Byen er et bombardement af menneskets sanser

Tegning: Rasmus

Tegning: Rasmus Juul

Hos mennesker, der bor i byen, ser vi en øget aktivitet i amygdala, som er den del af hjernen, der bearbejder stærke følelser som frygt og styrer frigivelsen af stresshormonet adrenalin
Florian Lederbogen

Menneskets hjerne har svært ved at følge med urbaniseringen, og det kan føre til stress og sygdom. Men grønne åndehuller i byerne kan give tiltrængte pusterum. ”Bymenneskers hjerne er mere følsom over for stresspåvirkning end hjernerne hos mennesker, der bor uden for byen,” siger professor

Gyldne græsstrå, der bøjer sig svagt i en luftning. Solstråler, fuglekvidder og vindens stille susen i grønne trækroner højt hvælvet over hovedet.

Ingen reklamer. Ingen trafiklys. Ingen motorstøj.

Blot naturens egne lyde.

Lyder det afslappende?

Hvis du synes det, er du langtfra alene. De seneste års forskning viser nemlig, at selv kortere ophold i naturen løfter humøret, skærper arbejdshukommelsen, øger selvværdet og omvendt afhjælper ADHD, forhøjet blodtryk og stress. Hospitalsforsøg i USA har allerede vist, at patienter med udsigt til natur brugte mindre medicin, klagede mindre og blev hurtigere udskrevet.

Men i takt med at forskningen kortlægger stadig mere om menneskets reaktioner på naturen, bliver den også mere entydig om, hvordan det påvirker mennesker at bo i en by, hvilket over halvdelen af jordens befolkning i dag gør.

Lyden af biler, der gasser op og gearer ned, bilos, reklamer, musik, snak, busser, cykler og ikke mindst menneskemylderet resulterer tilsammen i et sandt bombardement af menneskets sanseapparat og stiller krav om øget opmærksomhed hos den enkelte.

Alt imens mange voksne og børn stortrives såvel fysisk som psykisk i byerne, gælder det ikke for alle. I byer med over 100.000 indbyggere øges den enkeltes risiko for at udvikle en angstlidelse med 20 procent og risikoen for at udvikle en depression med 40 procent. Er et menneske født og opvokset i en stor by, fordobles hans risiko for at udvikle skizofreni. Alle tallene skal ses i forhold til et menneske, der enten bor i en lille by med færre end 10.000 indbyggere eller bor på landet.

Stress menes at spille en afgørende rolle i den ligning, fortæller psykiater og professor ved det tyske Zentralinstitut für Seelische Gesundheit (Det centrale institut for sjælesundhed) i Mannheim Florian Lederbogen. Her forsker han sammen med neurologer i bylivets indflydelse på menneskets hjerne, blandt andet ved hjælp af hjernescanninger, psykologiske eksperimenter samt et nyt projekt, der forsøger at kortlægge de præcise sammenhænge mellem stressreaktioner og de fysiske omgivelser.

En ting er på nuværende tidspunkt sikker, og det er, at hjernen reagerer markant på bylivet.

”Hos mennesker, der bor i byen, ser vi en øget aktivitet i amygdala, som er den del af hjernen, der bearbejder stærke følelser som frygt og styrer frigivelsen af stresshormonet adrenalin,” siger han.

Adrenalin kan give kropslige reaktioner som hjertebanken, øget svedproduktion og øget opmærksomhed. Amygdala har også betydning for, hvilke følelser der tillægges oplevelser, før de kategoriseres og lagres i hukommelsen. Florian Lederbogen og hans team forsøger at klarlægge, præcist hvad det er i byerne, som øger amygdalas aktivitet. 300 personer er blevet udstyret med en mobiltelefon og bliver seks gange dagligt bedt om at angive deres humør og stressniveau. Samtidig registrerer en gps i telefonen, nøjagtigt hvor forsøgspersonerne opholder sig.

En anden del af forsøget går ud på bevidst at stresse forsøgspersonerne til at begå fejl, mens de bliver iagttaget, og ved løbende at give dem dårlige evalueringer, mens de løser svære matematikopgaver.

”Vi ved, at bymenneskers hjerne er mere følsom over for stresspåvirkning end hjernerne hos mennesker, der bor uden for byen. På vores hjernescanninger kan vi identificere, hvem der er vokset op inde i en by, og hvem der ikke er. Hos mennesker, der er vokset op inde i en by, er det hjernecenter, der medierer følelserne, overaktivt.”

Teorien går på, at hjernen hos bymennesker på længere sigt kan blive overbelastet og medvirke til de relativt mange psykiske lidelser. Forskerne har blandt andet kig på, om noget så enkelt som befolkningstæthed kan være en del af forklaringen på det øgede stressniveau, fordi de samme to hjernecentre, der er overaktive hos bymennesker, bliver aktiveret, når et menneske oplever, at hans eller hendes personlige rum bliver invaderet. Den invasion finder konstant sted i byerne.

”Men når et menneske går en tur i et grønt område, bliver hjernen beroliget. Vi håber, at vores forskning på sigt kan bidrage til, at der bliver planlagt flere grønne områder og parker ind i byerne,” siger Florian Lederbogen.

På mange måder er nutidens optagethed af menneskets trivsel i byen versus dets trivsel uden for byen en tilbagevenden til noget, vi ved i forvejen. Det nye er forskningstilgangen, mener landskabsarkitekt og ph.d. i parkers sundhedsfremmende effekt i byer Karin Kragsig Peschardt.

”Ser man på hospitaler som Bispebjerg og Rigshospitalet i København, er de også historisk blevet lagt i naturskønne omgivelser, som siden er blevet skubbet til side af effektivisering og rationalisering. Men med det sansebombardement, mennesker er udsat for i byen, er det vigtigt at skabe nogle grønne åndehuller, der kan fungere, så det opleves som at træde ind i en anden verden. En, der i kraft af afvekslende, tilpas afskærmende beplantning og for eksempel rindende, rislende vand formår at lukke den trafikerede vej og menneskemylderet kort derfra ude,” siger hun.

Og der er god sandsynlighed for, at fremtidens byer bliver grønnere end i dag, mener Karin Kragsig Peschardt, for en del kommuner er interesserede i at planlægge de grønne områder ind i byerne.

”Men vi mangler stadig den type hardcore forskning, der i kroner og ører kan vise, hvor meget folkesundheden øges, og hvor meget der kan spares på sygehusbehandling, hvis man aktivt planlægger grønne områder med sundhedsfremme for øje ind i byerne. I dag bliver netop den type initiativer stadig ofte sorteret fra, når der skal spares,” siger hun.