I Norge og Sverige vinder en pædagogik frem, hvor børn ses som individer og ikke som køn. Men kommercielle kræfter og den brede befolkning synes stadig at holde fast i, at den lille forskel er stor
LÆS OGSÅ: Kønnet gøres neutralt flere steder i Europa
Det er for tiden til diskussion ikke bare i Danmark, men flere steder i Europa, hvor begrebet kønsneutralitet står på dagsordenen både i forhold til ny lovgivning, EU-projekter, ny pædagogik, børneopdragelse og ligestilling.
En af debattørerne er den norske lektor i pædagogik Leif Askland. Ifølge ham er køn en lige så naturgiven del af det at være menneske som vores vejrtrækning. Når børn kommer i børnehavealderen, er de fleste sig bevidste, om de er dreng eller pige, og de yngste børn kan italesætte, hvad de mener knytter sig til rollen som dreng eller pige.
Men hvilken forskel gør forskellen? Det spørgsmål har Leif Askland stillet sig gentagne gange i flere bøger og i arbejdet med EU-projektet Gender Loops, hvor målet var at arbejde med at gøre børn sensitive over for deres køn. En kønssensitiv tilgang til barnet betyder, at selvom en treårig pige med fryd klæder sig ud som prinsesse, så kunne det være, at hun kunne få samme glæde ved at tage en kasket på hovedet og være Byggemand Bob. De voksne, som er sammen med barnet, skal hjælpe med at åbne de muligheder for hende.
I den kønssensitive idealverden, som Leif Askland optegner, skal piger og drenge forholde sig udforskende i forhold til deres køn og bakkes op af pædagoger og lærere, når de ønsker at krydse kulturskabte grænser for køn. Fra fødslen møder børn verden med nysgerrighed, og livet er som en opdagelsesrejse. Nysgerrigheden og trangen til at opdage skal også gælde på kønnets område, sådan at kulturskabte stereotyper bliver udfordret.
Som pædagog skal man ikke tage for givet, at en dreng er en dreng, og en pige er en pige. Når du møder barnet, skal du møde individerne og ikke pigen Anne og drengen Per. Hvis vi møder dem som dreng og pige, så forstærker vi nogle kulturskabte begrænsninger om, hvordan de skal være. Ikke at møde dem som dreng og pige er vældig svært, for det sidder jo i rygraden, siger Leif Askland.
En række norske børnehaver arbejder med kønssensitiv pædagogik, og fra officiel politisk side indgår tankerne i regeringens handleplan for ligestilling,Likestilling 2014, men der er også arge modstandere af en sådan pædagogik. En af de mere markante modstandere er den norske filosof og forfatter Nina Karin Monsen.
Jeg frygter, at vi udvikler et samfund med meget kaos og psykiske problemer til følge, når børn skal klæde sig ud og lave rollespil, hvor deres køn udfordres. Hvorfor skal der stilles spørgsmålstegn ved noget så naturgivent som ens køn?, lyder det fra den norske debattør.
Kønnet er med lektor i køn og ligestilling, ph.d. Hilda Rømer Christensens ord blevet en kampplads. Som ansat ved Københavns Universitet har hun i mere end 20 år fulgt feltet.
Der var mange, som troede, at det med kønnet havde vi klaret efter kvindefrigørelsen, men det er nødvendigt med en løbende diskussion af kønnet og kønnets betydning, siger Hilda Rømer Christensen.
Hun deltog i FNs kvindekonference i Kina i 1995, hvor man vedtog den såkaldte Beijing Deklarationen, som introducerede begrebet kønsmainstreaming. Her skiftede kvindekampen så at sige gear, og i stedet for at have snævert fokus på kvinder og ligestilling kom det til at handle om kønsligestilling.
Vatikanet og flere katolske lande var modstandere af kønsmainstreaming, for de mente,at det ville betyde, at man ville udviske forskellen mellem mænd og kvinder og fremdyrke en natur, hvor køn var underordnet, siger hun.
I den internationale kønsdebat har man to ord til at dække det danske ord for køn. Dels bruges det engelsk ord sex, som beskriver det biologiske køn, men også ordet gender, som henviser til det kulturskabte køn. Beijing Deklarationen betød, at man i FN skal arbejde for gender mainstreaming.
Modstanderne mod kønsmainstreaming så det som en ladeport til, at man gik ind og rokkede ved forståelsen af kønnets betydning. Jeg tror, man må sige, at kønsmainstreaming har åbnet for en bredere forståelse af, hvad det vil sige at være mand og være kvinde, siger Hilda Rømer Christensen.Mens forskere og debattører drøfter kønsneutralitet, kønsmainstreaming og kønssensivitet, knopskyder forskellige tiltag, som udfordrer de mere traditionelle forståelser af, hvad det vil sige at være mand og kvinde.Tidligere på året kunne den britiske avis The Telegraph berette om Sasha, som blev opdraget kønsneutralt. Forældrene forklarede til avisen, hvordan de gennem Sashas første leveår undgik at bruge ordene han eller hun om Sasha. Ja, det var kun de nærmeste familiemedlemmer, som vidste besked om Sashas køn.
Først da Sasha nåede skolealderen, fik han at vide, at han var dreng. Andre forældre så med skepsis på projektet, men hans mor holdt fast i den kønsneutrale opdragelse af sønnen.
Tilfældet Sasha er ekstremt, men dog ikke enestående. På internettet kan man blandt andet finde erfaringsgrupper for forældre, som opdrager børn kønsneutralt, ligesom man kan finde oversigter over kønsneutrale navne.
For Sashas forældre var det afgørende, at drengen fik mulighed for at udvikle sig som individ og ikke blev påvirket af kønsstereotyper.
I Sverige har man uddannet såkaldte genuspædagoger, som skal hjælpe med at gøre op med de traditionelle forestillinger om drenge og piger. Alene i Malmø Kommune har mere end 1000 lærere og pædagoger været på kursus i genuspædagogik.
I børnehaven Egalia i Stockholm bruger man ikke ordene han og hun, men har udviklet det kønsneutrale hen, og for nylig udkom den første kønsneutrale børnebog i Sverige, Kivi & Monsterhund af Jesper Lundqvist, der er den første svenske forfatter, som bruger hen som personligt pronomen.
Sidste efterår kom det frem, at mor og far var på vej ud af de skemaer, man bruger i Storbritannien, når man ansøger om et nyt pas. Planen var at lave en kønsneutral ansøgning, hvor man i stedet for mor og far skulle skrive forælder 1 og forælder 2.
Ændringerne af skemaerne kom efter blandt andet pres fra homoseksuelle forældre, mens organisationer, som kæmper for at bevare den traditionelle kernefamilie, protesterede over ændringerne. At gøre mor og far til forælder 1 og 2 var at rakke ned på mor og far, lød det fra organisationen Family Education Trusti avisen The Daily Mail.
Planen var, at de nye ansøgningsskemaer skulle tages i brug i december 2011, men da Kristeligt Dagblad tidligere på ugen kontaktede det britiske indenrigsministerium, blev det oplyst, at man ikke har lagt sig endelig fast på, hvordan skemaerne skal udformes. Måske udgår mor og far ikke, men der vil blive indført et alternativt felt, hvor for eksempel homoseksuelle med et adopteret barn kan registrere sig. Ansøgningsskemaerne til passene forventes at være klar senere på året.Mens debatten om pasansøgningerne har været ført i en mere snæver kreds i England, så er der en intens debat om et forslag om en kønsneutral borgerlig vielse. Forslaget er fremsat af den konservative premierminister, David Cameron.
Ligesom i Danmark kan homoseksuelle i England indgå registreret partnerskab, men med det nye forslag vil den britiske regering lade homoseksuelle par smede sig sammen til ægtepar.I sidste uge viste en undersøgelse, at 7 ud af 10 briter er modstandere af regeringens forslag. Ifølge kommentatoren og journalisten Austen Ivereigh fra Catholic Voices (katolske stemmer, red.) er den folkelige modstand mod forslaget kommet bag på regeringen.
Fordi dette forslag kun omfatter borgerlige vielse, havde man fra politisk side ikke regnet med, at kirken ville gøre modstand. Regeringen troede, det ville være et forslag, hvor man let kunne gøre et mindretal glad. Man havde overset, at et kønsneutralt ægteskab rykker ved nogle grundlæggende ideer om, hvad der binder samfundet sammen, siger Austen Ivereigh.
Den katolske kirke i England har tydeligt sagt nej til borgerlig vielse af homoseksuelle, og i søndags blev der læst et hyrdebrev op i de katolske menigheder om vigtigheden af at bevare ægteskabet som en ordning for heteroseksuelle par.
Af debatten er det blevet tydeligt, hvor vigtigt det er, at et ægteskab er en forening af to modsatte køn og dermed et projekt, som i sig selv forsoner forskellighed. Mange mennesker er tøvende med at sige det, for de er bange for, at deres modstand skal udlægges som diskriminerende, men det er tydeligt, at en del almindelige borgere har fundet ord for deres modstand i den katolske kirkes kritik af forslaget, siger han.
I næste måned skal franskmændene til stemmeurnerne og afgøre, om landet skal have en ny præsident. Giver valget i april sejr til socialisternes præsidentkandidat, Francois Hollande, har han planer om at indføre kønsneutrale borgerlige vielser i Frankrig.
Ifølge kommentator, mag.art. Andreas Rude, som skriver om brydningerne mellem tro og politik i blandt andet Kristeligt Dagblad, er spørgsmålet om kønsneutrale ægteskaber blevet en attraktiv fjer i hatten for politikere uanset politisk observans.
I Frankrig kommer forslaget fra socialisterne, mens det i England er et forslag fra en konservativ premierminister. Det har overrasket nogle briter, at det var en konservativ premierminister, som forslog en ændring af ægteskabsloven, men logikken synes at være, at kampen for det kønsneutrale er noget, som kan få de konservative til at se progressive ud, uden at de bliver beskyldt for at være socialister, siger han.
Men hvorfor skaber det røre i den katolske kirke, når man vil gøre et borgerligt vielsesritual kønsneutralt?
Al lovgivning er kulturskabende. En ændring af ægteskabslovgivningen vil ændre den måde, vi kommer til at se verden på. Et ægteskab er alt andet end kønsneutralt, og det er et synspunkt, som forener troende på tværs af alle de store religioner og alle civilisationer, ligesom det kønsneutrale bryder med den lovmæssighed, man kan aflæse overalt i naturen: Der skal være en komplementaritet mellem det kvindelige og mandlige. Det går på tværs af hele evolutionen. Disse store ændringer er sket meget hurtigt, og spørgsmålet er, om man har gjort sig klart, at man er ved at klippe sig ud af en lang historisk og global sammenhæng, siger Andreas Rude.
Norge og Spanien er gået foran, når det gælder ophævelsen af forskellen mellem mænd og kvinder i spørgsmålet om borgerligt ægteskab. Debatten i England og Frankrig er ifølge Andreas Rude et udtryk for et Europa, som sætter individualiseringen i forreste række.
Det kønsneutrale ideal er en følge af individualiseringen. Man skal være fri til at genopfinde sig selv uden skelen til kønsroller eller det, man kalder sociale og kulturelle konstruktioner. Det lyder på sin vis tiltrækkende med et liv med frit valg på alle hylder. Men det svækker samfundets sammenhængskraft i det lange løb til fordel for større rådvildhed og vilkårlighed, siger han.Der er mange lag i spørgsmålet om, hvad køn er. Selvom ægteskabslovgivningen gøres kønsneutral flere steder i Europa, så ser køns- og ligestillingsforsker Hilda Rømer Christensen brede strømninger i kulturen, som holder fast ved det, som hun beskriver som kønsstereotyper.For at få blik for den udvikling kan man for eksempel gå en tur i det nærmeste indkøbscenter og se, hvad moden foreskriver.
På mange måder er 1950ernes kvindeideal kommet tilbage, og fra kommerciel side er der en vældig dyrkning af det kønsstereotype. Vi kan ikke løbe fra vores køn, men de betydningstilskrivninger, man tillægger kønnet, kan man godt overveje, siger Hilda Rømer.
Og det er ikke kun modeindustrien, men også medierne og legetøjsbranchen, som er langt fra det kønsneutrale i programudbud og varer.
Ligestillingsminister Manu Sareen (R) kritiserede tidligere på året Lego for med en ny serie Lego til piger at producere kønsstereotypt legetøj. Han trak siden sin kritik tilbage. I USA har 50.000 underskrevet en opfordring til legetøjsfirmaet om at stoppe markedsføringen af kønsopdelt legetøj, men Lego har ikke ændret strategi, men netop lanceret en ny serie til de yngste piger, som ikke kan få nok af legetøj i lyserøde nuancer.
Tilbage til lektor i pædagogik Leif Askland i Norge og spørgsmålet om, hvor stor den lille forskel er?
Vi er først og fremmest individer, men det er et langsigtet arbejde at ændre på de forventninger, som knytter sig til det at være dreng og pige, lyder svaret.