Årene i 40'erne er lumske. For mange mænd er dette tiår en tid med fuldt blus på familie og karriere. Der er store forpligtelser, og tiden stryger af sted, mens man kører på ungdomsenergien. Pludselig har man passeret livsmidten og har levet flere år, end man har igen. Undervejs har de færreste haft tid til at føle efter, hvordan de egentlig har det med deres tilværelse. Den eksistentielle dimension blev overset i 40'ernes hamsterhjul.
Det påpeger Jan Brødslev Olsen, lektor i socialpsykologi ved Aalborg Universitet og med forskningsinteresse i midtlivseksistens.
– Der skal ske en drastisk social begivenhed som sygdom hos én selv eller nærmeste familie, dødsfald, arbejdsløshed eller skilsmisse, før mænd vågner op fra den selvkørende automatpilot. Disse begivenheder er nogle grundlæggende eksistentielle udfordringer, som mænd før eller siden må forholde sig til. Udfordringer, der handler om forgængelighed og alderdom, men også indeholder deres modsætning, nemlig kreativitet og skabelse. For midtlivet er ikke en isoleret livsfase, men indgangsdør til anden livshalvdel, hvor mænd kan vinde selvindsigt og visdom, siger Jan Brødslev Olsen.
Han mener, at mænd kan lære at udfylde deres midtlivs-eksistensrum ved at finde inspiration hos kvinderne, der for manges vedkommende kaster sig ud i ny uddannelse, ny interesse eller arbejder frivilligt. Mænd har ifølge Jan BrødOlsen eksistentiel nytte i at nærme sig det feminine og betragte indersiden af deres liv. Men de fleste mænd er totalt uforberedte på at skulle kommunikere med sig selv, og efter hamsterhjulet opstår ofte en tomhed.
Men sådan behøver det ikke at være. Løsningen ligger i at skabe og give videre, mener Jan Brødslev Olsen. At overskride jeg'et og bidrage til fællesskabet. Med viden, med et projekt, med frivilligt arbejde. Jan Brødslev Olsen nævner nogle pensionerede psykologer, som har oprettet en hjemmeside med undervisningsmateriale, andre har oprettet et naturcenter og atter andre stiller deres ekspertise til rådighed som u-landsfrivillige. Alt sammen eksempler på måder at komme videre på.
Selv har Jan Brødslev Olsen været ude i en dyb midtlivskrise. En skilsmisse og sygdom i den nære familie affødte en alvorlig depression.
– Det var en eksistentiel opbremsning, der gav anledning til tanker om forgængelighed. Jeg var meget langt nede i en periode, hvor jeg var ude af stand til at strukturere min dagligdag. Men jeg kunne bearbejde det fagligt, og det hjalp at have viden om midtlivet. Da målet for anden livshalvdel er døden, gælder det om at sortere i sine præferencer. Hvad kan udsættes og hvad kan ikke, siger Jan Brødslev Olsen.
Han har prioriteret sine interesser fra ungdomsårene, nemlig fotografering, skriveri og vandreture. Især vandreturene har givet ham rig mulighed for selvfordybelse, hvor han kan glide ind og ud af samtaler med såvel andre som sig selv. Under en af disse samtaler er han nået frem til, at når han fylder 55 år, vil han overveje, om han skal fortsætte sit arbejdsliv som nu eller finde andre måder.
Det vigtigste er, at der bliver plads til livsglæde og mening. Måske på bekostning af den materielle standard.