Restriktive nytårsforsætter holder sjældent

–

Tegning: Rasmus Juul

Lige nu står nytårsforsætterne deres prøve. Nogle er måske allerede brudt. Eksperter råder til at lave forsætter, der baserer sig på lyst og nydelse, og tage udgangspunkt i følelser frem for forbud og påbud

Træning i fitnesscenteret minimum tre gange om ugen, ingen vin til maden og stop for fyldte chokolader til aftenkaffen.

Lyder ovenstående bekendt, hører du måske til dem, der hvert år i slutningen af december opstiller ét eller flere nytårsforsætter, som du vil forsøge at opfylde i det nye år, der venter. Nu, hvor vi snart er et par uger inde i 2014, har flere sikkert allerede måttet sande, at de satsede for højt, og at forsættet allerede har vist sig ikke at holde, mens andre stædigt holder fast, selvom det kan være svært.

En undersøgelse fra 2007 med 3000 studerende fra Bristol University i Storbritannien viste, at blandt dem, der lavede sig et nytårsforsæt, var det hele 88 procent, for hvem det i sidste ende ikke lykkedes at holde det. Andre undersøgelser peger på, at det er mellem 60 og 70 procent, der må give op over for de løfter, man har givet sig selv.

LÆS OGSÅ: Kan vi holde vores nytårsløfter?

Og måske skyldes den forholdsvis lave succesrate, at mange griber det med at lave nytårsforsætter helt forkert an.

Det mener i hvert fald coach og forfatter Pernille Melsted, der netop har holdt et kursus, hvor omdrejningspunktet var nytårsforsætter. Ifølge hende bruger langt de fleste mennesker deres vilje til at gennemtrumfe forandringer i deres liv og på samme måde, når man beslutter sig for et nytårsforsæt. Men problemet med denne metode er, at den sjældent er langtidsholdbar, påpeger hun.

Min påstand er, at det, vi dybest set længes efter, er adgang til nogle bestemte følelser. For selvom vi måske kommer i mål med vores nytårsforsæt om at tabe fem kilo, vil en del stadig opleve at føle sig desillusionerede. Det var i virkeligheden slet ikke det, de virkelig ville. I stedet handler det om at finde frem til de følelser, vi gerne vil mærke mere til, og så skabe nogle handlinger, der kan kobles til følelsen. Måske ønsker man at føle mere vitalitet i sit liv, og så må man spørge sig selv, hvordan man kommer til det. Er det for eksempel ved at drikke en sund smoothie hver morgen, gå en lang tur hver dag eller spise 600 gram grøntsager om dagen?, spørger hun.

Ifølge Pernille Melsted er det lettere at leve op til nytårsforsætter, som baserer sig på følelser frem for nogle, der bygger på restriktioner og påbud, til dels fordi der ikke så meget skam forbundet med følelser, som når man i stedet forbryder sig mod et nytårsforsæt, der består af en bestemt handling.

Pernille Melsted opfordrer til, at man nedfælder den valgte følelse og de handlinger, der knytter sig dertil, på papir. For selvom det kan virke lidt stift, betyder det, at man føler sig mere forpligtet over for forsættet, og med et decideret skema, hvor man kan regulere handlingerne, kan man lettere holde hånd i hanke med sig selv. På samme måde er det også godt at fortælle andre om sit nytårsforsæt det gør det ligeledes lettere at holde.

På Pernille Melsteds seneste nytårskursus kom mange af deltagerne frem til, at de længtes efter følelser som ro og nærvær, men særligt samvær var efterspurgt.

Jeg tror, at det hænger sammen med, at vi i stigende grad sidder med hver vores lille tekniske device og lever i vores egen verden. Handlinger, der kunne knytte sig til at opnå en større følelse af samvær, kunne for eksempel være en fast dag om måneden, hvor man ses hele familien. Man kan også vælge at slukke for mobilen mellem klokken 16 og 20 og måske arrangere en fast ugentlig dag, hvor man spiser med naboerne, siger Pernille Melsted.

Psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard synes, at vi har en tendens til at gøre vores nytårsforsætter alt for generelle, og det gør dem meget svære at overholde. I stedet skal de gøres meget specifikke det er for eksempel bedre at sige til sig selv, at man skal løbe en tur hver anden dag, end det er at sige til sig selv, at 2014 skal blive året, hvor man kommer i bedre form. Ligeledes er det væsentligt at være realistisk, så man ikke starter der, hvor man egentlig skal slutte. Det vil sige gå gradvist frem i stedet for at forlange, at man fra første dag kan løbe 10 kilometer, selvom man ikke har trænet i flere år.

En anden ting, der ufordel-agtigt karakteriserer vores nytårsforsætter, er, at de ofte bliver selvstraffende.

På den måde bliver det til en lang historie til os selv om, at vi ikke gør det godt nok. Man risikerer at blive dybt deprimeret, hvis man hver dag skal slå sig selv i hovedet med det, som man endnu en gang ikke formåede. Det fører til, at forsætterne ofte bliver droppet, for hvem har lyst til at gå og tænke sig selv som forkert konstant?. Man skal gøre sine forsætter lyst- og nydelsesbetonede. Man skal gå den lange tur med hunden, fordi man får energi af det, og spise de grøntsager, man synes smager godt, og ikke dem, man slet ikke bryder sig om, siger Camilla Carlsen Bechsgaard

En af de ting, hun ofte siger til de klienter, der skal finde nye veje i livet, er, at de skal blive bedre til at lytte til deres mavefornemmelse og slukke lidt for hovedet en gang i-mellem. Det samme kan bruges i forhold til nytårsforsætter.

Vi har en tendens til at overtænke alting, og så bliver det svært at finde ud af, hvad det er, man faktisk har lyst til og brug for. Når man lærer at have bedre kontakt til sig selv, får man automatisk mindre brug for en overordnet plan for, hvad man skal gøre.

Og så er der god grund til ikke at lave alt for mange nytårsforsætter.

Det er bedst at tage små ting og ikke så mange ad gangen. Forskning viser, at handlinger skal udføres i tre-fire uger, inden de bliver til en vane, og hvis man skal slås med 10 forskellige forsætter, så bliver det alt for meget at holde styr på, og man falder ud af dem, nærmest inden man er begyndt, siger Camilla Carlsen Bechsgaard.