Forskere kritiserer brugen af meditation

Den øgede brug af meditation kan skade den generelle trivsel, viser nyt studie

Den øgede brug af meditation kan skade den generelle trivsel, viser nyt studie.
Den øgede brug af meditation kan skade den generelle trivsel, viser nyt studie. Foto: .

Luk øjnene. Ret opmærksomheden mod åndedrættet.

Flere danskere introduceres til meditation som en hjælp til at håndtere en presset hverdag. Samtidig med at flere danske virksomheder fra Arla til Novo Nordisk tager meditationen til sig, øges forskningen i meditationens effekt.

Meditation kan ikke kurere kræft eller hjertesygdomme, men den har klare effekter inden for en række psykologiske og nogle fysiologiske områder. Man kan sige, at meditation møblerer lidt om på hjernen og skaber mindre tendens til stress, bedre koncentrationsevne, større tilfredshed samt fremmer empati og ro, siger hjerneforsker Troels W. Kjær fra Rigshospitalet, som er den førende danske forsker i meditation.

LÆS OGSÅ: Jagten på den indre ro

Men den nye viden om meditationens gavnlige virkninger risikerer i sidste ende at gøre folk syge, advarer forsker. I et nyt studiumhar lektor, ph.d. i etnologi Kirsten Marie Bovbjerg ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, set på forestillingerne om, hvordan stress kan mindskes ved hjælp af meditation. Teknikken bliver i disse år ofte anbefalet som en hjælp mod stress.

At hjerneforskerne kan dokumentere positive virkninger af meditation betyder ikke, at man kan undgå stress ved at meditere. Stress er komplekst og kommer ikke kun fra hjernen. Hvis man eksempelvis har en urimelig chef eller et usammenhængende liv, så vil meditationen ikke nødvendigvis dæmpe stressniveauet, siger hun.

Ved at introducere folk til meditation som et redskab mod stress frygter Kirsten Marie Bovbjerg, at virksomhederne kan sætte deres ansatte under et kryds-pres, som kan fremme stress.

I vores tid skal vi på en række områder demonstrere selvbeherskelse, og det kommer der mange sygdomsforhold ud af. Når man skal meditere, skal man også vise selvbeherskelse ved at kunne holde den ydre verden ude. Hvis det ikke lykkes, og man rammes af stress, så giver man måske sig selv skylden, siger hun.

LÆS OGSÅ: Til kamp mod tidens selvoptagethed

Netop hjerneforskernes understregning af de umiddelbart attraktive og positive effekter ved meditationen får ph.d. i religionsvidenskab Iben Krogsdal til at advare om, at meditationen kan misbruges.

Med hjernevidenskaben i ryggen virker det, som om det er endegyldigt bevist, at det er godt at meditere. Men er det en kvalitet at bruge en teknik, som har fokus på, at den enkelte skal blive mere lykkelig? Får vi det som samfund bedre, hvis vi mediterer? Det er symptomatisk for vores tid, at vi måler det enkelte menneskes lykke, tilfredshed og ro. I dag er der i stigende grad fokus på, hvad det enkelte menneske skal gøre, og hvordan man kan arbejde med sig selv. Dermed bliver den enkelte også ansvarlig for sit humør og sin trivsel. Med hjernescanningerne af mediterende i den ene hånd risikerer man med den anden hånd at slå folk oven i hovedet, hvis de ikke trives, for trivslen kan man ud fra denne tænkning selv ændre med for eksempel meditation, siger hun.

nygaard@k.dk

Liv&Sjæl side 11 og 12