GRIBE I EGEN BARM

Det er da noget mærkeligt noget at gribe i egen barm, sagde en ung journalist fra et konkurrerende dagblad, som ringede for at få en forklaring på den sproglige vending, og kan mænd gribe sig selv i barmen? Jeg vil gerne slå fast, at mænd sagtens kan gribe i egen barm – også uden at være overvægtige – og at der ikke er noget underlødigt eller pikant knyttet til udtrykket, hvis man altså holder sig til egen barm! Den sproglige vending at gribe i egen barm betyder på nudansk, at man erkender egne fejl, før man påtaler andres. Udtrykket har dermed samme betydning som at feje for egen dør eller nogenlunde samme betydning som det lidt mere højtidelige og bibelske: Du ser splinten i din broders øje, men ikke bjælken i dit eget.

Men nu må vi straks gribe tilbage til barmen! Ordet barm kan spores tilbage til det gotiske barms, der henviste til maven, og som er udviklet af roden i bære og egentlig betød "det, hvori man bærer noget", og det vil sige bære det ufødte barn. Morsomt nok, så findes der på jysk et ord, borm, som betyder byrde. Man kan på jysk skulle hente "en borm hø", det vil sige, alt hvad man kan bære i armene, altså en favnfuld. Se så suser det lidt, for der er klar sammenhæng til det gamle gotiske ord, og gotisk var et nu længst uddødt germansk sprog, som blev talt og skrevet af goterne for 1500 år siden. Forresten betyder det græske ord phormós en bærekurv, mens phérma betyder foster, og når disse græske ord er interessante, er det fordi det nævnte gotiske ord måske er udviklet heraf eller betyder det samme.

I 1700-tallet var barmen blevet til et bryst, og det var endnu ikke forbeholdt kvinder. Man kunne sidde med hænderne i barmen eller stikke hænderne i barmen, og det kom af, at man ofte gemte ting og sager i klædedragtens folder omkring den nederste del af brystkassen. Her kunne man altså også gribe i egen barm efter våben eller penge. Den afgørende formning af det udtryk, vi kender i dag, skal vi imidlertid finde i romantikken i 1800-tallet. Grundtvig skriver i en salme: "I danske Barme/ har Godhed Varme,/ er Ondskab kold". Oehlenschlæger, Christian Winther, Blicher, Heiberg, alle digter de om varmen i barmen, og det er altså ikke labre damer, der tænkes på lige i dette tilfælde. Nej, brystet eller barmen opfattes simpelthen som sjælens eller følelsernes sæde, ligesom hjertet tillægges særlige værdier af romantikerne.

Det er formentlig her, vi skal gribe for at finde baggrunden for udtrykket at gribe i egen barm, når det altså betyder at erkende egne fejl. Bryst er stadig noget, begge køn er udstyret med sådan sproglig talt, men en barm er i dag blevet benævnelsen for en kvindelig attribut.

sprog@kristeligt-dagblad.dk

Tilføj kommentar

fra shop.k.dk

W.A. Mozarts Klaverkoncerter

kr. 399,00 Køb

STYRK DIT BARNS KARAKTER - et forsvar for børn, barndom og karakterdannelse

kr. 249,00 Køb

Mozart - Argerich og Abbado

kr. 129,00 Køb

Første Verdenskrig

kr. 25,00 Køb

Pavarotti deluxe boks

kr. 699,00 Køb

The Act of Killing - dokumentarfilm

kr. 210,00 Køb

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.