Mens teologer skændes om, hvorvidt Gud har indstiftet ægteskabet eller ej, slår historien fast, at ægteskabslovgivning har været en del af dansk lovgivning siden 1200-tallet. Afdelingsleder på Det Kongelige Bibliotek Grethe Jacobsen er historiker, og hun har set på ægteskabets tidlige historie.
- I en tid, hvor enkelte danske præster har rejst en debat om, hvorvidt vielsen skal ud af kirken, er det tankevækkende at indgåelsen af ægteskab for 800 år siden ikke foregik i kirken. Ægteskabet var et sakramente, men det eneste sakramente, man kunne indstifte uden om kirken og uden præst. Senere blev det praksis, at man efter indgåelsen af ægteskabet gik til kirken og fik en velsignelse, siger Grethe Jacobsen.
Da Danmarks endnu var katolsk, kunne ægteskabet ikke ophæves, men det kunne blive annulleret. Hvis den ene part ville gå i kloster, blev der bevilliget separation. Hvis der kunne bevises vold i ægteskabet, kunne man få tilladelse til at leve adskilt. Reformationen ændrede synet på ægteskabet i Danmark.
- Familien fik en ophøjet status efter Luther. Det ypperste for en kvinde var ikke længere at blive nonne, men at være hustru. Luther slog fast, at ægteskabet er en verdslig ting og ikke et sakramente, og fordi ægteskabet er verdsligt, kan det også opløses, men i praksis sker der ikke de store ændringer, siger Grethe Jacobsen. Luther gav tre gyldige grunde til skilsmisse: hor, at man forlader hjemmet i mere end tre år samt impotens.
- Ægteskabet blev set som noget samfundsbevarende, så efter reformationen kom der en stram sædelighedslovgivning, der skulle værne om ægteskabet. Christian V.'s Danske Lov foreskriver for eksempel dødsstraf for ægteskabsbrud. Der er ikke nogen kilder, der beskriver, hvor mange der reelt blev halshugget eller druknet, siger Grethe Jacobsen.
Historikeren Anette Jensen sidder på Landsarkivet i Odense og forsker i ægteskab og skilsmisser fra 1700-tallet og frem. Hun er ved at færdiggøre en ph.d.-afhandling, hvor en af konklusionerne bliver, at skilsmisser blev accepteret længe, før de kom ind i lovgivningen.
- Skilsmissen kom ind ad bagdøren i Danmark omkring 1800. Kirkens syn på ægteskabet som noget forpligtigende kommer til kort i forhold til de strømninger i tiden, der taler for, at folk har ret til et lykkeligt liv. »Gemytternes uoverensstemmelse« blev en accepteret grund til skilsmisse. Ægteskabet blev set som en samfundsordner og ikke som en ordning indstiftet af Gud, siger Anette Jensen. På baggrund af skilsmissebevillinger fra 1800-tallet vurderer hun, at der i begyndelsen af 1800-tallet har været cirka 100 skilsmissesager om året.
I 1810 var Sjællands biskop, Münter, så bekymret over udviklingen i antallet af skilsmisser, at han henvendte sig til kongen. Han mente, at opløsningen af en husstand var udtryk for ringeagt for ægteskabet, ville formindske befolkningstallet og føre til slet børneopdragelse og mangel på fædrelandskærlighed.
I 1897 kom der et nyt vielsesritual, hvor de berømte ord Ýtil døden jer skiller« blev indføjet. Og det bliver af flere set som et forsøg fra kirkens side på at ophøje ægteskabets betydning i en tid, hvor befolkningen havde et mere liberalt syn på ægteskabet.
I 1922 og 1925 blev der indført en ny ægteskabslov i Danmark, der gav parterne den frie ret til at blive skilt. Tal fra Danmarks Statistik viser, at 1308 fik skilsmisse det første år med den liberale ægteskabslov.
Fakta
Tal - statistik - grafik
Brug evt. sidehenvisning!
Tema
Serie
Samliv i opbrud
Aldrig tidligere er så mange danskere blevet skilt som i dag, og andelen af papirløse par, der går fra hinanden, er endnu højere. I de kommende uger sætter Kristeligt Dagblad fokus på de brudte familier og konsekvenserne af de mange skilsmisser.
Læs også temaet ´Samliv i opbrud´ på www.kristeligt-dagblad.dk