Det onde er tilbage

FOLKELIV: Vi taler om det onde som aldrig før, og det er en bekvem måde at undskylde vores manglende menneskelige engagement, lød budskabet fra filosoffen Arno Victor Nielsen, da han i onsdags talte på et såkaldt »Groft Sagt«-møde om det ondes

- Folk kræver en højere mening med det hele, og det kunne de da bare lade være med! Så havde de nemlig ikke brug for det onde. Men vi er infantile, for vi vil ikke indse, at nok er der en mening i tilværelsen, men den er lillebitte! Provokationen gjalder ud i Berlingske Tidendes konferencesal, og den falder ikke på klippegrund blandt publikum. Der grines og nikkes frydefuldt forarget til naboen på tilhørerrækkerne. Sådan har filosoffen Arno Victor Nielsen kørt på med bidende holdninger og skarpe udsagn i snart en halv time nu, og han viser ingen tegn på at være ved at køre træt. Emnet er »det ondes genkomst«, og Arno Victor Nielsens foredrag er det første i en række af såkaldte »Groft Sagt«-møder, som Berlingske Tidende har indbudt sine læsere til i januar. Emnerne varierer, men fælles er, at foredragsholdernes oplæg gerne må provokere og gå imod vedtagne dogmer og den politiske korrekthed. Det kriterium lever Arno Victor Nielsens behandling af det ondes genkomst denne sene januareftermiddag i fuldt mål op til. Med strittende hår og øjne, der spidder publikum over brillekanten, gør han kraftigt op med den herskende tendens i tiden til gå i krig mod »det onde«. - Det onde er ikke vendt tilbage, for det har været her hele tiden og overalt, men talen om det onde er vendt tilbage. Engang opløste vi det onde i allehånde sociologiske og psykologiske forklaringer. I dag lader man forklaringer stoppe op ved den uforklarlige og uudryddelige ondskab i verden. Kampen mod ondskaben vil vare til evig tid, siger den amerikanske præsident Bush - og så har vi da noget at give os til, ironiserer filosoffen, mens publikum klukler. Det ur-onde Tilsyneladende er det onde noget, der hovedsageligt optager den midaldrende og ældre del af Berlingske Tidendes læsere. Begyndende og fulde måner skinner side om side på tilskuerrækkerne. Damerne er i nydelige knælange nederdele og figursyede jakker. Hovedstadens forstadsfruer har taget pelsene med ind i salen og draperet dem over stoleryggene. Da Arno Victor Nielsen en halv time tidligere skal til at begynde, er næsten alle sæderne optaget, og konferencesalen summer forventningsfuldt. - Jeg regner med, at han kan give mig nye vinkler på den virkelighed, vi lever i. Der er sket så meget den seneste tid - ikke mindst terrorangrebet den 11. september - som virker så ondt. Jeg kunne godt tænke mig at få det sat i et lidt større perspektiv, siger en herre i mørk jakke med gråsprængninger i skægget. Han bor i Gentofte, men er kommet direkte fra sit arbejde inde i København for at høre filosoffen. Arno Victor Nielsen begynder med begyndelsen -forestillingerne om, hvordan det onde overhovedet kom ind i verden. - I Bibelen er der to myter om, hvor det onde stammer fra: Syndefaldsmyten og skabelsesmyten. Syndefaldsmyten siger, at det onde skyldes menneskets fri handling, og at mennesket derfor har ansvaret for det onde. Skabelsesmyten, derimod, taler om det mørke og kaos, der herskede før skabelsen. Skabelsen er altså lysets sejr over mørket, det godes kamp mod det onde. Skaberhandlingen er uadskillelig fra det onde. Dermed ligger der i verden en evig kamp mellem godt og ondt, siger han. - Det vigtige i den sammenhæng er, at det onde, mørket, er ældst. Det er en oprindelig magt i verden, og det er dette ur-onde, vi opfatter som værende midt iblandt os selv i dag. Det bliver ved med at stikke hovedet frem. I et galopperende tempo kaster filosoffen sig derpå ud i at redegøre for forskellige filosoffers opfattelser af det onde gennem de sidste 3-400 år. De lærde tænkere har især delt sig over spørgsmålet om det ur-ondes eksistens i verden. De, der har argumenteret imod dette onde, har især gjort det, fordi troen på det kan være grundlaget for en fundamentalistisk holdning til verden. For eksempel har mange gjort Osama bin Laden til inkarnationen af dette ur-onde, fremfører han. Han fortsætter med at forklare, at den vestlige verdens tænkning i en lang periode har bortforklaret det onde med, at det var en del af Guds plan, så der var en mening med det onde. Men den dialektik mellem det gode og det onde i verden er i dag forsvundet: - Det onde er blevet sat fri. Vi tror ikke længere på bortforklaringerne om, at der er en mening med det onde. Og hvad mere er, vi har en følelse af, at det onde er vokset: Otte millioner døde i Første Verdenskrig, 60 millioner i Anden Verdenskrig - det er let nok at finde eksempler på det. Lunken pessimisme - Samtidig er det onde blevet uhyre interessant i dag. Det er næsten blevet mondænt. Vi studerer seriemordere og folk som Hitler som aldrig før og sidder tilbage i skrækblandet fryd over hans imponerende ondskab. Vi ser Rejseholdet og læser bøger af Jønke, og det, der fascinerer os ved det, er, at det er rigtig ondskab, som virkelig er sket, næsten råber filosoffen ud gennem mikrofonen. Han tilføjer, at der er ved at udvikle sig en »det ondes mystik«, en tro på, at verden er udleveret til onde mystiske kræfter. - Det har underholdningsindustrien i virkeligheden længe fortalt os. Tag bare »Batman«, »Ringenes herre« og alle Hollywood-filmene. De handler alle om kampen mod det onde. Der nikkes rundtomkring blandt publikum. En enkelt mand tager noter på en lille lommecomputer, mens Arno Victor Nielsen lægger an til sin afsluttende salut: - Der er et skær af triumf over dem, der taler om det onde i dag. De ser beviser på, at verden er af lave - og læner sig derfor med god samvittighed tilbage i deres lunkne pessimisme og undskylder deres manglende menneskelige engagement med tilstedeværelsen af det onde. Problemet er, at når man deler verden op i kategorierne god-ond, så mister man ethvert incitament til at forstå, hvad der i virkeligheden foregår. Det er så bekvemt at sige, at det bare er det onde, der er på spil. Det ondes ansigter Klapsalverne ruller imod den efterhånden temmelig svedige filosof, og der bliver åbnet for debat. At det onde kan have mange ansigter og synes meget nærværende er tydeligt i de spørgsmål, tilhørerne kaster imod Arno Victor Nielsen. I løbet af et lille kvarter runder diskussionen Israel-Palæstina konflikten, Osama bin Laden, pædofili, terror i al almindelighed og Harry Potter. En spinkel dame vil gerne have at vide, hvad vi kan gøre ved ondskaben i verden. Arno Victor Nielsen ser lidt forvirret ud, som om han ikke rigtig kan se, hvordan det spørgsmål hænger sammen med hans foredrag. Uden for salen er der stillet vin, øl og sodavand frem. Med pelsene over armen bliver både vinen og verdens ondskab vendt en enkelt gang, før tilhørerne siver ud i den mørke januaraften. livogsjaelkristeligt-dagblad.dk