Mediernes omtale af arvestridigheder efterlader ofte det indtryk, at det er store summer, danskerne efterlader sig. Men virkeligheden er mere nuanceret. I 30 procent af alle skiftesager er der således så få midler, at staten har defineret en bagatelgrænse, der gør, at hverken testamente eller tvangsarv gør sig gældende, ligesom der heller ikke skal betales arveafgift.
I disse sager er der nemlig boudlæg det, som tidligere hed begravelsesudlæg. Og eftersom cirka 54.000 danskere dør om året, er der tale om en del pårørende, der kommer til at stifte bekendtskab med ordet. Sidste år afsluttede knap 16.000 dødsboskiftesager med boudlæg. Der var dog store geografiske forskelle. Ved Lyngby Ret var det 21 procent af alle skiftesager, der endte med boudlæg, mens det ved retten på Frederiksberg var 38 procent. Forskellen kan primært forklares med, hvor mange der ejer fast ejendom, idet ejere typisk efterlader sig større beløb.
Der er boudlæg, når afdødes værdier ikke overstiger 40.000 kroner, efter at begravelsesudgifterne er betalt. Ved boudlæg skal man samtidig ikke betale arveafgift af pengene.
Hvis man ikke har ejendele af nævneværdig værdi, vil de ikke blive regnet med i boudlægget.
LÆS OGSÅ: Tre kendte danskere: Mit bedste arvestykke
Ved boudlæg kigger man ikke ret meget på værdien af indbo, for skifteretten besøger ikke boet, og det er svært at gøre indboet op. Man stoler på dem, der kommer og fortæller, at det var almindeligt indbo, siger advokat Jørgen U. Grønborg fra Familieadvokaten.
Når afdøde maksimalt har efterladt sig værdier for 40.000 kroner samt udgifter til begravelsen, så sker der et hurtigere skifte end ved større arv. Samtidig kan arvingerne være nogle andre end dem, der normalt står som tvangsarvinger.
I stedet for tvangsarv til børn eller børnebørn, og hvor en del af arven altså er noget, man ikke selv kan bestemme over i sit testamente, så er reglerne anderledes, når det kommer til boudlæg. Her er det ikke absolut dem, man deler blodsbånd med, der får de resterende penge, men i stedet dem, der står afdøde socialt nærmest.
LÆS OGSÅ: Arvede penge er penge, der gives væk med følelser
Det er altså ikke nødvendigvis den, der har bestilt begravelsen, som modtager de penge, der er tilbage, når udgifterne til kiste, blomster og lignende er betalt. For det er skifteretten, der vurderer, hvem der står afdøde nærmest. Det kan lyde mærkeligt, hvis afdøde har brugt tid på at skrive testamente, men meningen med boudlæg er ikke nødvendigvis logisk; det handler om at få sagen lukket hurtigt og smidigt.
Der må være en økonomisk bagatelgrænse, før skifteretten og advokaterne for alvor træder ind, mener Jørgen U. Grønborg.
Meningen med boudlæg er, at advokater ikke skal indblandes, for det hele skal køre hurtigt og glat, siger Jørgen U. Grønborg.
Han finder dog en sag frem fra gemmerne, hvor det ikke gik så glat. Her skændtes en datter og en ekshustru om boudlægget, som ekshustruen endte med at få. Hun så også afdøde efter skilsmissen og blev af skifteretten vurderet til at være den socialt nærmeste.
Selvom skifteretten som regel vil kigge på et eventuelt testamente for at finde de socialt nærmeste, så kan man selv sikre, at ens ting havner rette sted, mener Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom hos Nordea.
Hvis man ved, at man har meget lidt, så må man give det i levende live, hvis man vil være sikker på, at en bestemt person får noget. Det kan både være penge og personlige ejendele, siger Ann Lehmann Erichsen og tilføjer, at det selvfølgelig også er tilladt at forære værdier væk op til et vist beløb, selvom man ejer meget.