I disse dage gøres mange hjem klar til juleaften. Det er en særlig aften for de fleste, så alt skal helst være perfekt. Maden skal kunne skamroses, vinen skal være ud over det sædvanlige, gaverne skal være velvalgte og stemningen hjertevarm. Er landskabet også snedækket udenfor, er alt, som det skal være.
Ikke sjældent brister aftenen under forventningspresset, for det har aldrig været tungere. Julen er kirkens og familiens fest, men det er også her, hjemmet står sin ultimative prøve: Er vores hjem den ramme om det gode liv, vi alle efterstræber - eller er vi ikke helt lykkedes?
Det lyder måske lige højtravende nok, men for rigtig mange er julen billedet på den store hjemkomst, forklarer boligforsker Mette Mechlenborg fra Dansk Bygningsarv. Vi kommer ”hjem til jul”, det er her, alle vores kæreste kære mødes i forventning om at opnå en helt unik følelse af tryghed, kærlighed og mening. Og det er denne aften - mere end nogen anden aften på året - hvor vi virkelig har brug for at føle os hjemme, føle os værdsat og forstået.
”Man kan sige, at hjemmet - særligt for os skandinaver - er blevet den måske mest afgørende identitetsskaber. Vi finder vores selvværd og ro gennem vores nærmeste og gennem vores bolig. Lykkes vi ikke med at skabe et godt hjem, er man i dag ikke helt lykkedes som menneske. Og det bliver ekstra tydeligt juleaften. Det er jo også derfor, der opstår så mange konflikter netop der,” siger hun.
Men hvordan og hvorfor er hjemmet blevet så afgørende for os? Og hvorfor er det særligt markant hos skandinaverne?
Først og fremmest: Hjemmet har altid været centralt for mennesket. Det læser man tydeligt i Bibelen, i Homers ”Odysseen” og andre af de tidligste skrifter. Hjemmet står som den store utopi, siger Ida Wentzel Winther, lektor og ph.d. ved Aarhus Universitet og mangeårig forsker i hjem og hjemlighed. En af årsagerne er, at hjemmet i lange perioder har været tæt forbundet med religion, og vi kommer stadig ”hjem til Gud”, når vi bliver begravet, påpeger hun.
Men der er også andre grundlæggende følelser på spil. Overalt i verden anses det som en katastrofe, hvis man mister sit hjem, bliver flygtning eller tvinges fra hjemmet på grund af alderdom.
”For det, vi mister, er noget så centralt som selvbestemmelse. Og netop selvbestemmelse er blevet stadig mere afgørende for vores identitet,” forklarer hun.
Der er dog store kulturelle forskelle på, hvor centralt hjemmet bliver opfattet og på hvilken måde. I Danmark opstod den fælles drøm om kernefamilien med hus og græsplæne i slutningen af 1800-tallet, fortæller Mette Mechlenborg, men den blev først for alvor realiseret efter Anden Verdenskrig.
Her besluttede mange sig for at sikre sig mod inflation og krise ved at købe bolig, for det var en sikker investering. Dermed blev drømmen om det gode liv tæt knyttet til det at være herre i eget hus. Faktisk kan man sige, at meget af vores demokratiforståelse hviler på retten til at eje sit eget hjem, mener hun. Det var og er et tydeligt symbol på, at man kan selv.
Når hjemmet ikke bare betyder meget, men også stadig mere, skyldes det flere ting. Tidligere fandt mange mening gennem religion, familien, slægten eller de store idealer, der definerede, hvem man var, og hvilken rolle man spillede i samfundet. Alt det fik individualismen nedtonet op gennem 1970'erne, og stadig mere mening blev lagt over i forbruget, fortæller Mette Mechlenborg. Gerne forbrug forbundet med at gøre vores hjem til et udstillingsvindue for, hvem vi gerne vil være. Eller gerne vil opfattes som. Det er dog kommet til udtryk på forskellige måder.
”Helt overordnet kan man sige, at mange i katolske lande fandt mest mening i at 'rasle med pengene' via store biler og dyre smykker. Særligt i Skandinavien skabte vi i stedet en kultur, hvor vi brugte pengene på hjemmet og spejlede os i forhold til naboen. Måske fordi vi har en lang tradition for at dyrke kerne-familien frem for den store familie, som man mere gør sydpå. Måske også på grund af det kolde klima og de dyre restauranter, der har skabt en udpræget hjemmekultur i Skandinavien.” siger Mette Mechlenborg.
Den skandinaviske velfærd har desuden været med til at gøre det økonomisk muligt for os at gøre vores hjem til et særligt tydeligt udstillingsvindue for vores værdier. Det har medført paradokset, at vi aldrig har brugt så mange penge på at indrette og istandsætte vores huse og samtidig aldrig har opholdt os der så lidt, påpeger Ida Wentzel Winther:
”Hjemmet er blevet en måde at forankre os på, hvilket med globaliseringen er blevet stadig vigtigere for os. Samtidig er hjemmet en måde at gøre os mere tydelige på. Vi bliver i høj grad til gennem de ting, vi omgås, og på den måde er vi danskere enormt materielle. At have det pæne hus med den rigtige placering og den flotte bil er ikke bare vigtigt for os, det er ofte afgørende for, hvordan vi betragter os selv og vores liv.”
Spørgsmålet er så, om alt dette er et problem? At være så materialistisk lyder usympatisk, men det er vel fint at dyrke rammerne om familielivet?
Udviklingen behøver ikke være et problem, men kan sagtens være det, mener Mette Mechlenborg.
For vores idé om den familie, vi så gerne vil dyrke, rykker sig stadig længere væk fra virkeligheden. Skilsmissetallene er rekordhøje og huspriserne det samme, så mange har ikke det hjem og den familie, idealet foreskriver. Familiesammenholdet er heller ikke altid som ønsket, og måske vigtigst af alt har husmoderrollen forandret sig markant siden efterkrigstidens skønmaleri af familielivet med fod under eget bord. Udbredelsen af samtalekøkkenet fortæller faktisk historien meget præcist, mener Mettte Mechlenborg. For hvor man tidligere prioriterede et meget funktionelt køkken, skal køkkenet i dag også være et familierum, hvor man kan samtale. Man har med andre ord indrettet sig efter en drøm om det gode familieliv, som stadig flere har svært ved at efterleve, og så bliver køkkenet pludselig et frygteligt rum, hvor man ikke samles særlig ofte, og når man gør, samtaler man ikke særlig godt.
Og igen: ingen dage på året bliver alt dette mere tydeligt end juleaften.
”Man kan sige, at vi har sat alt på ét bræt ved at satse så meget af vores identitet, vores drømme og værdier på at skabe det perfekte hjem. Og når den store hjemkomst til jul så ikke helt lever op til de store forventninger, risikerer man at sætte meget over styr,” siger Mette Mechlenborg.