Det var som usynlig giftgas

Nete Sølvsøe vidste ikke, at partnervold kunne være psykisk. Først da hun læste om vold mod kvinder på nettet, var det som at læse om sig selv på en fremmed hjemmeside

Hvert år rammes omkring 40.000 kvinder i Danmark af partnervold. Men langt fra alle rammes af fysiske slag. 42-årige Nete Sølvsøe var i to år udsat for grov psykisk og emotionel vold. –
Hvert år rammes omkring 40.000 kvinder i Danmark af partnervold. Men langt fra alle rammes af fysiske slag. 42-årige Nete Sølvsøe var i to år udsat for grov psykisk og emotionel vold. –. Foto: Mette Frandsen.

Mange tror, at man opdager den psykiske vold med det samme, ligesom man gør, hvis man bliver slået. Men det stod ikke bøjet i neon i panden på min eksmand, da jeg mødte ham, at jeg fire år senere ville være totalt udmagret, udnyttet, foragtet og hånet så meget, at min krop begyndte at ryste hver dag allerede en time før, jeg vidste, at han ville være hjemme fra arbejde. Så havde jeg selvfølgelig ikke indledt et forhold til ham.

I lidt mere end fire år levede 42-årige Nete Sølvsøe i et forhold med sin daværende partner. I begyndelsen var det et ganske almindeligt og dejligt kernefamilie-forhold, men små to år inde i forholdet, begyndte han at vise en helt anden side af sin personlighed. Herfra begyndte to års psykisk og emotionel vold.

Det sidste år talte han ikke med mig. Kun til mig. Han foragtede mig og væmmedes ved mig. Samtidig måtte jeg ikke flytte fra ham. Det var et magtmisbrug af en anden verden. Det ødelagde mig så meget, at jeg ikke længere var mig selv.

Hvert år rammes omkring 40.000 kvinder i Danmark af partnervold. En stor del af volden uddeles ikke med den bare knytnæve. Den er i stedet, som i Nete Sølvsøes tilfælde, indlagt i sproget, i tonefaldet, i opførslen og i kropssproget.

Ifølge psykologer og læger er psykisk og emotionel vold sværere at komme sig over end den fysiske, og den efterlader flere varige mén. Samtidig er den ofte på grund af dens skjulte udtryk sværere for ofrene at identificere og bevise. Af samme grund oplever mange kvinder, der rammes af psykisk og emotionel vold, at de ikke altid tages alvorligt af omgivelserne. Der findes i Danmark heller ikke nær så meget faglitteratur og forskning i psykisk som i fysisk vold, selvom der i de senere år er kommet mere fokus på problemet.

Når hun har fortalt sine omgivelser om forløbet, er hun ofte blevet spurgt om, hvorfor hun ikke forlod sin eksmand noget før. Hvorfor den stærke og selvstændige kvinde, hun var, da hun mødte ham, fandt sig i hans emotionelle overgreb dag ud og dag ind i så lang tid.

Hun sammenligner det med historien om frøen, der bliver kogt: Der står to gryder med vand i på et komfur. Den ene står på fuldt blus, og vandet koger. I den anden er vandet dejlig køligt og blusset endnu ikke tændt. Hvis man putter frøen i gryden med det kogende vand, så skriger den og springer op af gryden straks uden større mén. Men hvis man putter den i gryden med det kølige vand og tænder for blusset, bliver vandet blot behageligt lunere stille og roligt. Frøen opdager ikke varmen, før vandet koger og har svært ved at komme op uden hjælp udefra.

Nete Sølvsøe mødte sin eksmand tilbage i 1999. De var et socialt aktivt par med gode uddannelser og gode karrierer. Hun som arkitekt, han i en større dansk-international koncern.

De arbejdede på at skabe perfekte rammer om et liv, hvor der både skulle være plads til familie og job. De fik hurtigt deres første barn, købte på Sjælland et hus, som skulle totalrenoveres og havde mere end nok at se til. Det var hårdt, men gik efter planen. Lige indtil Nete Sølvsøe en dag i efteråret 2001 måtte akut sygemeldes med stress.

Hun kunne knap gå selv og måtte have sin mand med til lægen. Der hørte han, hvordan lægen i første omgang beordrede hende til en måneds total hvile. Det eneste, hun måtte lave, var havearbejde. Hendes mand fik af lægen besked på at ringe til hendes arbejde med en sygemelding. Alene det ville være en for voldsom belastning for hende, mente lægen.

Herfra ændrede Nete Sølvsøes mand karakter. Han var ikke længe den omsorgsfulde og kærlige mand, hun kendte så godt. I stedet begyndte to års psykisk hetz og nedgørelse. Hun vidste bare ikke, at det var psykisk og emotionel vold, hun var udsat for.

Få dage efter jeg var blevet sygemeldt, kom min svigerfar og svigermor. Jeg var glad for, at de kom, så der både var nogen til at hjælpe med at passe barn, og nogen til at ordne ting ved huset. Jeg stod op den første morgen, de sov hos os, og gik en lille morgentur i haven. Jeg havde højst været derude i et kvarter, da min mand og begge hans forældre på skift kom ud til mig og beklagede sig over, at jeg bare gik og nippede roser, som min eksmand kaldte det. Mine svigerforældre og min eksmand var helt enige om, at jeg måtte være rask efter få dages hvile, og at jeg bare skulle tage mig sammen.

Dem, der for alvor skulle støtte mig og skabe en tryg base for mig, hetzede mig. Det, der i virkeligheden skulle være omsorg, var skjult irritation over, at jeg ikke var normalt funktionsdygtig. Når de for eksempel sagde, at nu var der morgenmad, betød det ikke omsorg for mig. Tonefaldet viste, at jeg skulle komme ind og være normal og yde mit.

En af følgevirkningerne ovenpå volden var blandt andet, at Nete Sølvsøe fik konstateret en mild grad af PTSD, Posttraumatisk stress-syndrom. Det indebærer blandt andet hukommelsestab, manglende evne til at koordinere og huske og søvnproblemer.

Selvom hun har genvundet størstedelen af hukommelsen, er der stadig meget fra den periode i hendes liv, som er tåget for hende.

Hun roder længe efter konkrete episoder fra deres forhold, når hun skal beskrive volden i praksis.

Det kører som små filmklip hulter til bulter inde i mit hoved.

Hun kommer til at tænke på dengang, hun skulle føde deres andet barn i begyndelsen af 2003. Hendes mand var taget på arbejde om morgenen, og kort tid efter gik fostervandet, og de første veer begyndte at komme. Hun ringede til ham flere gange for at fortælle det og for at sige, at han nok hellere måtte ringe efter sin mor, så hun kunne komme fra Århus til Sjælland og passe deres barn, mens de tog på hospitalet. Men han svarede koldt og irritabelt, at hun måtte ringe igen senere. Han sad midt i et vigtigt møde og ville kun forstyrres, når hun var helt sikker på, at fødslen var ved at gå i gang. Desuden ville han ikke bede sin mor om at komme unødigt.

Det var først, da han kom hjem sent på eftermiddagen og så, at hun rent faktisk var tæt på selve fødslen, at han ringede til sin mor, men da var klokken så mange, at han kun nåede at være med til de sidste 45 minutter af deres andet barns fødsel.

Hvert eksempel og episode lyder måske ikke, som noget alvorligt, og det var ikke kun den konkrete hån og foragt, der var ødelæggende, men især den grundlæggende stemning. Det var som usynlig giftgas, man skal overleve i.

I begyndelsen reagerede Nete Sølvsøe og protesterede over hans krænkelser. De prøvede også at gå i parterapi, men var uheldig med en dårlig psykolog.

Langsomt blev min personlighed pillet mere og mere fra hinanden. Samtidig levede drømmen om den gode familie. Jeg havde investeret alt, hvad jeg ejede og havde, og jeg elskede jo også den mand, jeg fik børn med.

Efterfølgende har Nete Sølvsøe undersøgt og læst meget om den slags vold, som hendes eksmand udøvede, og på baggrund af hendes fortællinger om sin daværende partner, har flere psykologer karakteriseret ham som en mand med en ekstrovert narcicistisk personlighedsforstyrrelse.

Det vil sige, at verden er centreret omkring ham, og han har brug for et ydre projekt, der kan bekræfte hans personlige mål og status. For Nete Sølvsøes eksmand var penge, karriere, en smuk kone og et velfungerende familieliv det vigtige. Personlighedsforstyrrelsen gjorde, at han havde huller i sin empati, og som en uheldig følgevirkning af, at han skulle nå sine mål, blev andre lagt øde på vejen derhen.

Så længe jeg var stærk og så godt ud og kunne være et præsentabelt vedhæng over for venner og forretningsforbindelser, gik det fint. Men i det øjeblik jeg gik ned med stress, var jeg en forhindring på hans vej.

Op til fødslen af deres andet barn tog volden til. Han nægtede hende bilen, når hun højgravid skulle til jordemoder og befandt sig langt væk fra offentlige transportmidler.

Han forbød hende at tage et ordentlig bad på hospitalet umiddelbart efter fødslen, fordi hans mor stod hjemme i huset og ventede med frokost. Han hånede hende, når hun ammede deres nyfødte datter i mere end 10 minutter. Det var dovenskab og spild af hans tid. Han tog kvælertag på hende, men uden at lukke for luftrøret. Og når hun forsøgte at følge hans ordre ved for eksempel at pudse en væg op i køkkenet få dage efter, at hun var kommet hjem fra hospitalet med det nyfødte barn, hævdede han, at hun ikke havde pudset den op.

Nete Sølvsøe blev så sårbar, at selv et ganske almindeligt og høfligt spørgsmål fra andre som, Har I haft en god weekend?, kunne få hende til at græde.

Til sidst var jeg helt tyndslidt og bange for ham. Ikke bange for at få tæv, men bange for ham rent menneskeligt. Jeg havde kogt så længe i gryden, at selvom jeg vidste, der var noget helt galt, havde jeg kun kræfter til mine børn og til at overleve det helvede, jeg stod i.

Da deres yngste barn var nogle måneder gammel, læste Nete Sølvsøe i anden anledning om vold mod kvinder på internettet. Hun fandt ud af, at vold ikke behøvede at være fysisk, men i mange tilfælde var psykisk.

Pludselig gik det op for mig, at jeg var voldsramt. Det var som at læse klip fra min egen hverdag på en fremmed hjemmeside.

Hun tog kontakt til Netværket for Voldsramte Kvinder, som hun i dag selv er en del af, og begyndte at lede efter en lejebolig til sig selv og børnene. I september 2003 flyttede de.

Herefter fulgte to et halvt års retssag om bodelingen, som endte med, at Nete Sølvsøe købte sin eksmand ud af huset.

Her bor hun i dag sammen med sine to børn. Eksmanden er flyttet til udlandet, men har stadig god kontakt med børnene.

Udover Postraumatisk stress-syndrom mistede Nete Sølvsøe også dele af sin erhvervsevne som følge af forløbet. Hun har haft 14 lungebetændelser på tre år, hun går stadig i behandling for fysiske mén, da hendes skuldre sidder skævt. Hun får jævnligt hovedpine, og hun har muskelspændinger flere steder i kroppen. Hun har flere gange forsøgt at komme ud på arbejdsmarkedet igen, men hver gang gået ned med stress.

For en uge siden underkendte Statsforvaltningen kommunen, der i to omgange havde givet Nete Sølvsøe afslag på revalidering.

Jeg har indtil nu ikke kunnet overskue hvad jeg skulle leve af, og hvad jeg magtede af job. Nu er det som om, at frygten er ved at forsvinde, for nu er der mulighed for at få et arbejde, som jeg kan magte og trives med. Det er fantastisk, men meget overvældende, for det giver mulighed for at vende tilbage til et næsten almindeligt liv på alle fronter.

duus@kristeligt-dagblad.dk

Af hensyn til privatlivets fred er Nete Sølvsøes navn stavet forkert og billedet anonymiseret. Redaktionen kender hendes rigtige navn.