Mingle, mingelere og mænge sig

Sikken blanding af stilarter og historier, man kan få mingeleret med ydtrykket mingle, skriver Johannes Nørregaard Frandsen

Rigtige receptionsløver kan mingle. De kan bevæge sig rundt på den selskabelige savanne og udse sig et bytte, hvor et par velvalgte ord og artigheder kan afleveres, eventuelt ledsaget af et visitkort. Sådan er det at mingle! Slentre rundt ved et selskab, en sammenkomst eller en reception med et glas, blande sig, småsnakke, cirkulere og dermed networke. Det gælder om at kunne networke og skabe forbindelser i det moderne livsmønster, som ikke længere har så faste hierarkier, så den veltalende charmør er vor samtids løvekonge.

Ordet mingle bliver registreret som et dansk ord i begyndelsen af 1990'erne. Det er importeret fra engelsk to mingle, der betyder at blande sig. Det kom altså ind i sproget på et tidspunkt, hvor man elskede at iscenesætte sig som ung, nyrig, for yuppierne var endnu på arenaen. Det gjaldt om at mingle, det handlede om kontakter og netværk. Ren Stein Bagger-stil.

Ordet mingle er altså relativt nyt, men det er det nært beslægtede mingelere ikke. Mingelere betyder på dansk at manipulere med eller ordne nogle ting på en måde, så éns egne ønsker og behov opfyldes, så det at mingelere er ikke positivt, for det ligger tæt på manipulation. Ordet er kommet ind i dansk fra tysk af mengelieren, der kommer af mengen, som betyder at blande. Det er altså præcis det samme ord som mingle, det er blot kommet fra en anden kant, i en anden tid og med en anden betydning, måske fordi den networking, vi nu dyrker som en socialt acceptabel form, tidligere blev betragtet som en manipulerende og meget påtrængende måde at sætte sig selv i scene på.

Mingelere er i øvrigt et anvendt ord allerede i 1800-tallets litteratur og sprogbrug, således kan Søren Kierkegaard et sted erklære: Pligt er Pligt, Kjærlighed er Kjærlighed, dermed Punktum, og fremfor Alt ingen Mengeleren. Kierkegaard har utvivlsomt ret, alt skal ikke blandes. Ordet blev i øvrigt stavet på flere måder, som mengelere, menglerere, mængelere, mingelere, ligesom det også dukker op i formen melere, der betyder, at to eller flere farver er sat sammen for eksempel i strikketøj. Dette ord, melere, er altså i grundstammen det samme, men det er sjovt nok kommet ind i dansk fra det franske mêler, der også betyder at blande.

Sikken blanding af stilarter og historier, vi her får mingeleret! Helt morsomt bliver det da, når vi også begynder at mænge os, for verbet mænge betyder at opsøge og blive en del af en gruppe mennesker på en upassende, anmassende måde. Det er ikke smart at mænge sig. Det er faktisk lavsocialt, bondsk, plumpt og udannet, mens det altså er fint og akademisk at mingle. Tja! Ordet er det samme, teknikken er den samme, formålet det samme, men ordet skaber den virkelighed, det benævner. I vore dage er det fedt at iscenesætte sig, og engelske importord har høj prestige, så vi mænger os med dem. Nej, undskyld, vi mingler med dem.

sprog@kristeligt-dagblad.dk