Gode ord til hjertet og dejlig musik står på programmet, når AIDS-Fondet holder World Aids Day-julekoncert i Trinitatis Kirke i København første søndag i advent, den 27. november. For 15. år i træk er operasanger Jens-Christian Wandt arrangør af og vært ved koncerten, som han også medvirker i som solist. Som tak for sit mangeårige frivillige arbejde til fordel for aids-sagen fik han for nylig AIDS-Liniens frivillighedspris.
LÆS OGSÅ: Skal frivillige løfte en større del af velfærdsopgaverne?
Det er jeg meget taknemlig over, siger Jens-Christian Wandt.
Han tog initiativ til den første julekoncert til fordel for AIDS-Fondet på et tidspunkt, hvor aids var en dødelig sygdom. I dag kan hiv-smittede behandles med medicin, men sygdommen er stadig uhelbredelig.
Jeg tænkte dengang, at når en sygdom smitter gennem kærlighed, må jeg gøre noget. Det er ikke nok at sidde og sige: Hvor er det frygteligt og forfærdeligt. Jeg har hørt skuespilleren Susse Wold, der er præsident for AIDS-Fondet, citere fra det sted i H.C. Andersens eventyr Tepotten, hvor der bliver sagt: Velsignet er det at glemme sig selv i andre. Det er jeg nok ikke så god til, men jeg kan gøre det næstbedste, som er at give sig selv til andre.
Jens-Christian Wandt har også engageret sig i andre opgaver som frivillig. Han er nyudnævnt ambassadør for foreningen Barndrømmen, der er stiftet af Dorthe Foged, tidligere direktør for Det Danske Kulturinstitut i Storbritannien, og har til formål at iværksætte projekter til gavn for børn og unge, der lever i fattigdom i Danmark.
Han samarbejder endvidere med skuespiller Lotte Andersen om et projekt til fordel for foreningen Børn, unge og sorg, der efter planen skal sættes op som en forestilling med film og sang i foråret 2013.
For den 45-årige operasanger er det helt naturligt at engagere sig i frivilligt arbejde. Han har det med fra sin opvækst, hvor begge hans forældre var aktive i Eliaskirken på Vesterbro Torv i København. Faderen var formand for menighedsrådet, og moderen var medarbejder på kirkens plejehjem.
Arbejdet i kirken var vores halve liv, det var der, vi havde vores venner, og udflugter, basarer og julemiddag for de ældre i menigheden var en del af mit liv. I dag har jeg det sådan, at jeg er så privilegeret at kunne leve af at synge. Selv om jeg får mindre og mindre tid, føler jeg det som en kær pligt at stille op. Jeg er heldig, at jeg via min sang kan lave frivilligt arbejde.
Helt egoistisk er det skønt at få lov til som kunstner at sætte fokus på problematikker som aids og børn, der lever i fattigdom. Det er også dejligt at mærke folks taknemmelighed over, at jeg stiller op. Det er ikke sådan, at jeg går rundt og tænker, at nu har jeg virkelig gjort noget godt. Det handler mere om, at der for mig er en glæde i at kunne gøre de her ting, siger Jens-Christian Wandt.
Da han for nogle år siden flyttede i rækkehus i Vangede ved København, henvendte han sig til præsten i Vangede Kirke med et ønske om at blive medlem af kirkens menighedsråd. Her var der brug for ham, og ved det efterfølgende fredsvalg fik han plads i menighedsrådet.
Jeg kan godt lide at have et fællesskab dér, hvor jeg bor, og for mig er det oplagt at gå ind i kirkeligt arbejde og på den måde lære folk at kende.
Om sit forhold til kristendommen siger Jens-Christian Wandt:
Jeg har faktisk barnetroen i behold. Det er stærkt at kunne sige, at jeg ikke har behov for at spørge, om Gud findes. Jeg kan nogle gange undre mig over præster, der udtaler noget, som er langt fra det, jeg selv står for. Men det er jo fint, at folkekirken er så rummelig, at den favner alle.
Jeg går altid til højmesse om søndagen, og hvis ikke jeg har været det, mangler jeg det. For mig er søndag den første dag i ugen, og det er skønt at komme ind og få vasket tavlen ren, høre salmerne og en god prædiken og deltage i ritualerne med altergang og velsignelse. Og så det fællesskab, at vi sidder der i kirken allesammen med hver sin baggrund og måske også synspunkter, og alligevel er vi fælles.
I dag er det meget individualismen, der bliver hyldet, og du skal være den bedste til alting. Der er et kulturelt fællesskab i Danmark med højskoler og foreningsliv, der er ved at gå fløjten, fordi vi ikke plejer det, som vi burde. Dér synes jeg, at folkekirken kan noget, siger Jens-Christian Wandt.
Blandt hans mange andre aktiviteter er den populære forestilling med opera og ballet, som han hvert år arrangerer sammen med balletdanser Johan Kobborg og Royal Ballet fra London i uge 29 ved Den tilsandede kirke i Skagen hvor han har et mindre hus og i øvrigt er blevet udnævnt som kulturambasssør.
Som noget nyt står han alene på scenen med en timelang monolog i forestillingen Kong H.s univers, der henvender sig til plus-generationen. Forestillingen, der har haft premiere på Hamlet Scenen i Helsingør, skal videre på turne. Han er også ved at gøre klar til en række julekoncerter. Og sammen med sognepræst Kathrine Lilleør medvirker han i nytårsgudstjenesten, der sendes fra Lystrup Kirke ved Aarhus og kan ses på DR 1 kort efter midnat den 1. januar 2012.
Jeg er meget tilfreds med mit kunstneriske liv som operasanger. Men jeg har en drøm om at komme til at synge Wagner på en scene, så det arbejder jeg på at få lov til et eller andet sted i verden, siger Jens-Christian Wandt.
Han glæder sig over, at hans jule-cd Jul i Skagen, der udkom sidste år, har solgt næsten 4000 eksemplarer og dermed blev sidste års bedst sælgende jule-cd.
LÆS OGSÅ: Frivillighed skal ikke koste penge for den, der udfører det
Jeg elsker julens melodier og tror, at Danmark må have en af verdens fineste julesalmeskatte i verden. Vi har Grundtvig, Brorson og Ingemann og nogle komponister, der har ramt deres tekster så godt. Min yndlingsjulesalme er Brorsons I denne søde juletid, hvor digteren så stærkt siger, at Helvede skal skælve ved vor julesang at høre.