I 2004, da han var 67 år, søgte Knud Andersen sin afsked som provst i Frederikssund Provsti. Han havde altid haft meget arbejde, først som præst i Helsingør, siden som både præst og provst i Slangerup og til sidst udelukkende som provst.
Når han ser tilbage på de knap 40 år i præsteembedet, er det med stor glæde, selvom han indrømmer, at det også kan være et lidt ensomt arbejde. Man må selv træffe beslutninger og tage initiativer, og man må holde sig selv i gang. Netop det med at holde sig selv i gang har været ledetråden i Knud Andersens liv ikke mindst som pensionist.
Han havde egentlig ikke lagt en plan for den sidste karriere. Da han blev pensioneret, gav han sig til at sætte sit og hustruen Birgit Andersens hus i stand. Byggede om og malede vinduer. Men det fik jo en ende. Hvad så?
Min kone var en af de sidste gammeldags præstekoner, der stod klar med kaffe og kage i præstegården, hver gang vi havde arrangementer, og det var temmelig ofte. Siden blev hun sekretær i provstiet. Birgit har malet hele sit liv, og hun fortsatte nu på et mere intenst niveau, da mit embede sluttede. På en ferie ved Vestkysten foreslog hun, at jeg begyndte at male, fortæller Knud Andersen.
Den tyggede han lidt på. Han havde altid været glad for at tegne, men havde aldrig rigtig fået tid til det. Han tog udfordringen op, indgik et samarbejde med sin fantasi og fandt en anden måde at udtrykke sig på end gennem tale.
I alle mine arbejdsår har jeg jo altid skullet tale. Især har jeg været nervøs for begravelsestaler. Det er sjældent, at præsten kender afdøde, og man skal jo følge vedkommende godt på vej. Det har været rart at slippe for talerne, siger Knud Andersen, der har mange stilarter og motiver på sin palet. Hans kubistiske genre indeholder livets store spørgsmål om liv, død og opstandelse. Den naivistiske er fortrinsvis brugt til bibelske motiver ladet med symboler.
Der er for eksempel pinse, allehelgen, opstandelse og helligtrekonger. Knud Andersen har malet en serie på 16 malerier med billedprædikener, som har været udstillet på plejehjemmet i Slangerup. Han kalder dem beskedent for avancerede børnehavetegninger. Men også landskaber fascinerer ham. Især fra Thy og ved Vestkysten. Han er inspireret af maleren Freddy Eriksen og bruger skarpe, klare farver til huse, hav og himmel. En del stilleben er også kendetegnende for ham ofte set fra en stue ud på en balkon med to stole, et bord, en flaske vin og to glas. Der er en meget livsbekræftende stemning over disse billeder.
Min far, der også var præst, for øvrigt i Vordingborg Kirke, havde ikke noget lyst kristendomssyn. Jeg kalder det for den klamme hånd i natpotten. Vi var alle syndere, og man måtte ikke være rigtig glad. Gud måtte ikke se ham le. Det syn har hverken jeg eller mine fire brødre arvet. Men jeg arbejder med min tro. Troen er ikke en selvfølge. Når Gud bliver borte, så kommer tvivlen. Og vi må kæmpe mod tvivlen. Her hjælper kirkegangen, siger Knud Andersen.
Provstikontoret var blevet flyttet ud af Knud og Birgit Andersens hus, og Birgit Andersen foreslog, at de indrettede et galleri i lokalerne både til egne malerier og til udefrakommende kunstnere.
Jeg kendte intet til gallerivirksomhed, men jeg syntes, det lød som en god idé. Vi holdt fernisering på Galleri Sankt Mikael, som vi navngav det, i januar 2005 med vores egne billeder. Vi inviterede venner og bekendte og skrev en pressemeddelelse til Frederiksborg Amtsavis og til Frederikssund Avis, og pressen kom og skrev og fotograferede. Siden har vi haft skiftende ferniseringer med kunstnere som for eksempel Allan Karms, Anny Jørgensen og guldaldermalerne, en kunstnersammenslutning på 10-12 stykker fra Frederikssund og omegn, der maler i den meget naturalistiske guldalderstil, fortæller Knud Andersen.
Han og Birgit Andersen er også blevet inviteret ud at udstille, blandt andet i Gerlev Kirke og i Stenløse Sognegård. Hvis de er heldige, får de solgt lidt. Deres priser ligger fra 500 kroner til 2500 kroner afhængigt af billedets størrelse.
Men det er en hobby. Parret kan ikke leve af det hverken egen produktion eller gallerivirksomheden, hvorfra de får 25 procent af salgsprisen fra de udstillende kunstnere.
Knud Andersens aktiviteter i den tredje alder handler ikke kun om maleri og galleri. Han er formand for bestyrelsen i Frederikssund Folkeuniversitet og medlem af Kulturrådet for Frederikssund, og så er han stærkt engageret i it. For 10 år siden ville han have forsvoret, at han nogensinde skulle sætte fingrene på et pc-tastatur, men i dag er han nærmest nørd. I en periode passede han både stiftets og provstiets hjemmesider og har selv designet galleriets hjemmeside www.gallerisanktmikael.com.
Når man bliver pensioneret, findes der masser af muligheder for at gøre en indsats. Man kan gå ind i foreningsarbejde med det, der interesserer én, man kan udføre frivilligt arbejde, eller man kan gå ind i kirkeligt arbejde. Endelig kan man indlede den sidste, lystbetonede karriere, som er ren lyst og luksus, fordi man ikke nødvendigvis skal leve af den. For mange er arbejdslivet et stativ, de hænger i. Når stativet falder væk ved pensioneringen, falder de også sammen. Sådan må det ikke være, siger Knud Andersen og klapper Dafne, den store, gyldne broholmer, som har inspireret til enkelte malerier i den mere humoristiske genre.