Konen med æggene

æg, kurv, halm, hø, påske, høns,

Æg er kommet til nåde igen, og vi må gerne spise æg. Æg indeholder alle essentielle næringsstoffer med undtagelse af C-vitamin og er en vigtig kilde til især jod, selen og D-vitamin. Foto: Arkivfoto. / Colourbox

En af mine overvægtige patienter, lad os kalde hende konen med æggene, spurgte mig forleden, hvad jeg sagde til 14 æg om ugen.

Hun og hendes familie var i gang med vægttab og havde besluttet at søge ny inspiration i bogen Verdens Bedste Kur af Arne Astrup og Christian Bitz. Hun havde lavet indkøbsliste til madplanen for fire personer i en uge inklusive en gulerodskage og var landet på 56 æg, i alt 14 æg per person per uge.

LÆS OGSÅ: Tilgiver Gud sex uden for ægteskabet?

Skal skal ikke?

Æg er kommet til nåde igen, og vi må gerne spise æg. Æg indeholder alle essentielle næringsstoffer med undtagelse af C-vitamin og er en vigtig kilde til især jod, selen og D-vitamin. Desuden er æg rige på proteiner af særlig høj næringsværdi og er en billig kilde til sund ernæring sammenlignet med for eksempel kød. Æg mætter godt og kan dermed være en fornuftig del af en uges madplan mod overvægt.

Der er alt i alt mange gode grunde til at spise æg, også ud over påskelørdags skidne æg, der i øvrigt smager meget bedre, end de lyder, og raske mennesker kan med god samvittighed spise, ikke 14 hver uge, men nok snarere i nærheden af syv æg om ugen, for det er immervæk godt at spise så varieret som muligt.

Hvad så med kolesteroltallet?

I mange år blev vi frarådet at spise for mange æg på grund af blommens høje indhold af kolesterol. Ny forskning viser, at det ikke er kolesterolindholdet, der udgør den største risiko for hjertekarsygdomme. Det er derimod det mættede fedt, vi får fra fede kød- og mejeriprodukter. Selv om æg indeholder meget kolesterol, vil et indtag på syv æg om ugen for raske personer ikke føre til øget risiko for udvikling af hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes, skriver forskere fra Danmarks Tekniske Universitet i en sammenfatning af undersøgelse af ægs betydning for sundheden.

Kolesterol er livsvigtigt for den menneskelige organisme, og kroppen skal bruge en bestemt mængde hver dag. Der har tidligere været usikkerhed om sammenhængen mellem kolesterol i blodet og kolesterolindholdet i den mad, vi spiser. Omkring 80 procent af kroppens kolesterol dannes i leveren. De resterende 20 procent tilføres med kosten. Vi optager i gennemsnit 40-50 procent af den kolesterol, der er i maden. Når vi får kolesterol fra æg eller en anden fødevare, skruer kroppen ned for sin egen produktion.

Nyere forskning viser, at indtagelsen af kolesterol har minimal betydning for kolesterolniveauet i blodet, der i meget højere grad påvirkes af mættet fedt. Tilhører man de cirka to procent af befolkningen, som har et markant forhøjet indhold af kolesterol i blodet som er arveligt betinget bør man dog for en sikkerheds skyld følge en diæt, hvor et af elementerne er en begrænsning i antallet af æg.

Endnu et punkt, som mange danskere bekymrer sig om, er indholdet af salmonella. Men det er ubegrundet, hvad enten produktionen er økologisk eller konventionel, for undersøgelser fra Fødevarestyrelsen peger på, at danske æg er stort set fri for salmonella. Fødevarestyrelsen anbefaler alligevel stadig at bruge pasteuriserede æg, hvis du skal bruge dem rå, blot for at være på den sikre side.

Æg er en uundværlig del af madlavningen og kan bruges både som hævemiddel, bindemiddel, jævnemiddel, emulgeringsmiddel og klaringsmiddel. Herhjemme står den i dag på mad i vårens farver: spinatsalat med halve smilende æg og sprøde rugbrødscroutoner. Glædelig påske!