Forældre bagatelliserer generelt betydningen af deres skilsmisse i børnenes liv. Det siger Jes Dige, 63 år, der er pædagogisk, psykologisk konsulent i Kræftens Bekæmpelse og i 21 år har beskæftiget sig med børn og sorg. Han ser mange forældre, der overser, hvilken sorg samlivsbruddet er i børnenes liv.

I disse spalter kunne man i sidste uge læse et interview med forfatteren Anne Lise Marstrand-Jørgensen, som er skilsmissebarn og selv har været gennem to skilsmisser. Hun satte spørgsmålstegn ved, om det er rigtigt, at børn altid ønsker, at deres biologiske forældre skal finde sammen igen.

LÆS OGSÅ: Det hjælper at sætte ord på skilsmissen

"Jeg har mødt mange skilsmissebørn. Alle har givet udtryk for, at de ønsker, at deres forældre skal finde sammen igen. Men som voksne finder vi en måde at tale om skilsmisser på, som gør, at vi får en lidt bedre samvittighed," siger Jes Dige.

Skilsmisse på linje med anden sorg

I de 21 år Jes Dige har arbejdet med børn og sorg, har han holdt talrige foredrag om sorg i børnehøjde, og her nævner han altid skilsmisse på linje med anden sorg, som et barn kan møde: alkoholmisbrug, vold i hjemmet, langvarig alvorlig sygdom og dødsfald.

"Mange af de reaktioner, man finder hos børn, som har mistet en forælder, finder du også hos et barn i forbindelse med en skilsmisse. Barnet kan få sværere ved at koncentrere sig, og det udvikler en ny sårbarhed, fordi det føler sig ramt. Ideen om, at skilsmisse ikke fører til sorg blandt børn, er skabt for de voksnes skyld," siger han.

Børnenes sorg ved en skilsmisse vil typisk være mere skjult end ved eksempelvis et dødsfald. Et barn har udtrykt det på følgende måde i en samtale med Jes Dige: Jeg ville ønske, at enten min mor eller far var død, for så kunne man bedre forstå, at jeg blev ked af det.

Sorggrupper for skilsmissebørn

Selvom forældrene beskriver skilsmissen som god, så er det et radikalt brud på barnets hverdag. Selvom nogle forældre er vanvittigt dygtige til at samarbejde om barnets tarv, så dukker der ofte et savn op efter den forælder, man ikke er sammen med.

Men børnene viser ikke deres forældre, hvad de føler, og mange børn er virkelig gode til at lade som om, for de kan godt læse situationen og se, hvordan forældrene er pressede og bliver kede af det, hvis de deler de svære følelser, som er inden i dem, siger han.

"I mange tilfælde er det barnets lærer, som mærker, at der er noget, som trykker. I skolen vil man se, at barnet isolerer sig socialt eller ikke er nærværende i undervisningen," siger han.

Jes Dige har undervist lærere og pædagoger på Randers Realskole, som arbejder med skilsmissegrupper, ligesom han har været i kontakt med andre skoler, som overvejer at gøre noget tilsvarende. Forcen ved sorggrupperne for skilsmissebørn er, at de får sat ord på sorgen.

"Forældre og lærere vil typisk mærke, at børnene efterfølgende bliver bedre til at tale om sorgen. I samspillet med de andre børn udvikler de et sprog for det, som er svært, og de ser, at de ikke er alene om at bære på nogle af de måske tabuiserede følelser, som kan følge med en skilsmisse," siger han.