Rent hjem - eller rent show?

Rent hjem: Det er blevet moderne at svinge gulvskrubbe og støveklud. Bøger og tv-udsendelser viser os hvordan. Men hvorfor er rengøring igen blevet så populær?

Tegning: Peter M. Jensen
Tegning: Peter M. Jensen.

Find "Glæden ved at gøre rent", "Rengøring fra a til å" eller "Gør rent på den nemme måde" på boghandlerens hylde over bøger fra indeværende århundrede. Eller se udsendelsesrækken med to rengøringseksperter i aktion i bedste sendetid på TV 2, hvor de renser stikkontakter med rå kartoffel eller pudser kobbertøj med sauce bernaise på dåse. Med lige så høje seertal som populære fredagsshow.

Med andre ord: Det er blevet trendy at gøre rent.

Hvad siger det egentlig om vores tid?

For hundrede år siden gjorde man rent i febrilsk jagt på sygdomsfremkaldende bakterier. I kølvandet på Louis Pasteurs opdagelse af, at bakteriers udryddelse kunne eliminere sygdomme, gik enhver husmor med respekt for sig selv dengang i lag med støvmider, skimmelsvamp, råd og almindeligt snavs. For at fremme familiens almene sundhed.

I dag gør vi rent for at sende de rigtige signalværdier: Vi viser omverdenen, at vi har overskud, balance, succes, kontrol og styr på vores liv. Sådan udlægger Anja Jørgensen, museumsinspektør på Nationalmuseet, i hvert fald tendensen. Hun har skrevet speciale om rengøring:

– Hygiejne betyder egentlig læren om sundhed, ikke om renhed. Fra slutningen af 1800-tallet og frem til 1960'erne gjorde man rent for at holde sig sund. I dag er renlighed udelukkende koblet til æstetik. Man gør rent for at skabe smukke rammer om sit hjem, for det er jo ikke hyggeligt, når nullermændene hober sig op under sofabordet, eller krummerne invaderer køkkenbordet.

– Vi lever i en tid af selviscenesættelse, hvor individet er i centrum. I en konstant stræben efter mening afsøger vi nye områder af tilværelsen. Vi iscenesætter os selv som den lykkelige indehaver af kernefamilie med godt parforhold og harmoniske børn, overskud til at grave rodfrugter op i haven, holde georginebed og bage velduftende kager – og der skal naturligvis også være rent. En typisk eksponent for denne glamourøse ugebladstilværelse er livsstilsjournalisten Isabella Smidt, siger Anja Jørgensen.

Estrid Bengtsdotter, den svenske forfatter til "Glæden ved at gøre rent", som udkom på dansk for et par år siden, passer også godt ind i denne kategori. Hun er i starten af 40'erne, travlt beskæftiget som tv-journalist, alenemor og med en stor bekendtskabskreds:

– Vores generation har aldrig rigtig lært at gøre rent. Vores mødre var så optaget af at skabe sig en arbejdsidentitet, at rengøring for dem var en sur pligt, der bare skulle overstås. Men i dag er kvinder kommet så langt med deres arbejde, at de gerne vil finde de gamle dyder frem igen.

– Mange i min generation beklager sig over rengøring som noget kedeligt og omstændeligt. Jeg ville gerne have glæden tilbage i hverdagen, i de små ting, der skaber livskvalitet – også om mandagen og tirsdagen. Da jeg skrev bogen, var mit mål at gøre rengøring trendy igen.

Og tiden har været med Estrid Bengtsdotter. Hendes bog henvender sig til moderne bymennesker, der med moderigtige rengøringsredskaber, opmuntrende musik i baggrunden, kolde drinks og et luksuriøst karbad som præmie, kan lære kunsten at gøre rent med glæde:

– Når jeg kommer hjem fra en stresset hverdag, finder jeg stor fornøjelse i at tage forklæde på og hakke grøntsager eller gøre rent. Det er et meditativt frirum, hvor tankerne frit kan vandre, jeg dagdrømmer, løser problemer og nyder at bruge min krop frem for mit hoved. Jeg er ikke typen, der kan sidde stille på en stol og glo – det er jeg alt for rastløs til. I stedet oplever jeg rengøringen som en pause i livet, der er med til at genoplade mig.

Rengøringstrenden som et aspekt af personlig udvikling kan Anette Rømer fra TV 2, som står bag udsendelsesrækken "Rent hjem" – efter et engelsk forlæg – tale med om:

– Udsendelserne er en videreudvikling af de mange livsstils-programmer om hjem og indretning, som har præget tv de senere år. For hvad nytter et velindrettet hjem, hvis der er snavset? Vi er i en generel oprydningstrend, der handler om større enkelhed og overskuelighed i hverdagen. Folk er meget søgende og higer efter et mere simpelt liv.

Anette Rømer mener, at rengøringstrenden både handler om hygiejne og æstetik, som bunder i en "brudt kontinuitet mellem mor og barn". Hun skynder sig dog at rette det til "forældre og barn":

– Mange voksne har simpelthen ikke lært at gøre rent, fordi begge deres forældre arbejdede. Der var nok en tendens til at forkæle børnene, og ikke inddrage dem i det huslige arbejde. Derfor rammer vi med disse udsendelser ned i nogle værdier – de gode gamle hverdagsdyder – som folk står søgende over for.

I hvert fald har seertallene ind til videre været forbløffende høje: 943.000 danskere fulgte den første udsendelse, hvor programmets to rengøringsorakler kom et nødstedt par til hjælp i deres hjem. I den anden udsendelse var seertallet 935.000. Her blev en enlig far med ondt i rod og rengøring afhjulpet sine problemer. TV 2 overvejer da også at forlænge programmet ud over de planlagte otte udsendelser.

Anja Jørgensen er knap så positivt stemt. Hun mener, at kvinderne med denne trend har skudt sig selv godt og grundigt i foden. For det er ifølge hende typisk kvinder, der ikke kan lade være at gøre rent og skabe orden, og ikke kan lægge ansvaret fra sig.

I stedet varetager de flere og flere områder, mens mændene har tendens til at tage sig af områder, som har prestige. Det er typisk gourmetmad og ikke fiskefrikadeller, der står på menuen, når mænd laver mad, påpeger hun.

– Der skal være orden i detaljerne. Jeg forestiller mig, at vi igen kommer til at se nummererede viskestykker – helst af hør – der skal foldes tre gange og vippes en gang på langs. Bændlerne på dynebetrækkene skal plisseres med et særligt plisserejern og lægges pænt ved siden af stakken. Det skal se lækkert ud, for det er æstetikken, der tæller. Sådan viser man ikke blot overskud, man viser også, at man har tjek på sin kulturhistorie, siger Anja Jørgensen:

– Før i tiden havde disse skikke en konkret funktion: Man vidste, hvilken ende man skulle begynde fra, eller om rullekonen var løbet med noget. Men i dag er det grotesk, når man tænker på, hvor stærkt kvinder i forvejen løber – der er simpelthen ingen grænser for deres gøremål!

Hvis man skal tage rengøringseksperten i "Rent hjem" Gitte Sørensens ord for det, er det nu ikke så slemt. Med lidt rationel planlægning og raske snuptag kan man med en halv times daglig oprydning og rengøring holde det værste fra døren. Og endda undgå at bruge sin kostbare weekend på det.

Gitte Sørensen har i 20 år beskæftiget sig med rengøring, og er i dag oldfrue og leder på kursusstedet Hindsgavl Slot, hvor hun til daglig kontrollerer, at hverken støv, pletter eller nullermænd sætter sig fast på gulve og interiør.

Hendes råd er følgende: Tag små bidder ad gangen, tag opvasken med det samme, ryd altid op efter dig, sæt en vask over tit og ofte, så du undgår uoverskuelige bunker, husk at lægge karklud og viskestykker til vask hver dag – og læg dig først i sofaen efter aftensmaden, efter at du er færdig med de huslige gøremål: Så kan du til gengæld gøre det med skinnende samvittighed!

– Hold dit hjem enkelt. I virkeligheden behøver vi slet ikke så mange ting, som de fleste af os har. For jo flere ting vi har, jo mere roder der, og jo sværere er det at holde rent, formaner oldfruen os.

Hvis man løfter blikket fra gulvspanden og lader det hvile i horisonten, handler rengøringstrenden dog ikke kun om praktiske gøremål, men også om behovet for at føle kontrol med sit liv i en kaotisk og farefuld verden:

– Fokus på kernefamilien, rengøring og hvad dertil hører er også en måde at holde ondskaben ude fra sit eget hjem i en kaotisk tid. Det giver tryghed, lyder vurderingen fra museumsinspektør Anja Jørgensen.

Denne gang samstemmende med forfatteren Estrid Bengtsdotter:

– Vi lever i en kompleks tid, hvor meningsløshed, stress og jag præger hverdagen for mange. Det er fokus på de nære værdier i hjemmet en god modreaktion på. De giver følelsen af, at her er noget, jeg har kontrol over, noget jeg er god til og kan lykkes med. Om det så er at bage boller eller gøre fint rent, så er det vigtigt at føle, at man er dygtig til noget helt konkret og håndfast.

livogsjael@kristeligt-dagblad.dk