Dyr gør det ved at snuse til hinanden. Kan de lide hinanden, skal de fortsætte eller afbryde kontakten? Mennesker gør det ved at sludre sammen, eller sagt på nudansk, ved at "smalltalke". Og dertil er emner som vejret eller gårdsdagens fodboldkamp glimrende menneskelig logren med halen. Sådan har det længe været.
Det nye er, at der i dag udbydes kurser i small talk, som både private og erhvervsliv i stigende grad tager til sig. Den danske pioner på området er kommunikationskonsulent Birgitte Sally, der sidste år begyndte at udbyde kurser i smalltalk hos AOF. I dag er de smørede grin stivnet hos dem, der dengang syntes, det var en løjerlig idé.
For ikke nok med at tilstrømningen til kurserne er så stor, at AOF har måtte fordoble antallet af kurser. Birgitte Sally skal nu også til at undervise i kunsten at snakke om ingenting i Dansk Magisterforening, sådan som hun tidligere har gjort i kursusvirksomheden DIEU og Ingeniørernes A-kasse. Flere store erhvervsvirksomheder har også kontaktet Birgitte Sally for at sende udvalgte medarbejdere i træning.
Indgangene til smal talk er altså mange og bruges i både erhvervsliv og privat, fortæller kommunikationskonsulenten. Grundlæggende lærer alle kursisterne dog, at smalltalk ikke handler om indhold, men om forholdet mellem mennesker.
– Kursisterne lærer at skabe kontakt og tune sig ind på hinanden. Man iagttager den anden, hvordan er hun, hvordan går man videre? Rent praktisk øver man sit kropssprog, at tage øjenkontakt, præsentere sig og indlede en samtale. Det gør man for eksempel med en kompliment, et udsagn fulgt op af et spørgsmål, ved at tilbyde hjælp eller spørge om råd.
– I small talk gælder den laveste fællesnævner, hvor alle kan være med. Vi er jo alle bange for at stikke snuden for langt frem, og blive afvist. Derfor skal small talk ikke være for personligt eller komme for tæt på. De fire klassiske emner er vejret, arbejde, familie og fritid, herunder sport, tv, film og bøger, fortæller Birgitte Sally.
Men hvorfor har vi brug for at lære noget så basalt som at kunne sludre med naboen? Er den hverdagskit, som holder sammen på fællesskab og samfund, gået tabt, siden vi skal på kursus for at (gen)lære det? Har en tid med høje skilsmisserater, en stor andel af enlige og en hverdag, hvor mange menneskelige funktioner er skiftet ud med maskiner, gjort danskerne dårligere til at tage en uformel snak over hækken?
Muligvis, men chitchat i kaffepausen handler om andet og mere end løs snak, mener både Birgitte Sally og Christian Waldstrøm, ph.d. og adjunkt på Institut for Ledelse på Handelshøjskolen i Århus. Sigende nok indlægges i dag i alle typer konferencer ikke bare en kaffepause, men en "kaffepause med networking", illustrerer han. For dybest set handler smalltalk om vejen til magt, mener de begge.
I en ph.d.-afhandling om sociale netværk i danske virksomheder har Christian Waldstrøm undersøgt de uformelle magtstrukturer i det danske erhvervsliv. Her fandt han ud af, at adgang til magten for en stor del består af evnen til at skabe netværk og kunne jonglere i "vifter af dynamiske og udskiftelige sociale relationer". I dag ligger unges første ansættelsestid gennemsnitligt på 2-3 år, så de fleste kan godt vinke farvel til livslange arbejdsrelationer, pointerer han.
– Behovet for i højere grad at kunne gøre sig i smalltalk hænger sammen med den danske kultur. Vi er nok stadig lidt landsbyprovinsielle og skal som regel kende folk godt, inden vi blander os med fremmede. I modsætning til for eksempel amerikanere, der er uhyre dygtige til smalltalk, er vi lidt bange for at virke overfladiske eller ikke kunne huske folks navne eller job, siger Christian Waldstrøm.
Også i den hjemlige andedam er der dog en gryende forståelse for, at netværk skal bruges mere aktivt end hidtil, mener han. Fremtiden vil nemlig byde på endnu flere udskiftelige relationer, mens kun en tæt kerne af familie og nære venner vil forblive stabil:
– Selvom man for eksempel ikke har haft kontakt med en person i flere år, kan man godt tillade sig at "dustbuste" – støve vedkommende af – ved at sende en mail og høre, hvad han laver af spændende projekter, eller om han tilfældigvis mangler ny arbejdskraft, siger Christian Waldstrøm.
Både han og Birgitte Sally mener, at det at mestre smalltalk er forudsætningen for at skabe magtrelationer.
– Det nytter jo ikke noget at undervise i at skabe netværk, hvis man ikke kan komme ud over rampen og få skabt kontakterne i første omgang. Jeg er overbevist om, at succes i lige så høj grad som faglig kunnen skyldes sociale kompetencer og evne til menneskelig kontakt, siger Birgitte Sally, der understreger, at mange af hendes kursister er mænd.
– Mange virksomheder hyrer medarbejdere ud fra deres kundeforbindelser, ikke kun ud fra deres kompetencer. For nylig så jeg det med en bekendt, der ikke fik et job, selvom han var superkvalificeret. Grunden var, at han ikke havde nogen kundebase, fortæller Christian Waldstrøm.
Men, understreger han, det gælder ikke bare om at have det størst mulige netværk. Snarere om at have det rigtige. For mennesker bliver i høj grad associeret med dem, de ligner eller adskiller sig fra. Derfor er det tilrådeligt at vælge sit netværk med omhu og variere i personkredsen, mener han.
– At netværk er et vigtigt led i at få succes, er der ikke noget nyt i. Det nye er, at vi i dag taler så meget om det. Tidligere bestod netværk i en persons familie og hjemegn, men vil man frem i dag, handler det ikke om, hvem ens forældre er, men om, hvem man selv er. Og her et væsentligt succeskriterium, hvem man har adgang til, og hvem der har adgang til én. Derfor skal man gøre sig klart, hvem man gerne vil stå sig godt med.
Et stort netværk er ikke bare meget tidskrævende at pleje, man risikerer også at komme for tæt på mennesker, som man måske dybest set har modstridende interesser med. Dermed risikerer man i sidste ende at skulle bryde "den sociale kontrakt", man har fået etableret, påpeger Christian Waldstrøm og nævner som eksempel politikere på Christiansborg eller ledere i erhvervslivets bestyrelser.
Især kvinder har en tendens til træde ved siden af smalltalkens skrøbelige balanceakt mellem omsorg og overfladiskhed ved at blive for personlige og følelsesladede, mener han.
Smalltalk handler altså på den ene side om at skabe menneskelig kontakt og vise interesse for andre.
På den anden side handler det om at bevare en sikker afstand, så man ikke siden oplever at sidde i lommen på dem, man har kontakt til.
For selvom et stort netværk giver adgang til at påvirke mange, betyder det også, at der er mange, som kan påvirke én, illustrerer Christian Waldstrøm:
– Passer man ikke på, kan man ende som fluen i nettet – i stedet for som edderkoppen.