Med hjerte for grønlandsk kunst

INTERVIEW: - Enhver grønlænder er kunstner, det er kun et spørgsmål om, hvornår han viser det, siger den mangeårige leder af Grønlænderhjemmet i Hellerup, Poul Madsen. Han er aktuel med bog, der viser hans samling af kunstgenstande, som han har

Fra det øjeblik, Poul Madsen satte sin fod på grønlandsk grund, var han tabt for altid. Det epokegørende møde fandt sted, da han som ung værnepligtig blev sendt til »menneskenes land«. Inden da vidste han dårligt, hvor det lå.

- Jeg var en hjemmeføding og havde ikke i min vildeste fantasi drømt om, at der nogensteds på jorden fandtes en så eventyrlig skønhed. Men da jeg første gang oplevede nordlyset, stjernerne og det isblå hav, var jeg solgt, siger Poul Madsen, der med stor glæde også mindes hjerteligheden hos de mennesker, som helt uden forbehold modtog ham og hans soldaterkammerater.

Alle unge mennesker, der skulle være udstationeret i det fremmede for de næste 18 måneder.

- Jeg forsøgte alt ... alt muligt for at slippe for at komme derop, men der var ikke noget at gøre, jeg måtte afsted. Men da jeg efter 29 døgn på skibet omsider befandt mig i en grønlandsk fjord omgivet af isbjerge og den friske, klare luft, glemte jeg totalt min modstand, så betagende var det... jeg var solgt.

Grunden lagt til livsværk

Poul Madsen kom siden til at opholde sig meget på Grønland, som han på flere måder har arbejdet for, og hvor han blev en højt skattet kulturpersonlighed. I Danmark har Poul Madsen i en årrække været forstander for Grønlænderhjemmet i Hellerup, ligesom han gennem mange år har arbejdet for Det Grønlandske Spejderkorps, som han har fulgt med til jamboréer rundt om i verden.

Poul Madsens første besøg på Grønland blev ikke alene en grænsebrydende oplevelse for ham. Det kom også til at lægge grunden til hans livsværk. En imponerende samling af kunst og brugskunst i træ, tand, ben, fedtsten og perlebroderier.

- Først samlede jeg i det små. Det første, jeg købte, var en lille og meget vellignende karikatur i fedtsten af politikeren Hans Hedtoft, som havde gjort meget for det grønlandske samfund.

Siden blev samlingen mere organiseret, blandt andet ved at Poul Madsen fik en varm forbindelse til mange af kunstnerne, som han besøgte flere gange, og som han har bevaret kontakten til.

Poul Madsen fortæller, at det for ham også har været meget spændende at finde frem til eksempler på grønlandsk kulturarv, som gennem årene har ligget upåagtet hen hos antikvitets- og marskandiserforretninger.

- Jeg har købt alt det grønlandske kunsthåndværk, jeg er faldet over. Det er blevet til en meget forskelligartet samling med forskellige arbejder, der stammer fra både Øst- og Vestgrønland, og som fortæller hver deres historie. Betragter man et stykke inuit-kunst, synes jeg først og fremmest, at det udstråler den grønlandske folkesjæl, men det udsender også et budskab til betragteren om kunstnerens livskraft og livskunst. Og så er det fyldt med liv og humor.

Poul Madsen peger på, at de grønlandske kunstnere repræsenterer en fantasifuldhed og en rigdom på udtryk.

- Jeg plejer at sige, at enhver grønlænder er kunstner, det er kun et spørgsmål om, hvornår han viser det. Sådan har det været siden tidernes morgen for både grønlandske kvinder og mænd. Selv om materialerne i nogen grad har ændret sig, er traditionen bevaret. Kvinderne er stadig utroligt dygtige til at skabe deres perlearbejder og mændene til deres træ, ben og stenarbejder.

Traditionsbærer og levende kulturarv

Gennem årene er Poul Madsens lidenskab blevet til en samling på omkring 1500 genstande, hvoraf størsteparten er blevet anskaffet i 1950'erne og 1960'erne, i tiden efter han vendte tilbage til Danmark.

- Dengang var der ikke så mange, der interesserede sig for grønlandsk kunst. Så her kunne jeg finde de samme fedtstensfigurer, som i dag koster en formue, til en billig pris.

En stor del af den unikke samling af tupilakker, åndemanermasker i træ, stenskulpturer og håndarbejder, som den nu 75-årige Poul Madsen for kort tid siden besluttede at splitte op og donere til forskellige lokale museer i Grønland, er nu registreret og katalogiseret i bogen »Samlet med hjerte«, et meget smukt billedværk over grønlandsk kunsthåndværk og kunstnere - fotograferet af Vivi og Rolf Müller udgivet på Aschehougs Forlag.

- Det gamle grønlandske kunsthåndværk har gennem de senere år mødt stor bevågenhed. Ikke alene som traditionsbærer, men også som tegn på en levende kulturarv. En kunstform, der også nyder bevågenhed i verden udenfor, siger Poul Madsen, der selv er meget glad for udfaldet af bogen.

Det er nu 50 år siden, at Poul Madsen købte den lille Hans Hedtoft-figur i Grønland.

- Men nu synes jeg, tiden er inde til at levere samlingen tilbage til oprindelsestedet. Og mine børn er enige med mig. Selvfølgelig gør det ondt at skulle sige farvel til noget, man har samlet med hjertet gennem mange år. Men jeg ved, det kommer i gode hænder på de lokale museer, hvor medarbejdere og lokalbefolkning er meget interesserede i at få eksempler på den pågældende egns specielle kunsthåndværk.

Men Poul Madsen har nu også sørget for at få et par kasser stillet til side til glæde for det kommende grønlandske kunstmuseum.

- Det er specielt udvalgte kunstgenstande, som jeg synes hører til på et egentligt kunstmuseum, siger Poul Madsen, der med sit værk har åbnet porten ind til den forunderlige mytologiske verden, som den grønlandske kunst repræsenterer.

Bogen koster 499 kroner.

moe@kristeligt-dagblad.dk