Rodløs vrede er blevet til taknemmelighed

Skuespiller Janus Nabil Bakrawi har en Polsk mor og en jordansk- palæstinensisk far. Janus blev som 7 årig bortført af sin far, og kom først tilbage til Danmark efter han var fyldt 14. I Danmark boede han på institution indtil han fyldte 18. Fotograferet på Nørrebro. 2012

Skuespiller Janus Nabil Bakrawi har en Polsk mor og en jordansk- palæstinensisk far. Janus blev som 7 årig bortført af sin far, og kom først tilbage til Danmark efter han var fyldt 14. I Danmark boede han på institution indtil han fyldte 18. Fotograferet på Nørrebro. 2012 Foto: Søren Staal

Janus Nabil Bakrawi TRE HURTIGE

Født 1974. Som skuespiller har Janus Nabil Bakrawi haft roller i blandt andre filmen Pizza King og tv-serierne Taxa, Ørnen og Mille, men har især gjort sig bemærket i store roller på teaterscenen. Senest optrådte han som vært og undersøger af fire børns bortførelsessager i dokumentar-tv-serien De bortførte børn på TV 2. Janus Nabil Bakrawi bor på Nørrebro i København og har datteren Amani på 12 år fra et tidligere forhold.

relevante temaer

Skuespiller Janus Nabil Bakrawi fik som syvårig revet sine rødder over, da hans far bortførte ham og hans lillebror til Jordan. Mange år og mange brud senere har han lagt vreden på hylden og forsonet sig med sin fortid

På Kultorvet i det indre København tager Janus Nabil Bakrawi imod. Her drev han rundt som rodløs teenager. I dag gælder hans ærinde et besøg på forlaget Rosinante, der har adresse i Købmagergade, og som udgiver bogen Rod en fighters fortælling om den 37-årige skuespillers dramatiske opvækst. Bogen, som Janus Nabil Bakrawi er medforfatter på, udkommer fredag den 24. februar.

Det er ikke en erindringsbog, snarere en udviklingshistorie, og der har været en del bevægelse i mit liv, siger han og viser op til forlaget.

Ikke uden min datter er titlen på en film med Sally Field i hovedrollen, som i begyndelsen af 1990erne gav mange vestlige mødre mareridt om at se deres børn blive bortført af deres far. For Janus Nabil Bakrawis mor foreblev mareridtet ikke en amerikansk film. Det blev virkelighed.

LÆS OGSÅ: Bortførte børns forældre får hjælp

Alt åndede ellers fred og idyl i det gule rækkehus i Nærum, hvor Janus Nabil Bakrawi og hans lillebror Martin voksede op hos deres polske mor, Barbara, efter forældrenes skilsmisse. Deres palæstinensiske far, Atif, boede i København, hvor han hver anden weekend tog drengene med i Tivoli og forkælede dem.

Men en dag revnede idyllen, og billedet af den trygge barndom blev revet midt over. Mens Janus Nabil Bakrawi og lillebroderen troede, at deres far ville tage dem med på tur til Tyskland, havde Atif nemlig helt andre planer. Han bortførte drengene til en lille landsby ved navn Shuna i Jordan, hvor hele hans familie boede.

Da Atif og hans to sovende drenge ankom til et lille lavt lerhus, var det mørkt, og Janus Nabil Bakrawi blev kastet op i luften, kysset og talt til på et sprog, han ikke kendte. Alt sammen var så skræmmende for ham, at han forsøgte at stikke af. Travede ud ad den støvede landevej. Han ville hjem, og han savnede sin mor.

Min far indhentede mig og spurgte, hvad der dog var i vejen med mig, fortæller Janus Nabil Bakrawi, der fortsatte med at græde i ugevis, indtil de voksne besluttede sig for at låse ham inde. Der sad han så i flere dage uden at se sin far.

På et tidspunkt fortalte min far os, at vi ikke skulle hjem igen, og fra det øjeblik kendte jeg ham ikke igen. Han blev en fremmed for mig, siger Janus Nabil Bakrawi, der siden har forsonet sig med sin far.I forbindelse med optagelserne til dokumentar-tv-serien De bortførte børn, der er blevet vist på TV 2, rejste Janus Nabil Bakrawi med sin 12-årige datter Amani tilbage til Jordan og talte med sin far om bortførelsen. Det fremgik tydeligt, at faderen havde dårlig samvittighed, og for Janus Nabil Bakrawi har det været en vigtig del af forsoningsprocessen.Det gør det lettere at tilgive, når man er enig om præmissen, som han siger.

I programserien undersøgte han også fire andre sager om bortførte børn, og børnenes blikke rørte ham dybt.

Da jeg så ind i de børns øjne, genkendte jeg deres blik. Der var en sårbarhed, der sagde: Jeg kan ikke håndtere det her, jeg har brug for hjælp, fortæller Janus Nabil Bakrawi.

Han anstrenger sig for at finde det helt præcise udtryk, og han gør sig umage med udtalen af hvert eneste ord, så man kan høre pet i hjælp.

Med udsendelserne håber han, at børnene har fået oplevelsen af at blive set. Bare for et lille øjeblik. Noget han selv har haft et stærkt behov for, og som måske har været medvirkende årsag til, at han blev skuespiller. Men udsendelsesrækken hjalp ham også til at se sin mor i et andet lys.

Det at tale med de efterladte forældre gav mig en indsigt i, hvor svær en situation, min mor stod i dengang, siger han og tilføjer:

Jeg ved nu, at min mor kæmpede. Det er godt for barnet i mig at se, at der var en forklaring på, at mor ikke kom, siger Janus Nabil Bakrawi.

Som dreng i landsbyen Shunas støvede gader, omgivet af dadelplantager, mærkede han intet andet end overlevelsesinstinkt.

Alle sloges, husker han.

Lærerne slog børnene og klippede dem skaldede, hvis de havde lyst til det. Min far bankede moral ind i os med en antenneledning, og på gaden slog de store børn de små. Sådan var det bare.

Og han sugede til sig. Lagde mærke til, hvordan de stærkeste agerede og kopierede efter bedste evne. Efter et par år var han ikke længere Janus. Han var blevet en Bakrawi. Han rendte rundt på gaderne og rev hovedet af fuglene for at stege dem over bål, og han bankede dem, der var mindre end ham selv inklusive sin egen lillebror. Noget han godt kan føle skyld over i dag. Efter fire år kom drengenes far en aften op på deres værelse og bebudede, at nu ville de rejse til Danmark for at få et bedre liv.

Det havde jeg overhovedet ikke lyst til, husker Janus Nabil Bakrawi.

Jeg havde lukket helt ned for den boks, der hed mor og Danmark.Men faderen tog dem alligevel med sig, og fra Kastrup tog de en taxa til Nærum. Foran det gule rækkehus i Nærum holdt en anden taxa. Der sad drengenes mor med deres nye lillesøster Laila.Hop over til jeres mor, jeg skal lige betale den her, sagde deres far og lænede sig frem mod taxachaufføreren.

Men lige så snart drengene havde sat sig ind i taxaen, speedede den op. Hjulene hvinede, og deres kroppe røg tilbage i taxasædet. Bortførelsesforsøg nummer to var i gang, denne gang var kursen sat mod Polen, men så langt nåede den lille familie ikke.

Jeg opdagede, at min mor knugede min hånd, og så panikkede jeg, husker Janus Nabil Bakrawi, der åbnede bildøren og sprang ud af den rullende taxa.

Resultatet blev, at Janus Nabil Bakrawi og hans bror havnede på et dansk børnehjem kun få timer efter, de havde sat benene på dansk jord. Mens forældrene kæmpede om forældremyndigheden, begyndte endnu en omstillingsproces for 11-årige Janus Nabil Bakrawi.

Det var for eksempel ikke velanset at rive hovedet af fuglene i børnehjemmets baghave, han kunne ikke forstå dansk mere, og hans nye familie bestod af 30 andre udsatte børn og unge.

Det gik langsomt op for mig, at jeg var et institutionsbarn. Men heldigvis var jeg ikke alene. Der var mange af os, vi var vrede, og vi følte os svigtede, siger han.

Som han sidder der en kendt skuespiller i afslappet, moderigtigt tøj synes hans baggrund som rodløs og rasende ung mand fjern.

Det er netop det, jeg gerne vil vise, siger han og rykker lidt frem på stolen.

Nu er jeg skuespiller, men jeg har haft den her baggrund, som er ekstrem, og den forståelse af andre rodløse unge vil jeg gerne give til folk.

Hans brune øjne lyser af alvor, da han fortæller om gruppen af drenge, der hærgede gaderne om natten, de stjal, lavede graffiti og drak.

Du er nødt til at gå i en gruppe på gaden, ellers bliver du sindssyg. Så får den rodløshed, der er så altødelæggende virkelig tag i dig, siger han, og han ved, hvad han taler om.

Først om 18-årig forlod han efter et par konfliktfyldte år hos sin far i København det sidste ungdomspensionat. En sagsbehandler forslog ham at prøve kræfter med det skuespil, der blev hans levevej og måske hans redning. På scenen opdagede han, at han kunne drage nytte af sin evne til at tilpasse sig, men der var stadig meget at lære. Han anede ikke, hvem Henrik Ibsen var, og han måtte tage kurser i dansk udtale for at tøjle den arabiske betoning. Da han i 1997 friede til en marokkansk kvinde, som han senere fik datteren Amani med, holdt han nøglen til et normalt familieliv i hånden. Troede han. For allerede i 2003 gik forholdet i stykker, og parret blev skilt.

Jeg var havnet i et uheldigt mønster. Hver gang der kom ro på, gik hele mit indre alarmberedskab i gang og sagde: Du kæmper ikke, lad os komme ud og lave noget uro, gengiver han sin dialog med sig selv.Janus Nabil Bakrawis rødvinsforbrug steg proportionalt med rækken af flygtige kvindebekendtskaber, han oplevede flere sammenbrud, og på et tidspunkt forbandede han Gud.Jeg proppede mig med røde pølser for at trodse min Gud, og jeg blev ved, til jeg kastede op, husker han om et af sine absolutte lavpunkter.

Janus Nabil Bakrawi dirrede med egne ord af sort energi, indtil han fik øje på noget hos dem, der lykkedes.

Jeg så, at de, der kom videre med deres liv, også var dem, der tog ansvaret på sig. De gav slip på vreden og bebrejdelserne over fortiden, siger han og understreger, at det ikke var nogen nem øvelse. Det har taget ham seks år, og i den proces har det hjulpet ham at være far.

Jeg havde brug for at være mere over for mig selv, som jeg var over for min datter, og jeg er på en måde blevet min egen forælder.

I dag mediterer han, når han mærker uro i kroppen, og han har genvundet sit forhold til Gud.

Min Gud er en kærlig Gud, men han tilhører ikke den ene religion mere end den anden. Sådan må det nødvendigvis være, når man har fået religionen serveret på så ukærlig en måde, som jeg har, siger Janus Nabil Bakrawi, der er katolsk døbt, opvokset med islam og i dag har både Bibelen og Koranen stående derhjemme.

Datteren Amani vokser også op med et frit valg. Janus Nabil Bakrawi fortæller hende om den kærlige Gud, han tror på, og hos moderen vokser hun op med en meget moderat Islam, fortæller han.

Det at have givet slip på vreden betyder også, at Janus Nabil Bakrawi ikke er så udfarende og søgende, som han har været.

Jeg kan ikke styre mine omgivelser. Jeg kan ikke lave min fortid om, jeg kan ikke få de forældre, jeg gerne ville have haft, jeg kan ikke altid få den kvinde, jeg gerne vil have, og derfor bliver jeg nødt til at holde op med at styre efter det ydre. Det vil alligevel ikke tilfredsstille min sult.

I stedet for at være bitter over, hvad han ikke fik, er Janus Nabil Bakrawi i dag taknemmelig over at se hele sin familie, den arabiske hos sin far, den polske hos sin mor og hos sin lillebror Martin lidt af det hele. Spørgsmålet er med det Shakespeare-citat, der indleder bogen Rod en fighters fortælling om grenen kan gro, når træets rod er borte.

Nej, det kan den ikke rigtigt, man er nødt til at vande den og give den ny næring, siger han og tilføjer:

Men så tror jeg også på, at grenen har nogle ressourcer i sig, således at den automatisk vil begynde at slå rod igen.

Født 1974. Som skuespiller har Janus Nabil Bakrawi haft roller i blandt andre filmen Pizza King og tv-serierne Taxa, Ørnen og Mille, men har især gjort sig bemærket i store roller på teaterscenen. Senest optrådte han som vært og undersøger af fire børns bortførelsessager i dokumentar-tv-serien De bortførte børn på TV 2. Janus Nabil Bakrawi bor på Nørrebro i København og har datteren Amani på 12 år fra et tidligere forhold.

Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig?

Det har Knut Hamsuns Sult. Hovedpersonen kæmper for at blive kunstner, men møder modstand på grund af den fattigdom og sult, han er vokset op med. Han er stolt, vred og søgende, nøjagtig som jeg selv var det, da jeg læste bogen som 26-årig. Det var skuespiller Jens Albinus, der er stor Hamsum-fan, der anbefalede mig at læse den. Siden har jeg været med til at sætte stykket op på teatret, så den bog har betydet virkelig meget for mig.

Hvilken kendt person vil du gerne have til bords?

Sean Penn, fordi han er så cool. Jeg har hele mit liv været fascineret af seje, maskuline skuespiltyper som Al Pacino og Sean Penn.

Hvor slapper du bedst af?

Når jeg mediterer. Så forsvinder uroen helt.

Tilføj kommentar

fra shop.k.dk

Den tyske hemmelighed - dokumentarfilm

kr. 179,00 Køb

Tiny Audio M5 DAB+ og FM radio, hvid

kr. 599,00 Køb

TILGIVELSENS BOG

kr. 249,00 Køb

Mozart - Argerich og Abbado

kr. 129,00 Køb

Oplev kulturbegivenhed i Ribe

kr. 1.875,00 Køb

Strauss - Complete Operas

kr. 679,00 Køb

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.