Det er de samme få ord, der ligger først for, når personer fra idrættens verden skal karakterisere Niels Holst-Sørensen. En hæderlig og loyal gammel mand. Rank og ret-skaffen, som billedet af en 78-årig, pensioneret general fra flyvevåbnet tilsiger. Loyal over for Den Internationale Olympiske Komite, IOC, og de olympiske ideer, som Holst-Sørensen stadig tror på kan overleve presset fra både økonomiske og politiske fangarme.
Når Holst-Sørensens alder også bliver fremhævet som en del af karakteristikken, dækker det tydeligvis over, at han på mange måder afspejler en svunden tidsalder i idrætten. Han bliver betegnet som »idealist« og uden andre interesser end idrættens for øje, men der er samtidig en undertone af, at han også er en smule naiv.
- Holst-Sørensen repræsenterer idrætten på en meget gammeldags måde. Forstået positivt. Alt, hvad han gør, gør han i god tro og af sit bedste hjerte. Han forsvarer idrætsudøverne fuldstændigt. Problemet er, at han samtidig er dybt loyal over for IOC og ude af stand til at se nuanceret på systemet, siger blandt andet en tidligere dansk OL-vinder.
Holst-Sørensen har gennem årene selv forklaret sin opfattelse af de olympiske ideer som troen på en bedre verden gennem idrætten. Kodeordene er fair play, sundhed, globalt sammenhold og fred. Og han gør gerne det olympiske slogan om »citius, altius, fortius« (hurtigere, højere, stærkere) til sit eget. Efter hans opfattelse er det enhver samfundsborgers pligt at yde sit ypperste til fælles bedste. Ikke blot inden for idrætten, men også i det almene liv.
I den forbindelse vil der uundgåeligt opstå en elite - i idrætten som i det øvrige samfundsliv - og det opfatter Holst-Sørensen som et gode.
Idræt for sig - politik for sig
I alle sine år i IOC har Holst-Sørensen stædigt insisteret på, at idrætten kommer først og kun i et vist omfang bør underkastes politiske hensyn.
Under hele diskussionen for og imod valget af Beijing som værtsby for de olympiske lege i 2008 har han understreget, at han først og fremmest var idrætspolitiker, dernæst dansker. Han har set det som sin primære opgave at vurdere, hvilken værtsby, der kunne tilbyde de aktive deltagere de bedste muligheder for at konkurrere - og i mindre målestok tage stilling til de politiske vurderinger af de enkelte kandidatbyer, herunder Kinas forhold til menneskerettighederne.
Trods de svimlende pengebeløb, der efterhånden omsættes i forbindelse med de olympiske lege, opfatter Holst-Sørensen ikke kommercialiseringen som en egentlig trussel på de olympiske ideer. Efter hans opfattelse er der også fordele ved, at der er kommet flere penge ind i OL. Fra at have været en ren underskudsforretning er der blevet råd til at udvikle legene og sikre deres økonomi, så det også i fremtiden vil være muligt for unge mennesker at deltage i den olympiske kappestrid.
Selv om Holst-Sørensen ikke er helt blind for, at den stigende kommercialisering også har ført problemer med sig, vælger han at tro på, at de olympiske ideer er stærke nok til at overleve dansen om guldkalven. Han er bekymret over anklagerne om korruption og bestikkelse i IOC, men mener også, at organisationen er ved at rette op på de uregelmæssigheder, der måtte have foregået.
Han har diskret antydet, at det er en moralsk gevinst for IOC, at han har valgt at blive siddende, til han falder for aldersgrænsen som 80-årig i 2002.
Niels Holst-Sørensen har siddet i Den Internationale Olympiske Komite, IOC, siden 1977 og således været komiteens repræsentant i Danmark i 24 år - netop ikke omvendt. De 113 medlemmer af IOC bliver ikke valgt som repræsentanter for deres lande eller idrætsorganisationer. De bliver i princippet udpeget i kraft af deres pesonlige kvalifikationer og skal alene varetage de olympiske leges interesser.
IOC skal ikke vælges demokratisk
IOC er i stigende grad blevet kritiseret for at være en selvsupplerende loge af gamle mænd, præget af bestikkelse og magtfuldkommenhed. IOC's præsident Juan Antonio Samaranch er kendt for sin fortid som sportsminister under den fascistiske general Franco, og hans ry er blakket af forlydender om et stort pengeforbrug, arrogance og enevældige ledermetoder.
Blandt andet den danske kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (R) har slået på, at medlemmerne af IOC burde vælges gennem en form for frie demokratiske valg i stedet for den nuværende lukkede udvælgelse fra komiteen selv. Det forslag har Holst-Sørensen høfligt fejet af bordet med formuleringen, at »IOC ikke skal vælges demokratisk, men arbejde demokratisk«.
For ham er det afgørende, at IOC-medlemmerne ikke kommer til at repræsentere særinteresser hverken i forhold til hjemlande eller bestemte sportsgrene. Set med hans øjne er IOC's formål at afholde et idrætsstævne, der kan fremme de olympiske ideer om sundhed, fair play og globalt sammenhold - som et middel til at opnå fred i verden. Hvis komiteens medlemmer repræsenterer egne interesser, risikerer de olympiske ideer at lide skade, mener Holst-Sørensen. Og så bliver OL blot et almindeligt idrætsstævne.
Derfor mener han, at det er nødvendigt, at IOC selv udpeger sine medlemmer. Det er den bedste måde at sikre, at de har de rette olympiske ideer.
ulla-poulsenkristeligt-dagblad.dk
Blå bog
n niels holst-sørensen
Født den 19. december 1922. Han er uddannet fra Danmarks Officerskole i 1946 og har gjort karriere i luftvåbnet, hvor han blev udnævnt til generalmajor i 1970. Fra 1982 til 1986 var Holst-Sørensen Danmarks repræsentant i NATO's militære komite. Det er atletikken, der har været Holst-Sørensens indfaldsvinkel til idrætten. Han blev europamester i 400-meter i 1946 og vandt samme år sølv i 800-meter løb. To år efter blev han nummer sidst i 800-meter finalen ved OL i London. Holst-Sørensen løber stadig motionsløb og har desuden kastet sig over golf. Han er gift med Hjørdis Holst-Sørensen, som han har en søn med. Parret bor lidt uden for Hillerød i Nord-sjælland.