Viborg Domkirke: En maler fortæller bibel-historie

Viborg Domkirke til KD

Et udsnit af alterbilledet med den velsignende Jesus Kristus. Foto: CLAUS FISKER Denmark / Scanpix

Viborg Domkirke til KD

Den nuværende Viborg Domkirke blev indviet i 1876, mens dens historie, der er dramatisk med flere ødelæggende brande, går tilbage til omkring år 980. Alle fotos: Cluas Fisker/Scanpix. Foto: CLAUS FISKER Denmark / Scanpix

Viborg Domkirke til KD

Domkirkens alter er tegnet af arkitekt H.B. Storck og udført i forgyldt metal på egetræ af billedhugger C.C. Peters. Oven over troner maleren Joakim Skovgaards Jesus Kristus omgivet af engleskarer. Foto: CLAUS FISKER Denmark / Scanpix

Viborg Domkirke til KD

Bibelens historie fra skabelsen af Jorden og til de sidste tider indgår i maleren Joakim Skovgaards totaludsmykning af Viborg Domkirke. Foto: CLAUS FISKER Denmark / Scanpix

Viborg Domkirke til KD

Løven som symbol går igen i udsmykningen af Viborg Domkirke. Her er den ene af to løver udhugget i granitkvadre. Foto: CLAUS FISKER Denmark / Scanpix

Dørhammer på syddøren til Viborg Domkirke

Dørhammer på syddøren til Viborg Domkirke Foto: Erik Thomsen

Viborg DomkirkenUploadet af jacques  Gustin

Viborg DomkirkenUploadet af jacques Gustin Foto: Jacques Gustin

Viborg Domkirke.

Viborg Domkirke. Foto: Torben Åndahl

Bygninger skal atter være autoritære. Her ses Viborg Domkirke. -

Bygninger skal atter være autoritære. Her ses Viborg Domkirke. - Foto: Hans Andersen/Wikimedia Commons

Viborg, domkirke, viborg domkirke, kirke, blomster, fotograf Steen JebergUploadet af Steen Jeberg

Viborg, domkirke, viborg domkirke, kirke, blomster, fotograf Steen JebergUploadet af Steen Jeberg

Joakim Skovgaards total-udsmykning af Viborg Domkirke er stærkt medvirkende til, at kirken hvert år besøges af omkring 140.000 turister

En hentydning til Kains og Abels offerrøg vil for de fleste være ensbetydende med en hentydning til et bibelsk beskrevet fænomen. Men det er ikke tilfældet. I den pågældende beretning fra Første Mosebog findes nemlig slet ingen røg. Det hedder blot, at Herren tog imod Abels offergave, hvorimod han ikke tog imod Kains.

Det syn, som mange har af røgen, der dels stiger mod himlen, dels kryber langs jorden, stammer fra et af de mange malerier, som Joakim Skovgaard bistået af hjælpere udførte i Viborg Domkirke i årene 1899-1907. Det er et maleri, der ofte er blevet benyttet til illustration. Dets gennemslagsstærke detalje med røgen er et eksempel på den medformende indflydelse, som Skovgaards totaludsmykning har haft på den almene opfattelse af Bibelens fortællinger. Den storladne billedserie, der skildrer hele forløbet fra Jordens skabelse til de sidste tider, har en selvfølgelig status som en af de mest spektakulære attraktioner i Viborg Domkirke og er stærkt medvirkende til, at denne formentlig største granitkirke i verden hvert år besøges af omkring 140.000 turister.

I 25 år har biskop Karsten Nissen levet sammen med Viborg Domkirke, først som domprovst og siden 1996 i sit nuværende embede.

TEMA: 7atse - danske kirker

Det er virkelig en kirke, man kommer til at holde af. Den har så mange facetter, at man aldrig bliver færdig med den, men fortsætter med at finde nye detaljer, der overrasker én, siger han.

Det kan være på udsmykningen som på syndefaldsbilledet, hvor Eva i øvrigt ikke som i Bibelen lokker Adam med en frugt, men mere konkret med et faktisk ret så fristende rødt æble. Og en vigtig pointe er, at i samme øjeblik Adam bider af æblet, gør en kalkun sig klar til angreb på en græshoppe. Det er meget livagtigt. Man kan som Nissen bemærker allerede næsten høre insektet knase i fuglens næb. Når man opdager det lille drama, der forstærker billedets effekt, ved man, at paradisfreden er forbi.

Karsten Nissen tager i sine prædikener ofte udgangspunkt i Skovgaards billeder. Et af dem, der har inspireret ham, skildrer det kaos, der hersker efter korsfæstelsen. Det er i den sjette time. Mørket har sænket sig over Jorden. Blandt de mange tilstedeværende personer lægger man særligt mærke til og undrer sig over den lille dreng, der sidder i venstre side og virker sært upåvirket af alt det, der sker omkring ham. Hans blik er fjernt, som om han har det rettet et andet sted hen. Da Joakim Skovgaard engang blev spurgt, hvorfor han havde malet drengen, svarede han, at det vidste han ikke. Han vidste bare, at drengen var ham selv.

LÆS OGSÅ: Viborg Domkirke vil have ryddet op

Hvad stiller vi op med korsfæstelsen? Det er der blevet prædiket meget om. Måske sker det ikke så meget i dag som tidligere, men det er dog et hovedbegreb i kristendommen. Syndernes forladelse er, hvad det hele i virkeligheden drejer sig om. Men det er jo ikke noget, forstanden kan rumme. Ved at indføre drengen har Joakim Skovgaard måske villet pege på, at i relation til korsfæstelsen og det, den førte med sig, skal vi blive som børn på ny.

Når man betragter Skovgaards kunst, overvejer man ikke, om den nu også gælder én selv. Udsmykningen siger til den enkelte af os, at den henvender sig netop til ham eller hende. Der har været tidspunkter, hvor toneangivende kredse har set lidt ned på den. Blandt andet, fordi de syntes, den er for konkret. For eksempel har Skovgaard ingen blufærdighed med hensyn til at give Jesus et ansigt. Han maler ham, som han tænkte sig, det var.

Skovgaard er blevet beskyldt for at være glansbilledagtig. Men sådan har jeg aldrig selv opfattet hans værk. Tværtimod rummer det meget barske fortællinger. I øvrigt tror jeg ikke, at der andre steder i verden findes eksempler på, at en enkelt kunstner har udsmykket så stor en kirke med én sammenhængende bibelhistorie fra begyndelsen til slutningen, siger Karsten Nissen.

Den nuværende domkirke er ikke specielt gammel, indviet som den er i september 1876. Dens historie går imidlertid meget længere tilbage. Og den er dramatisk.

BILLEDSERIE: Danmarks smukkeste kirker

Begyndelsen var formodentlig en trækirke, bygget omkring 980 på det sted, hvor der i oldtiden var en hedensk helligdom, et såkaldt vi som Viborg har fået sit navn efter. I 1060 blev Jylland inddelt i fire bispedømmer, hvilket var baggrunden for, at byen fik en biskop. Tidligt i 1100-tallet indledtes opførelsen af en domkirke dér, hvor den nuværende ligger. Det kunne ligne et varsel, at den allerede inden færdiggørelsen truedes af en brand, der omkring 1145 hærgede i Viborg. En legende fortæller, at domprovst Kjeld senere byens og kirkens helgen ilede op i et af tårnene, hvorfra hans bønner standsede ilden.

Ikke desto mindre har kirken en fortid i brandskær. Den oprindelige romanske kirke, opført med domkirken i Lund ærkebispesæde for hele Norden som forbillede, blev i 1501 ramt af en brand forårsaget af lynnedslag, hvorved vestpartiet og loftet blev ødelagt. Endnu en brand brød ud i 1567. Det værste, katastrofen, indtraf den 27. juni 1726, da store dele af Viborg blev til aske. Af domkirken stod efter branden kun murene tilbage. Under ledelse af bygmester Claus Stallknecht fra Altona blev kirken genopbygget i barokstil. Murværket viste sig dog at have taget mere skade end først antaget og begyndte at skride fra hinanden, ligesom hvælvingerne slog revner. I 1862 blev kirken lukket med efterfølgende nedrivning. Kirken blev genopbygget på de gamle fundamenter og i en stil, som dengang blev anset for at være den oprindelige romanske. Arbejdet lededes af arkitekterne N.S. Nebelong og Julius Tholle og efter deres død for begges vedkommende i 1871 af professor H.B. Storck.

Resultatet er blevet en kirke med et stort og prægtigt rum. Og med fine proportioner. Det er en stramt opbygget basilika, der følger regelen med, at sideskibene skal være halvt så høje og halvt så brede som hovedskibet. Og desuden, at korsarmene skal være halvt så lange som skibet. Oprindeligt virkede rummet dog lidt koldt. Og det blev besluttet, at der skulle kunst ind i kirken. Efter mange og lange korrespondancer blev der så rettet henvendelse til Joakim Skovgaard, der var en i alle kredse anerkendt kunster, siger Karsten Nissen.

Udefra set er den cirka 70 meter lange og knap 23 meter brede korskirke med to 42 meter høje tårne samt to mindre tårne og et klokkespir med Karsten Nissens karakteristik et imponerende bygningsværk, der imidlertid ligeledes efter biskoppens vurdering kan virke en smule strengt. Dermed hentyder han dels til de store granitkvadre, som murene består af, dels til den nyromanske byggestil. Men som han også bemærker: Når man bevæger sig ind i kirken, til en gudstjeneste, en kirkelig handling eller blot til et øjebliks stilhed, er det som at komme til en anden verden. Overgangen fra det ydre til det indre rum, fra det verdslige til det hellige, vil blive understreget af en bronzeport, der skal opstilles i forbindelse med en planlagt istandsættelse af forhal og våbenhus. Porten er skabt af kunstneren Maja Lisa Engelhardt og kan indtil 4. september ses på udstillingen Porten på Skovgaard Museet lige ved siden af kirken. Udformningen er inspireret af det forhæng, der som berettet i Det Gamle Testamente fører ind til det allerhelligste, hvortil alene ypperstepræsten havde adgang . Men kun én gang om året. Hos Engelhardt er pointen, at vi alle har adgang til det hellige og ikke bare én gang om året, men hver dag.

Men lad os et øjeblik endnu blive uden for kirken og gå om til den apsis mod øst, der stammer fra den gamle og ellers ikke mere eksisterende domkirke. Her ser man blandt andet to løver udhugget i granitkvadrene. Måske genkender man dyrene: Det ene af dem er afbildet på de nuværende 200-kronersedler.

Det er slet ikke de eneste løver, den besøgende møder. Det samlede antal er stort nok til at være påfaldende. Karsten Nissen fremhæver det flertydige i symbolet, både som et udtryk for den opbyggelige kraft i det guddommelige hvorfor løverne er skønnet kvalificerede til at vogte lysets indgang og som den tilintetgørende kraft i det djævelske.

Det meste af kirkens inventar stammer fra genopbygningen i 1870erne. Dette gælder blandt andet alteret, der er en forstørret gengivelse af de gyldne middealderlige altre, der findes i nogle jyske landsbykirker. Udgaven i domkirken er tegnet af arkitekten H.B. Storck og udført i forgyldt metal på egetræ af billedhuggeren C.C. Peters. En anden billedhugger, C.J. Rosenfalk, har skabt prædikestolen i bremersandsten. De granitsøjler, den står på, hviler på liggende granitløver, hvis ophavsmand er billedhuggeren H.V. Bissen. Fra den oprindelige kirke stammer blandt andet granitdøbefonten og en syvarmet lysestage, der er fremstillet i Lübeck i 1494 og placeret i korsskæringen.

En enkelt konge er begravet i Viborg Domkirke. Det er Erik Klipping, der blev myrdet få kilometer derfra, i Finderup Lade, i 1286. Hans grav gik til ved en brand. Og den smule, der er tilbage af liget, blev i 1956 nedlagt under gulvet midt i koret.

Ellers var domkirken den jyske adels foretrukne gravkirke. I dens sydvestlige hjørne findes således et epitafium over medlemmer af slægten Sehested. Også dette hører til det oprindelige inventar. Begravet i kirken er endvidere herremanden Valdemar Daa, en som udgangpunkt rig mand, der imidlertid satte hele sin formue til i forsøget på at fremstille guld. Den uheldige mand, hvis kiste findes i det nordre sidekapel til krypten under koret, kendes fra H.C. Andersens eventyr Vinden fortæller om Valdemar Daa og hans døtre.

En markant personlighed i kirkens historie er bisp Gunner, der var biskop på stedet fra 1222 til 1251. Han var 70 år, da han fik stillingen, og egentlig skulle han blot have været en overgangsfigur. Men han var stadig biskop ved sin død i en alder af 99. Han er især kendt som medforfatter til Jyske Lov og menes at have skrevet dens berømte indledende ord: Med lov skal land bygges. Bisp Gunner blev begravet i domkirken. Men hans grav er forsvundet.

LÆS MERE
: 7atse - Danmarks kirker
grymer@k.dk

Tilføj kommentar

fra shop.k.dk

Den tyske hemmelighed - dokumentarfilm

kr. 179,00 Køb

Efterår på Sicilien

kr. 9.598,00 Køb

Bachs mesterværker

kr. 699,00 Køb

Mozart - Argerich og Abbado

kr. 129,00 Køb

KRIGEN 1914-1918

kr. 249,00 Køb

W.A. Mozarts Klaverkoncerter

kr. 399,00 Køb

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.