I 2003 sprang den danske lama Ole Nydahl ud fra et fly med sin faldskærm på ryggen. Han havde gjort det mange gange før, men den dag var han overtræt og vidste inderst inde, at han nok ikke burde springe.
På vej ned mod jorden gik noget galt. Hans faldskærm foldede sig ikke ud. Først da der var bare 80 meter til det, der lignede en skæbnesvanger landing, foldede skærmen sig ud og tog det værste slag af faldet. Ole Nydahl landede på en asfalteret parkeringsplads, fik svære skader og måtte indlægges i en længere periode.
Det vigtige ved den historie er ikke, at Ole Nydahl med nød og næppe undgik døden. Det vigtige er, at han var klar til den. Med hver en celle i sin krop.
I mere end 35 år har han trænet det, buddhisterne kalder phowa. Ordet betyder ifølge tibetanerne en fugl, der har været fanget under et tag for så at komme ud gennem en luge. Sindet befrier sig selv.
Siden 1987 har Ole Nydahl selv undervist i phowa.
Det er hårdt. Øvelserne varer ni timer dagligt, og folk sidder og synger nogle enkle, smukke sange på tibetansk. Derudover er der meditation og mantraer.
Når kurserne er så koncentrerede, er det ikke tilfældigt.
Vi lærer det som en knaldhård øvelse, fordi vanen skal styre det hele. Kommer vi kørende med 200 kilometer i timen på en motorcykel og rammer en lastvogn, så skal vi allerede være ude af kroppen før kollisionen. Vanen skal også virke, hvis vi dør med en masse morfin i kroppen på et sygehus, understreger Ole Nydahl.
Deltagerne på et phowa-kursus lærer at løsrive sig fra deres følelser og den forestilling om et jeg, som mange mennesker har. Et af de grundlæggende principper i buddhismen er, at der ikke findes et jeg. Phowa-eleverne lærer at gå ind i en form for tidløs tilstand, hvor bevidstheden er helt klar.
Det er en sjælden tilstand, der for eksempel kan opleves, hvis man springer faldskærm eller kører hurtigt i bil. Den ligger også i forelskelsen, og når to mennesker forenes i kærligheden, forklarer Ole Nydahl og beretter, at phowa-kurserne arbejder på tre forskellige planer.
Først det ydre plan. Det viser sig ifølge Ole Nydahl ved, at folk ved hans hjælp uden at han dog rører dem får en åbning i hovedet; det kan være en lille rift eller en bloddråbe. Så er kroppens energibane vækket. Det andet plan er det indre. Her stopper man de yo-yo-bevægelser, sindet kan lave, hvor man er overbevist om, at alle kan lide en, eller at ingen kan lide en. Det tredje plan kaldes det hemmelige. Her bliver man sikker indeni og oplever, at situationer, der eksempelvis plejer at gøre en vred, ikke længere har effekt.
Ved at træne disse ting kan man blive mere bevidst om sin død og være det, når den indtræffer. Dermed kan man bedre opnå en god og lykkelig død, siger Ole Nydahl, der selv har hjulpet adskillige mennesker videre, da de skulle dø. Han fortæller, at det, der sker, når vi dør, er nøje beskrevet af tibetanerne.
Først mister man kontrollen og kroppens kraft. Så mister man beherskelsen over det flydende, og mund og næse kan begynde at løbe. Dernæst forsvinder kropsvarmen, og endelig forsvinder beherskelsen af åndedrættet, der bliver kort og besværligt.
På et tidspunkt ånder man ud tre gange meget langt. Tredje gang ånder man ikke ind igen. Da er det, at folk siger, at nu er et menneske dødt. Men man er ikke død endnu, understreger Ole Nydahl.
Der følger nemlig 20 til 30 minutter, hvor der stadig foregår en indre energibevægelse i kroppen, uanset om man er død i et hurtigt trafikuheld eller af en langvarig sygdom. Ifølge lamaen findes der i ethvert menneskes krop en energi fra faderen og en energi fra moderen. De to vandrer nu gennem kroppen og mødes ved hjertet.
Derefter er der en kort periode med mørke. Og så lyser sindet op i sin fulde kraft, så alle de evner, muligheder, følelser og erfaringer, alt det mod og den fryd, alt det fantastiske, vi har inden i os, vågner midt i kroppen i hjertehøjde og opleves utrolig stærkt. Og hvis vi på det tidspunkt virkelig har været ærlige og åbne i vores liv, hvis vi har mediteret og fyldt sindet med gode ting, så er der en mulighed for at holde fast i den tilstand. Det er en del af den gode død, siger Ole Nydahl.
Den 1. april i år døde Ole Nydahls kone, Hannah Nydahl, af kræft. Som sin mand var hun siden 1970erne aktiv buddhist med interesse i phowa.
Det var en utrolig død. Hun vidste, hvad der sker, når man har mediteret i 35 år, som vi havde. Vi brugte aftener og nætter til at meditere sammen. Jeg tror, at hun bemærkede dødstegnene, hvordan de kom hele tiden. Og hun mediterede på dem og blev bevidst om dem, fortæller Ole Nydahl.
Men man behøver ikke nødvendigvis at være buddhist eller have trænet phowa for at opnå en god død, understreger lamaen.
Hvem som helst, der gør noget godt, vil opleve noget godt, det, som buddhisterne kalder karma. Derfor er der heller ikke nogen grund til angst, mener han.
Man kan ikke ændre noget, så man kan lige så godt grine og smile. Når man slipper angsten for døden, vil man også opdage, at man skaber sit eget liv. Og så kan man begynde at skabe gode ting, der gavner folk, og undlade de dårlige, der skaber lidelse.