Når man hører om lidelsen adhd, der er en forkortelse for attention deficit hyperactivity disorder, sker det oftest i tilknytning til børn og de vanskeligheder, de møder særligt i skolesystemet.
Anderledes stille er der omkring de cirka to procent af den voksne befolkning, som også lider af adhd. Det skyldes for en stor del, at man i mange år troede, at lidelsen var noget, man voksede fra, samt at man indtil nu ikke har haft diagnosekriterier, der rettede sig mod voksne. Det fortæller Per Hove Thomsen, klinisk professor på Institut for Klinisk Medicin - Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter i Risskov. Han udkommer om få uger med bogen ”Kort og godt om adhd”. En ikke-professionsrettet bog, der er for alle med interesse for lidelsen.
Traditionelt er der tre typiske symptomer, der knytter an til en adhd-diagnose: opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet. Men lidelsen viser sig dog ikke på helt samme måde hos voksne som hos børn.
”Hyperaktiviteten bliver mindre, når man er voksen. Det har ofte fået folk til at tro, at man så var vokset fra lidelsen. Men sådan er det ikke nødvendigvis. Som voksen har man bare i højere grad lært at sidde stille et stykke tid. Mange voksne fortæller, at de stadig kan være nødsaget til for eksempel at forlade biografen eller middagsselskabet for en stund for at komme af med uroen, som i højere grad er blevet til en indre uro,” siger Per Hove Thomsen og slår fast, at de andre to symptomer, opmærksomhedsforstyrrelser og impulsivitet, vedbliver at være kendetegnende for voksne med adhd.
Opmærksomhedsforstyrrelserne kommer hos voksne med adhd ofte til udtryk som besvær med at styre og planlægge tid - at forudsige ting og overholde deadlines. Men det er ofte et skjult handicap, for på overfladen kan mange virke helt normale, påpeger Per Hove Thomsen. De formår at holde facaden, når de er ude, men samtidig kan det hele være et stort rod hjemme hos dem selv.
I 2014 lavede Rockwool Fonden en analyse af, hvilke omkostninger det har for samfundet, men også for den enkelte, at være ramt af adhd. Her viste der sig adskillige gennemgående træk. Voksne med adhd har således i gennemsnit betydelig lavere indtægt end resten af befolkningen, et lavere uddannelsesniveau, er mere marginaliserede, bliver i højere grad ramt af ulykker, ligesom der er en overrepræsentation af mennesker med adhd, der har kriminel baggrund. På grund af ovenstående har mange voksne adhd-ramte det ofte svært under uddannelse og på arbejdsmarkedet. Men får de den rigtige støtte, kan det godt lade sig gøre for dem at have en god hverdag.
”Man hjælper bedst ved at vise forståelse over for deres symptomer og støtte dem i at få den professionelle hjælp, de har behov for. Måske skal de have støtte til eksamener eller til at strukturere deres hverdag på arbejdspladsen. Mange har behov for flere gentagelser end andre, og i forhold til konflikthåndtering kan støtte også være nødvendig,” siger Per Hove Thomsen, der pointerer, at behovet for støtte varierer, alt efter hvor udprægede adhd-symptomerne er.
Hos adhd-foreningen påpeger formand Jette Myglegaard, at den får et stigende antal henvendelser fra voksne med adhd og sågar fra forældre til voksne med adhd, som er dybt ulykkelige over den situation, deres voksne barn er i. Mange af dem handler om, hvordan systemet slet ikke er gearettil at tage hånd om de problemer, man som voksen med adhd møder hver dag.
”Der er behov for meget mere viden om, hvad det er, voksne med adhd slås med. Det gælder særligt i uddannelsessystemet og i jobcentrene. Mennesker med adhd bliver slet ikke forstået og bliver gang på gang afvist. Og kommer de endelig ind på arbejdsmarkedet, mødes de alt for ofte af en tag-dig-sammen-attitude som udtryk for den manglende viden og forståelse,” siger Jette Myglegaard.
Hun efterlyser mere evident viden om, hvilke tiltag der kan hjælpe voksne med adhd, og hun mener, at der bør igangsættes nogle indsatser, hvor man kan måle og evaluere på, hvad der virker.
”Når man i Rockwool-rapporten kan se, hvor store konsekvenser det har for den enkelte at være voksen med en adhd-diagnose, har vi slet ikke råd til at lade være at gøre noget. Ovenikøbet har det også store samfundsøkonomiske omkostninger at lade stå til. Og jeg er slet ikke i tvivl om, at selv en mindre indsats ville kunne vise et væsentligt resultat,” siger Jette Myglegaard.
Rockwool Fondens undersøgelse fra 2014, der er lavet med forskere fra Copenhagen Business School, Aarhus Universitetshospital og University of Nottingham, viste, at den gruppe voksne, der ikke er blevet behandlet for deres adhd i barndommen, hvert år koster samfundet 2,8 milliarder kroner.