Solomødre har alle mistet en drøm

Tavshed er ikke fremmed for norske Merethe Lindstrøm, der netop har modtaget Nordisk Råds Litteraturpris ...

”De har alle drømt om at skulle have det her barn med en mand. Så kvinderne har alle mistet en drøm,” fortæller sygeplejerske Maria Salomon, der står bag 17 netværk for kvinder i fertilitetsbehandling, der har valgt at blive alenemor. – Foto: Paw Wegner Gissel.

Flere og flere kvinder får børn alene, så på Rigshospitalet har man oprettet netværk for kvinder, der vælger at få et barn alene. Initiativtageren er sygeplejerske Maria Salomon, der er på vej med en ny stor undersøgelse om solomødre

De har alle valgt barnet til. Men dette valg har ikke været nemt at træffe, for fælles for kvinderne er, at de har mistet drømmen om at få børn med en mand.

Derfor har enlige kvinder i fertilitetsbehandling også stor gavn af at møde andre i samme situation kvinder, som har valgt at få et barn, uden at der er en far inde i billedet. De sidste fire år har Rigshospitalet derfor tilbudt kvinder i fertilitetsbehandling at være med i et netværk for enlige kvinder. Der er 10 kvinder i hvert netværk. Der er 16 netværk, og et nyt er lige på trapperne.

Kvinden og initiativtageren bag netværkerne, projektsygeplejerske Maria Salomon, er også er i gang med et større landsdækkende forskningsprojekt. Her sammenlignes enlige kvinder i fertilitetsbehandling med par i fertilitetsbehandling for at se på deres forestillinger og drømme om familiedannelse. Og det var egentlig med henblik på at skaffe inspiration til forskningsprojektet, at netværksgrupperne blev dannet. Men der gik ikke lang tid, før Maria Salomon indså, at kvinderne havde rigtig meget til fælles og havde stor gavn af at dele deres tanker, følelser og bekymringer. På den baggrund opstod det første netværk:

LÆS OGSÅ: Ny genteknologi gør det muligt at få barn med sig selv

Selvom de har veninder og familier, er det noget helt særligt at være sammen med andre, der er i samme båd. De har det til fælles, at de ikke har valgt manden fra, men vælger barnet til. Men deres historier er forskellige. Når der sidder 10 kvinder med 10 forskellige historier i samme rum, så bliver det pludselig mere normaliseret for dem at få børn på den her måde, siger Maria Salomon.

Der kan være mange forskellige bevæggrunde for at gøre det her. Nogen har ledt efter manden og har haft forskellige parforhold, men har ikke fundet den rigtige at få børn med. Andre har haft en partner, som i forvejen har to-tre børn, og der har kvinden måske stået i et stort dilemma i forhold til, om hun skal blive med ham eller vælge at få et donorbarn alene. Andre har været i fertilitetsbehandling med en tidligere partner, siger hun og tilføjer:

Men de har alle drømt om at skulle have det her barn med en mand. Så kvinderne har alle mistet en drøm.

Stort set alle kvinderne føler sig presset til at tage beslutningen om at blive alenemor, fordi de frygter, at alderen snart vil sætte en stopper for ønsket om at få børn. Kvinderne har en gennemsnitsalder på lidt over 37 år, men omkring halvdelen er 38-39 år. Når kvinderne bliver 40, kan de ikke få fertilitetsbehandling på det offentliges regning så må de selv betale for det i privat regi.

De fleste af kvinderne takker ja til at være med i netværket, hvor de mødes en gang om måneden. Og de får meget ud af at være med, forklarer Maria Salomon. For her kan de tale om dating, arbejdets viden om fertilitetsbehandling, omgangskredsens reaktioner og dele følelser, frygt og glæde.

Og når barnet er blevet født, nærmer deres venners børn sig typisk konfirmationsalderen. Men her har de pludselig et netværk af kvinder, som har lyst til at tale om det samme som dem: amning, den første tand og nattesøvn. De kan støtte og hjælpe hinanden, og de har måske brug for lidt mere af denne støtte, fordi de står alene med et barn. Det kan også være, at børnene får relationer til hinanden. Det kan vise sig at få en stor værdi, for så står børnene ikke med en følelse af at være eneste barn i en børnehave, der har denne familiebaggrund.

Det kan være hårdt at være i netværksgruppen. For nogle kvinder går det nemlig hurtigt med at blive gravid, mens det tager længere tid for andre. Og nogle kvinder bliver ikke gravide og dropper derfor gruppen. Uanset om det går hurtigt eller ej, så har de det til fælles, at de opfatter sig selv som en minoritet.

Derfor føler de også en meget stor lettelse over at høre de andre kvinders historie. De historier er typisk rørende, og det gør indtryk, at andre kvinder også har været klar til at tage en svær beslutning for at få et ønskebarn. Der er på en måde en indforstået fortrolighed, som er meget afgørende for kvinderne, som også kan komme og gå efter behov. Nogle kvinder vælger at trække stikket og stopper måske med at komme et par gange, hvis de har aborteret, og kommer så igen. Men de har stadig omsorgen og forståelsen fra de andre kvinder. Sådan vil man ikke kunne være over for en veninde. Her er der plads til, at man kan komme og gå.

Som Kristeligt Dagblad skrev i mandags, er det ikke alle, der mener, at det er helt problemfrit, at et stigende antal kvinder over 40 år får børn alene. For som ældre alenemor er der større risiko for, at barnet tidligere bliver forældreløst. Men denne bekymring deler Maria Salomon ikke:

Der er mange familier, der har en eller anden sårbarhed, som børn vokser op med. Sådan er livet. Her er der tale om kvinder, der kæmper for at få deres ønskebørn. Det bliver så deres historie. Mange af de her kvinder har bare valgt at få barnet først og derefter manden.

Maria Salomon er heller ikke enig i det synspunkt, at nogle enlige kvinder får børn, fordi de selv føler sig alene. Mest af alt handler kvindernes begrundelse for at kaste sig ud i projekt alenemor om, at de har opgivet drømmen om at få et barn med en mand. Et tredje synspunkt fra artiklen handler om en bekymring for, at så mange ældre kvinder får børn alene. For som mand og kvinde skal man kvalificere sig til at finde en partner, der har lyst til at få et barn med en, og denne kvalificering indebærer en vis duelighed, som enlige mødre derfor ikke har opnået, lød det. Et interessant synspunkt, men det har ikke hold i virkeligheden, mener Maria Salomon.

Man skal se det her i en meget bredere sammenhæng end blot ud fra en duelighedstest. For man kan omvendt spørge, om man skal få børn, hvis man som kvinde eller mand ikke føler sig parat til det? Jeg tror, at de her kvinder har tænkt rigtig meget over det og har valgt at få børn alene, fordi det var det bedste alternativ.

Maria Salomon oplever i det hele taget, at der er en del mytedannelser omkring de enlige mødre. Og netop derfor valgte hun at kaste sig over den store landsdækkende undersøgelse, hvor 182 enlige kvinder og 130 kvinder i parforhold deltager:

Vi mangler oplysning om danske kvinders overvejelser om at få børn anno 2014. Det er vigtigt at få, så vi bedre kan møde de her kvinder, som de er, med de historier de har. Jeg tror ikke, at de er specielt ensomme eller kommer med samme uddannelsesmæssige baggrund. De er sikkert vidt forskellige, ligesom par også er forskellige.