Etniske minoriteter overrepræsenteret i retspsykiatrien

Omkring hver femte patient i retspsykiatrien har en anden etnisk baggrund end dansk vurderer Amtsrådsforeningen. Foto: Leif Tuxen. Foto: Leif Tuxen

Mere end 40 procent af patienterne på landets største retspsykiatriske afdeling har anden etnisk baggrund. Eksperter efterlyser mere viden om årsagerne til overrepræsentationen

Patienter med en anden kulturel baggrund end dansk er markant overrepræsenterede på landets retspsykiatriske hospitalers afdelinger.

På Sct. Hans Hosder har landets største retspsykiatriske afdeling, er mere end 40 procent af hospitalets 80 retspsykiatriske sengepladser belagt af personer fra etniske minoriteter.

Det fortæller Helle Hougaard, der er ledende overlæge på Sct. Hans:

Det er bekymrende, at etniske minoriteter er overrepræsenterede i retspsykiatrien. I virkeligheden ved vi ikke særligt meget om, hvad det skyldes. Vi har nogle forestillinger, men vi ved det reelt ikke. Derfor bør vi i særdeleshed gå ind og finde ud af, hvorfor det står sådan til, siger Helle Hougaard.

På landsplan vurderer Amtsrådsforeningens seneste rapport om retspsykiatri, at omkring hver femte patient i retspsykiatrien har en anden baggrund end dansk. I hovedstadsområdet ligger antallet på hver tredje. De har ofte begået personfarlig kriminalitet som vold og drabsforsøg.

Det er særligt yngre mænd, der er repræsenterede i retspsykiatrien, forklarer Marianne Kastrup. Hun er overlæge og leder af Videnscenter for Transkulturel Psykiatri ved Rigshospitalet, der arbejder for bedre psykiatrisk diagnosticering og behandling af patienter med anden kulturel baggrund end dansk. Hun gør opmærksom på, at det at vandre fra én kultur til en anden betyder en meget stor belastning og medvirker til psykiske problemer. Men hvorfor de sindslidende også begår kriminalitet, er stadig en gåde. Ifølge Marianne Kastrup er der ikke kun én årsag:

Der er en tæt sammenhæng mellem kriminalitet og social baggrund, ligesom det også kan have en betydning, om man for eksempel kommer fra et normløst samfund og derfor har svært ved at skelne imellem, hvad der er rigtigt og forkert, vurderer hun.

Den psykisk syge kriminelles bagland er også en vigtig faktor, mener Helle Hougaard. Hun peger på, at psykisk sygdom i mange kulturer er tabubelagt og derfor oftest først bliver behandlet, når sygdommen er meget fremskreden.

Som samfund er vi generelt for dårlige til at identificere psykisk sygdom blandt etniske minoriteter. Informationer om psykiske sygdomme er målrettet vestligt orienterede, og det kan være medvirkende til, at de etniske grupper først bliver identificerede meget senere og derfor får et sværere sygdomsforløb, siger hun.

Men selvom antallet af retspsykiatriske patienter i disse år stiger, ser kriminolog og forskningschef i Justitsministeriets Forskningsenhed Britta Kyvsgaard ikke en tendens til en stigning i antallet af psykisk syge etniske minoriteter, der begår kriminalitet. I stedet ser hun nogle udfordringer for gruppen:

Set i forhold til andelen af etniske minoriteter i Danmark er gruppen overrepræsenteret i retspsykiatrien. Det kan næsten ikke undgå at føre til en stigmatisering af gruppen, siger hun om konsekvenserne.

thuesen@kristeligt-dagblad.dk

Tilføj kommentar

 
 
 

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.