Hjernekirurg: Sjælen lever videre, når kroppen dør

Lægens information er paternalistisk, mens patientens samtykke er autonomt. Det skriver Erling Tiedemann, ...

Illustration: Morten Voigt

Tempofyldte toner fra Østeuropa er blevet et hit. Her er klezmerbandet Mames Babegenush i gang med at øve ...

Eben Alexander. – Foto: Deborah Feingold.

Mit mål er nu at udvide videnskabens grænser til at rumme en accept af sjælens uforklarlighed
Eben Alexander, hjernekirurg

En nærdød-oplevelse ændrede ved alt, hvad den amerikanske hjernekirurg Eben Alexander troede, at han vidste om hjernen, sjælen og livet efter døden

Denne artikel er skrevet i januar 2013, men har fået nyt liv på de sociale medier og bliver pludselig læst og delt i en grad, så den hele ugen har været blandt de mest læste på Kristeligt Dagblads netavis. Læs historien om hjernekirurgen her: 
 
Eben Alexander havde i årevis affærdiget nærdød-åbenbaringer om Gud og himmeriget som et resultat af hjernens kemiske funktioner. Som velanset, Harvard-uddannet hjernekirurg var han en videnskabens mand; en agnostiker uden nogen illusioner om eksistensen af et efterliv.

LÆS OGSÅ: Himmelberetning bjergtager USA

Men i november 2008 blev den dengang 54-årige Alexander uden forvarsel ramt af en dødelig, ekstremt sjælden bakteriel meningitis, der svøbte hans hjerne i en giftig pøl af betændelse og sendte ham i koma. Og i de syv dage, mens hele hans hjernebark hjernens overflade, som er ansvarlig for sanser og tænkning var lukket ned, fik hjernekirurgen med sine egne ord sit livs mest forbløffende oplevelse. Hans bevidsthed, siger han, rejste til et andet niveau, en anden dimension eller en anden verden.

Eben Alexander overlevede mirakuløst uden fysiske eller psykiske mén. Men oplevelsen vendte op og ned på den rationelle videnskabsmands opfattelse af hjernen, og han nåede med tiden frem til en overraskende slutning: Den menneskelige bevidsthed, eller sjæl, lever videre, når kroppen dør. Det skriver han om i sin nye bog, Proof of Heaven: A Neurosurgeons Journey into the Afterlife (Bevis for himlen: En hjernekirurgs rejse ind i efterlivet), der har taget USA med storm. Bogen har ligget øverst på New York Times bestsellerliste for fagbøger siden udgivelsen i oktober og været genstand for stor opmærksomhed i landsdækkende medier såsom ugemagasinet Newsweek, der brugte en hel forside til at omtale en historie med overskriften Himlen findes.

Eben Alexander var klar over, at han spillede hasard med sit professionelle renomme ved at skrive bogen, der modsat den meste anden, hovedsageligt kristne amerikanske nærdød-litteratur redegør for videnskabelige hypoteser og forklaringer af hjernens funktioner. Han har da også mødt skarp kritik fra forskere og andre skeptikere, der afskriver hans oplevelse som en hallucination produceret af hans betændte hjerne. Men Alexander håber, at hans baggrund som velrenommeret hjernespecialist kan være med til at åbne tvivlernes sind for idéen om en verden hinsides.

"Jeg er ikke overrasket over kritikken. Som videnskabsmand ved jeg, at konsensus blandt mine stammemedlemmer er, at vort indre er skabt igennem hjernens elektrokemiske aktivitet. Jeg troede også selv engang, at når hjernen og kroppen stopper, så stopper selvet også. Men jeg har opdaget, at sådan hænger det ikke sammen, og mit mål er nu at udvide videnskabens grænser til at rumme en accept af sjælens uforklarlighed," siger Eben Alexander til Kristeligt Dagblad.

Han er langtfra den første til at hævde at have krydset floden til dødsriget under en såkaldt nærdød-oplevelse, og hans beskrivelser af et blændende lys, lammeskyer og et ridt på sommerfuglevinger igennem et lykkefuldt univers har et vist psykedelisk skær over sig. Men Eben Alexander er i besiddelse af et trumfkort: Mens de fleste nærdød-oplevelser er resultat af kortvarige hjertestop, hvor patientens hjerne reelt ikke er død, så udløste hans sjældne bakterielle meningitis en helt særlig situation.

"Det var ikke en hallucination. Det var ikke en drøm. De bakterier, som oversvømmede min hjerne, sikrede, at der ingen funktion var i de netværk, der skaber bevidsthed. Det er en medicinsk umulighed, at funktioner såsom hørelse, syn, hukommelse, sprog eller følelser kan være intakte under de betingelser. Med denne særlige situation for øje mener jeg at have fremstillet en ny form for bevis for, at bevidstheden kan eksistere uden for den fysiske krop," siger han.

Det videnskabelige dogme om, at hjernen alene producerer bevidsthed, er en vrangforestilling næret af den generelle vestlige mistro over for det uhåndgribelige, fremfører Eben Alexander.

"Jeg tror ikke, at den brede offentlighed er klar over, hvilken mur hjerneforskningen ramte for 20 år siden, hvad angår vores forståelse af den menneskelige bevidsthed. Det eneste, som vi har fundet ud af i løbet af de seneste par årtier, er, at vi aldrig kommer til videnskabeligt at være i stand til at forklare og forstå denne del af vores eksistens. Sjælen er en total gåde."

I Proof of Heaven redegør Eben Alexander for både sit sygdomsforløb og for sin personlige historie. Han voksede op som adopteret søn af troende forældre, men som voksen gjorde hans naturvidenskabelige verdenssyn ham til noget nær agnostiker. Hans skepsis over for eksistensen af en Gud voksede yderligere, da han, otte år før han blev syg, gennemlevede en alvorlig personlig krise, som var ansporet af en afvisning fra hans biologiske familie.

"Det ville have været rart at have en tro. Men videnskaben er ikke optaget af, hvad som er rart. Videnskaben er optaget af, hvad som kan bevises, og det efterlader ikke megen plads til sjælen og ånden," konstaterer Alexander.

Den 10. november 2008 vågnede han med en kraftig hovedpine, og han blev sendt med udrykning til samme hospital, hvor han selv arbejdede som neurokirurg. Det viste sig, at den væske, som omgiver hjernen, var oversvømmet af kolibakterier, og Eben Alexander havnede på akutafdelingen, hvor han tilbragte den følgende uge i koma.

Han beskriver, hvordan han til at begynde med var i et slags ur-stadie uden sprog, hukommelse eller identitet. Et gennemsigtigt, klaustrofobisk mørke og en dyb, rytmisk hamren omsluttede ham. Efter en rum tid blev mørket brudt af et roterende hvidgyldent lys, en smuk melodi overdøvede den monotone hamren, og han susede igennem porten til en ny, funklende dimension. I dette skønhedens himmerige, siger Eben Alexander, fløj han på sommerfuglevinger i selskab med en ukendt smuk pige med dybblå øjne, og her modtog han angiveligt et guddommeligt, tredelt kærlighedsbudskab: Du er elsket. Du har intet at frygte. Og der er intet, du kan gøre forkert.

"Det var som at få tildelt reglerne til en spil, jeg havde spillet hele livet uden at forstå fuldt ud. Jeg er ikke en fjollet romantiker. Jeg kan min biologi og min fysik. Jeg kender forskellen på fantasi og virkelighed, og jeg ved, at den erfaring, som jeg fattigt forsøger at beskrive, var den mest sande oplevelse i mit liv. Kritikerne hænger fast i det med lysglimt og sommerfugle. Men selvom min hjerne og kulturbaggrund afgjort smitter af på disse minder, så betyder det ikke, at denne sfære ikke er virkelig," forklarer han.

Eben Alexanders oprindelige plan var at skrive en videnskabelig artikel om sit sygdomsforløb. Men de medicinske forklaringer udeblev, og da han efter nogle måneder begyndte at læse nærdød-litteratur og kunne genkende sin egen oplevelse i beskrivelser, der daterede så langt som 2500 år tilbage, begyndte han at gennemgå et filosofisk skifte. Han fik endnu en åbenbaring, da han modtog et fotografi af sin ukendte afdøde biologiske søster og genkendte hende som den smukke pige med de dybblå øjne.

"Det var en nøgle til forståelse," siger han.

Det vil, siger Eben Alexander, tage ham resten af livet og mere til at begribe omfanget af, hvad han lærte deroppe.

"Det slør, som forhindrer os i at forstå den næste sfære, mens vi er i det jordiske rige, er konstrueret på en måde, så vi aldrig fuldt ud kan kende sandheden fra denne side af tilværelsen. Vi kan kun få et glimt af den igennem nærdød-oplevelser eller meditation og fokuseret bøn," siger han.

Hans oplevelse har genoplivet hans tro på en almægtig skaberkraft, men han afviser dogmatisk religion.

"Jeg tilhører en kristen kirke, men jeg ved også, at enhver religion, der hævder at være den eneste sande, er forkert og dysfunktionel. Gud elsker alle mennesker. Det vigtige budskab er medmenneskelighed og en forståelse af, at vi alle er forbundne," siger Eben Alexander.

Hans budskab omfatter også en opfordring til at gentænke den vestlige verdens dystre forhold til døden.

"Der bør være en glæde forbundet med den sorg, som vi føler, når vi tager afsked med de døende. Vi kan finde trøst i, at sjælen er evig, og at den sættes fri til et højere stadie, når den befries fra kroppen," siger han.

Ligesom det aldrig bliver muligt at videnskabeligt bevise, at Gud og himlen eksisterer, så bliver det heller aldrig muligt at bevise, at de ikke eksisterer, understreger han.

"Jeg er lige så stor tilhænger af videnskab, som jeg altid har været. Men der er en større verden derude. Denne bevidsthedsverden uden for kroppen er det sande nye grænseland for både videnskaben og menneskeheden, og det er mit store håb, at jeg kan være med til at bringe verden et skridt nærmere den erkendelse," siger Eben Alexander.