Julen er højsæson for hygge - eller er den?

Forventningerne om julehygge er spændt til bristepunktet, men de kan være svære at indfri, mener Danmarks hyggeforsker, Jeppe Trolle Linnet

Danmarks eneste hyggeforsker, Jeppe Trolle Linnet, holder selv af at julehygge med døtrene Asta (tv.) på seks år og Liva på otte. – Foto Leif Tuxen.
Danmarks eneste hyggeforsker, Jeppe Trolle Linnet, holder selv af at julehygge med døtrene Asta (tv.) på seks år og Liva på otte. – Foto Leif Tuxen. Foto: Leif Tuxen.

Under skråvæggene i en magelig sofa sidder Jeppe Trolle Linnet godt beskyttet mod vinterhaglen, der udenfor prikker nådesløst mod kolde pander. På klaveret ved siden af ham står en hjemmelavet julekalender med låger, der står på klem for små overraskelser. Og på skabslågen hænger uldne sokker, hvor døtrene allerede har fundet dagens hilsen fra nissen. Et hjem, der er bygget op af spor fra de mennesker, der lever her. Julehygge, der ikke kan købes for penge.

Som man kan se, juler jeg med mine piger for tiden. Hygge er for mig, når jeg har tid til at være sammen med dem. Når jeg kan følge med i de helt små ting og har tid til at høre om skolen, spille musik med dem og i det hele taget opleve at være til stede og være nærværende, forklarer Jeppe Trolle Linnet.

LÆS OGSÅ: Julen er hjerternes og den relative fattigdoms fest

Den 42-årige antropolog og forsker i forbrugskultur fra Syddansk Universitet forsvarede i 2011 sin ph.d.-afhand-ling og kunne herefter udnævne sig selv til Danmarks eneste hyggeforsker. Han havde foretaget et antropologisk studie af danske familiers hverdagsliv og kunne derefter gøre os alle klogere på, hvad der egentlig ligger i ordet hygge, som vi bruger i flæng, identificerer os med og har taget patent på over for omverdenen.

Hygge er både samvær, en fysisk måde at indrette sig på og en bestemt følelse, vi får. Det er typisk forbundet med små rum med varmt lys og en hjemlig stemning. Hyggen må ikke være prangende, for vi hygger os bedst med det, vi selv opfatter som hverdagsagtigt og nede på jorden og gerne med tilknytning til tradition og fællesskab. Det vil for en del nok snarere sige simple sildemadder end kompliceret, storbyagtig sushi. Og vi hygger os med ligesindede, der kender os godt nok til, at vi kan læne os tilbage og sænke paraderne, fortæller Jeppe Trolle Linnet.

Hyggen går typisk ikke på tværs af sociale lag. Vi har svært ved at omgås sociale forskelle, men søger fællesnævneren. Og der er en forestilling om, at de, der har mange penge, ikke hygger sig lige så meget som andre. Hyggen skal gerne være simpel, siger han.

Med rødder solidt plantet i et køligt klima, et velfærdssamfund og en protestantisk kultur er dansk hygge en central del af vores identitet, uddyber Jeppe Trolle Linnet.

Vi søger indenfor i varmen en stor del af året. Vi har en samfundsform, der betoner lighed, og som gør, at vi trives i nede på jorden-sammenhænge. Og vi er rundet af protestantismens tro på, at dialogen med Gud skal foregå indefra. De tre ting disponerer os for at lave skarpe skel mellem det indre og det ydre. I hjemmet bliver dit eget indre forløst. Du hygger sammen med venner, hvor du finder dig godt tilpas og kan være den, du er. Og uden for den mur af hygge er omverdenen, forklarer han.

Det særegne ved den danske hygge er dog ikke, at hygge er et dansk fænomen. Det er snarere, at vi opfatter det som vigtigt og enestående for netop os. Og netop nu, hvor hjerter, stjerner og gran lyser op i gadebilledet, hvor julemænd deler godter ud til byens børn på torvet, og ferien er tilrettelagt efter den nedtælling, som er i fuld gang, er det hyggens højsæson.

Gentagelse og traditioner skaber julehygge. Hele byrummet ændrer sig, og der bliver pyntet op på samme måde år efter år. Alle ved, hvad der foregår. Julen er det store offentlige, rituelle samlingspunkt, siger Jeppe Trolle Linnet.

Julehyggen udspiller sig især på den hjemlige scene, hvor hver familie har sine traditioner for juleknas og flettet glanspapir. Maden skal være skabt fra bunden, og gaverne ramme plet. Det presser os på både tid og penge. Og det kan stille så høje krav og forventninger til familielivet, at det kan være vanskeligt at indfri og snarere gør julen klaustrofobisk, når vi ellers rigtig skal hygge os, vurderer Jeppe Trolle Linnet.

Julen er struktureret rituelt og skaber den glædelige genkendelse. Mange har en sekvens, der skal gennemgås og overholdes, og det stresser. Omgangsformen kan for nogle virke påtvunget. Og det er meget symbolsk, at mange til nytår søger tilbage til vennerne, ifører sig det glamourøse skrud, skyder året væk, og skyller det hele ned med champagne, så de er klar til hverdagen igen, siger han.

I en moderne tid, hvor individualismen dyrkes, kan der derfor være god grund til at nytænke julehyggen, mener Jeppe Trolle Linnet.

Det er svært at få plads til den individuelle smag og at udtrykke personlige præferencer uden at skære sig ud af familiemønstrene. Derfor føler nogle, at deres individualitet ikke har plads i familien. Måske synes man selv, man har udviklet sig det seneste år. Men hvis familien sætter os tilbage i roller, der ikke stemmer overens med der, hvor vi er, bliver julen pludselig mere klaustrofobisk end hyggelig, siger han.

I stedet ser Jeppe Trolle Linnet julen som en kærkommen lejlighed til, at hele familien ser hinanden i øjnene og giver plads til, at alle kan få sat ord på, hvordan de har det, og hvad året har handlet om for dem.

Familien kan være svær for moderne mennesker, hvis den skal være en fiktion af harmoni og enshed. Det passer dårligt til vores mere og mere individualiserede samfund. Vi kan få meget mere ud af familien, hvis vi trækker på vores kendskab til hinanden og samtidig formår at bringe individuelle forskelle ind og de forandringer, der sker i folks liv. På den måde bliver samværet mere ærligt. I stedet er vi alt for bange for at ødelægge den gode stemning, siger han.

Det er måske netop derfor, at nogle familier siger nej tak til julen og rejser mod varmere himmelstrøg. Efter at Jeppe Trolle Linnet selv blev skilt i begyndelsen af 2012, og børnene sidste år skulle fejre jul med deres mor, rejste han til Hamborg for at holde alternativ jul. Han mener, det kan være en god idé for nogle familier at nytænke juletradi-tionerne uanset om det så er at rejse ud og være sammen på en ny måde eller at nytænke kirsebærsovsen. Men spørgsmålet er da, om det ikke netop er julens falliterklæring, hvis traditionerne skal brydes op.

Man kan godt have en oplevelse af, at familiejulen skal være på en bestemt måde, men vores måde at være sammen på ændrer sig jo hele tiden. Jeg mener bestemt, vi skal bevare familieidealer, og vi kan sagtens beholde centrale dele af julehyggens elementer, men samtidig tilføre noget nyt. Familien er her og vil blive ved at være her, men den kan rumme et bredt spektrum af måder at relatere sig til hinanden på og hygge sig på, siger han.

I år skal Jeppe Trolle Linnet fejre traditionel jul med sine døtre og søskende hjemme hos sin mor med hendes nye mand. Og det ser han også frem til.

En af glæderne ved at holde jul er i den grad også at se, hvor meget det betyder for mine børn, når der bliver pyntet op og givet gaver, siger han.