, 2009 won the Nobel
ARKIV-- A picture taken on May 28, 2009 shows US President Barack Obama shaking hands with Palestinian President Mahmoud Abbas during meetings in the Oval Office of the White House in Washington. US President Barack Obama on October 10, 2009 won the Nobel Foto: Lene K. Ishøy.
2131093 An Afghan school girl receives medical treatment at a local hospital after being admitted for symptons of poisoning in Kunduz, northern Afghanistan on 25 April 2010. More than eighty Afghan school girls have fallen sick and admitted to hospitals
2131093 An Afghan school girl receives medical treatment at a local hospital after being admitted for symptons of poisoning in Kunduz, northern Afghanistan on 25 April 2010. More than eighty Afghan school girls have fallen sick and admitted to hospitals Foto:   Lene K. Ishøy.
SAS-Ligaen AGF vs HB Køge-- HB Køges Nicolaj Madsen har scoret til 2-0 mod AFG kort før pausen og der jubles blandt holdkammeraterne søndag d.25. april 2010 påÅ+rhus stadion. (Foto: Bo Amstrup/Scanpix 2010)
SAS-Ligaen AGF vs HB Køge-- HB Køges Nicolaj Madsen har scoret til 2-0 mod AFG kort før pausen og der jubles blandt holdkammeraterne søndag d.25. april 2010 påÅ+rhus stadion. (Foto: Bo Amstrup/Scanpix 2010) Foto: Lene K. Ishøy.