Et salmegenis leg med ord : Den yndigste rose er funden

En rose, stive torne og tidselgemytter er nogle af Brorsons ingredienser i julesalmen »Den yndigste rose er funden«

Min julesalme: En Række medlemmer af Salmebogskommissionen vil op til jul fortælle om deres foretrukne julesalme. I dag er det Birgit Meister.

Den yndigste rose er funden

Den yndigste rose er funden
blandt stiveste torne oprunden,
vor Jesus, den dejligste pode,
blandt syndige mennesker groede.

Alt siden vi tabte den ære,
Guds billedes frugter at bære,
var verden forvildet og øde,
vi alle i synden bortdøde.

Da lod Gud en rose opskyde
og sæden omsider frembryde,
at rense og ganske forsøde
vor vækstes fordærvede grøde.

Al verden nu burde sig fryde,
med salmer mangfoldig udbryde,
men mangen har aldrig fornummen,
at rosen i verden er kommen.

Forhærdede tidselgemytter,
så stive som torne og støtter,
hvi holder I eder så ranke
i stoltheds fordærvede tanke!

Ak, søger de ydmyge steder,
i støvet for Frelseren græder!
Så får I vor Jesus i tale,
thi roserne vokser i dale.
Nu, Jesus! du stedse skal være

mit smykke, min rose og ære,
du ganske mit hjerte betager,
din sødhed jeg finder og smager.
Min rose mig smykker og pryder,
min rose mig glæder og fryder;
de giftige lyster han døder
og korset så liflig forsøder.
Lad verden mig alting betage,
lad tornene rive og nage,
lad hjertet kun dåne og briste,
min rose jeg aldrig vil miste!

Højsangen 2,1-2. H.A. Brorson 1732.

Melodi: Wittenberg 1542.

Salmen bringes her i den udvidede udgave, som Salmebogskommissionen foreslår i forslaget til ny salmebog.

Når journalist Birgit Meister går rundt om juletræet med sin mand og deres voksne børn, skiftes familien til at vælge julesalmer. Og det kan godt trække ud, for der er hele tiden en, som kommer i tanke om endnu en uundværlig julesalme.

Birgit Meister havde det selv på sammen måde, da Kristeligt Dagblad bad hende om at vælge en favorit. Hun ville helst vælge en håndfuld julesalmer, men hun besluttede sig for Brorsons »Den yndigste rose er funden«, som hun også har arbejdet med i Salmebogskommissionen.

Birgit Meister kalder salmen et af klenodierne i dansk litteratur og salmeskat.

- Brorson kunne noget, som ikke mange kan. Han var en sublim digter, og vi blev nærmest »høje« af at arbejde med hans tekster. Det er altid en stor oplevelse at læse et geni - og det var han. Et geni med ord, siger hun.

Salmen begynder med den yndige rose, som er fundet blandt tidsler og torne. Så er der et enkelt forløb, hvor tornene forhærder sig og bliver til tidselgemytter for til sidst at rive og nage.

- Det er en alvorlig julesalme, fordi den også handler om tornene. Indledningen er opløftende, men der er ikke øjeblikkelig jubel, for der er torne i rosens verden, siger Birgit Meister.

Salmen slutter med: »Lad verden mig alting betage, lad tornene rive og nage, lad hjertet kun dåne og briste, min rose jeg aldrig vil miste!«

- Dér bliver tornene smertende. De bliver faktisk til den tornekrone, som Jesus måtte bære ved sin korsfæstelse, forklarer hun.

Salmen er fra 1732, og derfor er sproget ikke helt som vores.

- I dag ville man skrive anderledes. En ligefrem gudstro ser anderledes ud i dag, så på en måde er salmen et vidnesbyrd om sin tid, men den taler også stærkt til mig, siger Birgit Meister og sammenligner salmens indledning med en anden julesalmes: »Julen har bragt velsignet bud«.

- Begge salmer siger: »Kom nu, og glæd jer. Vi fejrer Jesu fødsel.«

I forslaget til en ny salmebog har »Den yndigste rose er funden« fået et ekstra vers, som Brorson også har skrevet.

korsholmkristeligt-dagblad.dk