Seks gode råd til en jul uden lommesmerter

Efterår i

Man bør hverken slå for stort et brød op og skære udgifterne fuldstændig, når det kommer til forbrug i december. Mange ryger i "enten-eller-fælden", hvor man enten lever asketisk eller farer ud og bruger alt, man har og mere til. Man skal forsøge at finde den gyldne mellemvej, mener Lisbeth Nebelong. Foto: Jørgen Schytte Denmark / Scanpix

Hold ambitionerne nede, undgå hurtiglån og gennemsku supermarkedernes tilbudsskilte. Det er blot nogen af de råd, en ekspert i privatøkonomi giver Kristeligt Dagblads læsere, så de kan få mere luft i økonomien til januar

Risikoen for at komme igennem december måned med alvorlige lommesmerter er stor, når der både skal købes julegaver og handles til jule- og nytårsbordet.

Der er både psykologiske og økonomiske aspekter forbundet med forbruget i juletiden, mener journalist Lisbeth Nebelong, som er forfatter til syv bøger om privatøkonomi. Hun giver her seks råd til, hvordan man kommer uden om de værste økonomiske fælder i juletiden, både psykologiske og økonomiske.

1. Tænk dig om. Det er vigtigt ikke at køre hver jul op til at være den mest storslåede højtid, som skal overgå de seneste år både i omfang og pris. Julen kan sagtens holdes uden store økonomiske udgifter. Derfor er det en god idé at standse op og overveje, hvorfor man holder jul, og om det er nødvendigt med alle de store, flotte gaver og andre forbrugsgoder. Overvej hvem det er, man vil imponere og hvad man vil med al den oppyntning og indkøb. Mange bruger udtrykket at få det overstået, når de taler om julen og indkøb af julegaver. Det afspejler mere pligt end lyst i forhold til forberedelserne til jul, som bør få folk til at overveje, hvad julen egentlig handler om? Handler det om kærlighed, samvær og stilhed eller om udgifter og indkøb? Man skal passe på ikke at køre det op i sine tanker.

2. Undgå forbrugslån. Julen kan let komme bag på de fleste, hvad angår udgifter. Derfor kan et hurtigt forbrugslån fremstå som en let vej til at få råd til alle juleindkøbene. Men man bør så vidt muligt undgå disse hurtige forbrugslån, da de generelt har meget høj rente og kan tage lang tid at få betalt ud. Hvis man alligevel planlægger at tage et forbrugslån, bør man først orientere sig om lånets ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent), det vil sige de samlede udgifter og gebyrer forbundet med lånet. Her er det netop ikke ligegyldigt om ÅOP er 8 eller 48 procent. En nyttig hjemmeside er www.mybanker.dk, hvor man kan få et hurtigt overblik over alle slags lån, man kan optage i Danmark.

3. Aftal et loft med familien. En af de centrale ting at have for øje, når man handler til julen, er imponator-effekten, hvor man køber gaver for at imponere modtageren. For at komme den effekt til livs kan det være en idé at aftale et prisloft med familie og venner for, hvor meget gaverne må koste. På den måde har man et fast budget, som forhindrer, at nogen parter bliver skuffede eller ruineret.

LÆS OGSÅ: Forbrugerne vil have tilbudsjul

4. Lad dig ikke forføre. Mange af supermarkedernes tilbudskampagner er udstyret med gule og røde signalfarver, som har en tiltrækkende effekt på mange af os, hvor vi blot slå hjernen fra og lader os lede af de farverige skilte. Men der er ikke altid de store besparelser at hente. Derfor handler det om ikke at stirre sig blind på røde og gule discountskilte og lade sig forføre af tilbud på fem glas sild eller to kilo hakket oksekød. Det er vigtigt at give sig tid til at overveje, hvad man reelt har brug for og forholde sig til, hvad varen egentlig koster - også uden mængderabat. Derfor er et godt råd at gøre sine indkøb i god tid, så man har tid til at tænke sig om og ikke vælger det første og bedste. Man bør se på rabatten og regne ud, hvor meget man sparer. Reelle rabatter skal helst være minimum 25 procent, ellers kan det karakteriseres som et lokketilbud.

5. Gennemsku supermarkedernes tilbud. For at gennemskue supermarkedernes salgsmønstre kan man starte med at kigge på ens egne forbrugsmønstre og vaner. Supermarkederne aflurer vores handlingsmønstre, og sætter de ting på tilbud, der kan lokke forbrugeren. Man kan hurtigt komme hjem med tilbud, som man reelt ikke har brug for. For at komme ud af det forbrugsmønster bør man samle sine indkøbsboner i en periode på 14 dage både for små og store indkøb. Ved at studere bonerne kan forbrugeren se sit eget markante forbrugsmønster. Det skal ikke handle om skam, skyld og dårlig samvittighed, men om at kaste et nøgternt blik på, hvordan ens forbrugsvaner er, og hvordan man kan ændre dem. Rådet gælder også årets andre 11 måneder, det er blot ekstravigtigt at have for øje op til jul, da pengene typisk sidder løsere i december.

6. Nytårsforsættet. Når juletravlheden har lagt sig i januar, giver det anledning til at kigge tilbage på det forgangne år og overveje, om der er noget, man i fremtiden gerne vil ændre i ens forbrugsmønstre. Er der en tendens til, at økonomien konsekvent halter, og man kører med konstant underskud? Noget så basalt som et nytårsfortsæt kan hjælpe til at få en lidt sundere økonomi.

Man bør ikke slå for stort et brød op og skære udgifterne fuldstændig. Mange ryger i enten-eller-fælden, hvor man enten lever asketisk eller farer ud og bruger alt, man har og mere til. Man skal forsøge at ramme den gyldne mellemvej, så man ikke bruger hele lønnen de første to uger af måneden og derefter lever to trange uger for efterfølgende igen at bruge hele lønnen for at kompensere for de sidste to uger uden penge på lommen. Det er den såkaldte kompensatoriske livsstil. Julemåneden har samme mønster blot i større skala, hvor man har levet sparsommeligt hele året og lukker op for forbrugshanerne i december.

Lisbeth Nebelong er uddannet journalist og forfatter til syv bøger om sund privatøkonomi. En oversigt over hendes bøger og flere økonomiske råd kan findes her.