Fortalt af Birthe Kjær
Jeg følte mig heldig, da jeg sad på min Velo-knallert på vej for at synge i en aarhusiansk danserestaurant. Jeg var 20 år og vidste, at der kom en særlig mand for at høre mig den aften. Selveste Johnny Reimar.
Ikke alene var han selv en stor sangstjerne på det nye, populære radioprogram Dansktoppen, han fungerede også som talentspejder og producer for tidens unge stjernefrø, og nu ville han bruge tid på at høre mig.
Jeg var ikke så vant til at møde kendte mennesker, og Johnny Reimar var et kæmpenavn, så jeg syntes, at det var fantastisk, at han kom og hørte mig. For mig var det stort overhovedet at få lov til at tale med ham alene.
Men da han havde hørt mig synge, tilbød han mig oven i købet en pladekontrakt. Og jeg svævede på en lyserød sky, da jeg kørte hjem på min knallert den nat.
Jeg boede stadigvæk hjemme hos mine forældre, så jeg gik ind og vækkede min mor og sagde, at jeg skulle lave en plade, der måske kom på Dansktoppen.
Det program kendte min mor ikke, men det kom hun hurtigt til. For jeg fik en drømmedebut, da min første single, ”Arrivederci Franz”, strøg direkte ind på førstepladsen på Dansktoppen og gjorde mig kendt fra den ene dag til den anden.
Jeg var allerede begyndt at synge offentligt som 12-årig, da jeg kom med i Sunshine-trioen, men nu var jeg pludselig på alles læber. Det var meget underligt. Og jeg måtte tage orlov fra min læreplads i Sparekassen, da der pludselig var bud efter mig fra spillesteder over hele landet.
Det er nu 47 år siden, og jeg kom aldrig tilbage til den læreplads. For siden har min karriere altid været enten jævn eller stigende.
Det var mødet med Johnny Reimar, der gav mig chancen for at leve af at synge. Og det viser jo, hvor vigtigt det kan være at få chancer og at gribe dem. For siden min debut har jeg aldrig manglet noget at lave. Og jeg har altid kunnet leve af at synge, men jeg har også haft brug for at afprøve andre ting.
Det har for eksempel været skønt og lærerigt at få lov til at spille teater, selvom andre måske var bedre til det, og det var både en nervepirrende og stor oplevelse at være vært for det danske melodi grand prix i flere omgange. Sådan har jeg fået mange gode oplevelser, og jeg synes i det hele taget, at livet er dejligt. Og hver aften folder jeg mine hænder for at sige tak for det liv, jeg har. For jeg synes, jeg har så mange ting at være taknemmelig for.