For snart syv år siden faldt den græsk-amerikanske chefredaktør Arianna Huffington sammen. Da hun faldt, ramte hendes baghoved en bordkant, og hun har flere gange beskrevet, hvordan det var at finde sig selv blødende på gulvet. Hun kom på hospitalet og blev grundigt undersøgt, men den eneste årsag, lægerne kunne finde til hendes kollaps, var udmattelse. To år tidligere havde hun lanceret det internetbaserede nyhedsmedie Huffington Post, og da hendes krop sagde stop, kunne hun se tilbage på en lang periode med meget lange arbejdsdage.
Hun indleder sin nye bog Thrive (på dansk: Trivsel) med at beskrive den dag, hvor hun kollapsede. For hendes fald den aprildag i 2007 blev en anledning for hende til at overveje, hvad der var vigtigt i hendes liv.
Arianna Huffington, 63 år, er født og opvokset i Grækenland, hvor hendes far var journalist. Som 16-årig flyttede hun til England, læste økonomi på universitetet og slog tidligt sit navn fast som skribent og debattør. Bogen Thrive, der udkom i sidste uge, er hendes 14., men mest kendt er hun for etableringen af Huffington Post. I 2011 solgte hun sit livsværk til den amerikanske mediekoncern AOL for 315 millioner dollars, men hun er fortsat chefredak-tør.
Med bogen ønsker hun at få læserne til at overveje, hvad det gode liv egentlig er. Jagten efter penge og magt bliver for ofte set som det eneste kriterium for succes, mener hun. En stor del af bogen er gennemgang af forskning, som viser, hvordan stress udfordrer livskvaliteten for mange. Omkring en tredjedel af englændere og amerikanere får eksempelvis ikke nok søvn.
Den 355 sider lange bog har et ganske imponerende noteapparat, hvor Huffington henviser til studie efter studie, som viser de sundhedsmæssige konsekvenser af det moderne liv. Som for eksempel søvnmangel.
LÆS OGSÅ: Verden kan ikke fungere uden tilgivelse
Kort sagt finder Arianna Huffington vores livsførelse både kortsigtet og enøjet. For at trives skal mennesket falde til ro, se ind i sig selv og huske, at livet ikke er uendeligt, argumenterer hun. 30.000 er det antal dage, vi hver især cirka har til rådighed, hedder det i bogen.
Der er vel ikke noget, som kan lære os mere om livet end døden. At livet er begrænset, er, hvad der gør det så værdifuldt, skriver hun.
Den aktuelle bog følger i kølvandet på en række forelæsninger og taler, som Arianna Huffington har holdt, hvor hun har rejst spørgsmålet om, hvordan det moderne menneske kan leve et velafbalanceret liv i en verden, hvor hastighed og tilgængelighed synes at være de taktstokke, man skal danse efter. Hun oplever, at der er en kollektiv længsel efter at erstatte en overfladisk livsstil med liv, hvor mennesket dykker ned i de glæder og muligheder, livet også rummer, der ikke kan gøres op i penge og prestige.
Arianna Huffingtons bog er en hybrid, som kobler analyse af moderne, vestlig livsstil med konkrete redskaber til brug i ens indre værktøjskasse, og det hele er vævet sammen med udvalgte fortællinger fra hendes eget liv. Da hun skulle færdiggøre bogen i en juleferie, blev det til en mediehistorie i sig selv, at hun ville afholde sig fra at være på internettet imens. Det blev kaldt en digital udrensning, og da ferien var ovre, forsømte hun ikke at beskrive, hvor besværligt det havde været at holde juleferie uden det sædvanlige brug af internettet.
Og der skal nok være læsere, som kan tænke, at det er en smule dobbeltmoralsk, at en kvinde, som har tjent en formue på internettet, nu uddeler redningsveste til folk, som er ved at drukne i det digitale hav. Men det får ikke Arianna Huffington til at tie: Den moderne teknologi hindrer mennesket i at søge visdom, lyder hendes analyse.
I bogen skildrer hun, hvordan hun som chefredaktør har sat initiativer i værk, som skal gøre Huffington Post til en sund arbejdsplads: Her er soverum i erkendelse af, at søvnmangel er et udbredt sundhedsproblem, der er tilbud om yoga og meditation, og endelig er der en kultur, hvor man opfordres til at holde fri fra den elektroniske post.
Hun citerer undersøgelser, som viser, at den gennemsnitlige bruger af en smart-phone tjekker telefonen omkring 150 gange om dagen. Det fører til en afhængighed, som hun beskriver som slangen i det digitale Eden.
Hun citerer psykologen Kelly McGonigal, som forsker i selvkontrol på Stanford University. Kelly McGonigal beskriver, hvordan folk ikke alene føler sig afhængige, men er fanget af deres elektroniske udstyr. At gennemføre en digital udrensning er med andre ord langt sværere end som så.
Den digitale afhængighed går hånd i hånd med en kultur, som hylder hastighed. Når der skal indkøbes en ny telefon eller computer, er et af de vigtigste spørgsmål fra forbrugerne hastigheden.
Arianna Huffington mener, at dyrkelsen af hastigheden sætter sig spor i vores relationer. Vi lærer vores børn at skynde sig, og kulturen er i det hele taget besat af tid.
Det er vores personlige finanskrise. Vi tror, vi sparer en masse tid, men samtidig føler vi, at vi aldrig har nok tid, skriver Huffington, som mener, at vi lider af hastighedssyge.
Hun citerer forfatteren James Cleicks bog Hurtigere:
Vores computere, film, sexliv, vores bønner det går alt sammen hurtigere end tidligere. Og jo mere tidsbesparende udstyr og strategier vi får i vores liv, jo mere forjagede føler vi os.
Den elektroniske post er et eksempel på, hvordan megen kommunikation i dag går hurtigere end for 25 år siden, hvor internettet ikke var opfundet. Men en rapport fra McKinsey Global Institue viser, at en gennemsnitlig økonomimedarbejder bruger 28 procent af arbejdstiden på at forholde sig til e-mails. Og håndteringen af mail er for nogle forbundet med en stresstilstand, som påvirker deres vejrtrækning, så man glemmer at trække vejret, når man tjekker mails. Email apnea hedder fænomenet, som populært sagt kan sammenlignes med søvnapnø.
Hvad er løsningen på det tætte forhold til mobiltelefonen og de talrige mails? Først og fremmest vil Huffington gøre læserne bevidste om deres adfærd, så de kan overveje en anden praksis. Det digitale liv er kommet for at blive.
Vi skal alle have et forhold til teknologi. Spørgsmålet er, hvor sundt vores forhold skal være? Det spørgsmål er vigtigt, fordi det vil påvirke vores sundhed og visdom, skriver hun.
I bogen undrer Arianna Huffington sig over, hvordan hun kunne glemme at standse op. Hendes mor var, med datterens ord, en sand mester i at undres over livet og opdrog Arianna Huffington til at stille filosofiske spørgsmål.
LÆS OGSÅ: På soldaterhjemmet tror de på, at hjemlighed kan give veteraner mod på livet
Arianna Huffington er græsk-ortodoks, tror på et liv efter døden, beder bordbøn og har bøjet sine knæ og bedt Jomfru Maria gå i forbøn for sig, siden hun var tre år. Jomfru Maria blev hun ved med at bede til, da hun rejste til Indien og studerede hinduisme.Hun trækker i bogen på såvel østlig som vestlig filosofi. Den katolske præst og mystiker Thomas Merton og Augustin står side om side med Goethe og Marcus Aurelius. Hun citerer den græske matematiker og filosof Arkimedes fra Syrakus:
Giv mig et sted at stå, og jeg skal bevæge verden!.
Og i samme åndedrag Jesu ord i Lukasevangeliet:
For Guds rige er midt iblandt jer.
Siden Arianna Huffingtons kollaps har hun lavet en række ting om i sit liv og i virksomheden. Hun har forsøgt at tæmme slangen i det digitale Eden og gøre Huffington Post til en sundere arbejdsplads. Med den indsats håber hun at have sundere medarbejdere, som også vil få åbnet øjnene for en indre verden.
Jeg er overbevist om to grundlæggende sandheder om mennesket. Den første er, at vi alle har et sted inde i os med visdom, harmoni og styrke. Det er en sandhed, som går igen i alle filosofier og religioner. Den anden sandhed er, at vi vil bevæge os væk fra det punkt igen og igen. Spørgsmålet er, hvor hurtigt vi kan komme tilbage til det centrerede sted af visdom, harmoni og styrke, skriver hun.
Hun mener, det er en fatal fejl, når sekulariserede mennesker afviser organiseret religion og åndelige sandheder. For med den afvisning lukker det moderne menneske for en verden, som åbner for en indre rejse, der giver større selvindsigt.
Bogen udfordrer læseren til at finde ind på den indre rejse mod det punkt. Som den gode bibliotekar viser hun rundt i forskellige religioners praksisser og beskriver alt fra rosenkrans over centreret bøn til mindfullness-øvelser, men også veje til en fordybelse, som ikke rummer en religiøs undren. Et kunstmuseum, naturen eller musikken er rum, man kan søge ind i for at genfinde den vigtige evne at undres og gribe om livet.
Den katolske mystiker Thomas Merton beskrev, hvordan der er en afgrund, som skiller mennesket fra sig selv. Internettet har gjort verden mindre, men ikke fjernet rejsen over den afgrund, som ifølge både Merton og Huffington er den vigtigste af alle rejser.
Uden den rejse er alt andet ikke andet end nytteløs distraktion, skrev Merton.