Det betyder advent for mig

Skal adventstiden bruges på hygge rundt om adventskransen, juleforberedelser, eftertænksomhed eller julefrokoster? Læs her om fire kendte menneskers forhold til advent

Flemming Jensen, Signe Wenneberg, Stine Bosse og Poul Joachim Stender fortæller om deres syn på advent.
Flemming Jensen, Signe Wenneberg, Stine Bosse og Poul Joachim Stender fortæller om deres syn på advent.

Stine Bosse: Advent minder mig om, at vores livsbetingelser er forskellige

Vi bliver nødt til at finde ud af, hvordan vi får taget alt det stress ud af ligningen, når det handler om tiden frem mod jul. Jeg kan ikke holde ud at gå ind i et stormagasin i december. Jeg føler mig angrebet af alt det mærkelige glimmer og tingeltangel.

 Advent er en mørk tid på vores del af kloden, og vi har brug for i den tid at samles og hygge os med hinanden i stedet for at stresse rundt efter alle de gaver.

Advent er en mørk tid på vores del af kloden, og vi har brug for i den tid at samles, mener erhvervsleder Stine Bosse. Arkivfoto.
Advent er en mørk tid på vores del af kloden, og vi har brug for i den tid at samles, mener erhvervsleder Stine Bosse. Arkivfoto. Foto: Leif Tuxen

I dag lever jeg et meget privilegeret liv, men da jeg var ung og under uddannelse, havde jeg to små børn og virkelig ikke ret mange penge. Et år op til advent havde jeg kun råd til adventskransen. Jeg var så ulykkelig ved tanken om, at mine børn ikke skulle opleve en adventskrans med lys i, at jeg for første, eneste og sidste gang i mit liv tog noget, der ikke var mit. Jeg stjal fire adventslys i den lokale brugsforening. Den dag i dag handler jeg der stadig.

Hver gang, jeg tænder et adventslys, tænker jeg tilbage på det år. Jeg tror nok, jeg har tilgivet mig selv for tyveriet, men det minder mig om, at vores livsbetingelser her i verden er forskellige. Nogle mennesker har en tilværelse, hvor de ikke bare kan købe det, de gerne vil give deres børn.

Jeg tænker på det kristne budskab i adventstiden. Jesu fødsel er for mig et symbol på, at vi som mennesker alle er ufuldkomne, og det stritter på mig, når vi påberåber os, at nogle er mere fuldkomne end andre.

Poul Joachim Stender: Lad os bruge advent til at tænke godt om fremtiden

Advent er en tid, vi kan bruge på at holde dom over os selv, mener forfatter og sognepræst ved Kirke Saaby Poul Joachim Stender. Arkivfoto.
Advent er en tid, vi kan bruge på at holde dom over os selv, mener forfatter og sognepræst ved Kirke Saaby Poul Joachim Stender. Arkivfoto. Foto: Petra Theibel Jacobsen

Når alle annoncerne peger ind i Magasin og Matas omkring december, peger jeg et andet sted hen. I adventstiden ser jeg mig selv som en modstemme, der peger hen mod kirken og det kristne budskab.
Jeg er sikker på, at adventstiden ville blive mere intens, hvis vi begyndte at fokusere på af være sammen og på, hvorfor vi overhovedet fejrer advent. Advent handler om, at Jesus kommer til os. Det er et fantastisk budskab, at han inviterer sig selv indenfor som gæst og forbinder himlen med jorden.

I adventstiden bruger jeg meget tid på at trøste nogle af de mange mennesker, der har det svært op mod jul. Det er blandt andet de ensomme og dem, der har mistet. 

Advent er en selvransagelsens tid, og det passer godt med bibelteksterne til de fire søndage i advent, som blandt andet handler om dommedag. Det er en tid, vi kan bruge på at holde dom over os selv.

Mange siger, at vi skal leve i nuet, men nuet er også bestemt af, hvilke forestillinger vi gør os om fremtiden. Hvis vi kun ser klimakatastrofer og terrorhandlinger i fremtiden, har vi ikke meget at glæde os over. Men hvis vi i ventetiden frem mod jul til gengæld kan bruge advent til at tænke noget smukt om fremtiden, nemlig at Jesus kommer til jorden, så præger det vores nu. Se bare på børnene, de er i stand til med store øjne at vente på og glæde sig til den 24. december. Lad os lige som dem bruge adventstiden til at få en god ventetid, hvor vi tænker godt om fremtiden.

Signe Wenneberg: Jeg kan egentlig meget bedre lide advent end jul

Det ville være dejligt med et døgns stilhed en gang om ugen, mener forfatter, foredragsholder og medlem af Det Etiske Råd Signe Wenneberg. Arkivfoto.
Det ville være dejligt med et døgns stilhed en gang om ugen, mener forfatter, foredragsholder og medlem af Det Etiske Råd Signe Wenneberg. Arkivfoto. Foto: Finn Frandsen/POLFOTO

Jeg laver altid en adventskrans ud af alt muligt forskelligt, som jeg finder i naturen. Der indgår ofte små røde æbler, de sidste roser fra haven og små lærkegrene. Den er sjældent ens fra søndag til søndag, men der er altid fire lys i.

Min mor og jeg har en sjov diskussion om adventskransen. Jeg vil tænde alle fire lys på én gang allerede fra første søndag i advent, og hun kan slet ikke holde ud, at jeg bryder traditionen med at tænde et lys for hver søndag. Det taler vi om hvert år, og vi bliver aldrig enige.

Jeg vil gerne slå et slag for, at vi dropper den ikke særligt bæredygtige pakkekalender med 24 gange kinesisk bras. I stedet har jeg altid givet mine to sønner en gave hver søndag i advent. De har måske endda fået noget, som de ville have fået alligevel. Som vanter og cykellygter. 

Jeg kan egentlig meget bedre lide adventstiden end jul. Til jul sidder alle nerverne uden på tøjet, og selv voksne mennesker kan blive ret hysteriske, hvis tingene ikke bliver, som de ønsker. På adventssøndagene er der ikke så store forventninger, det er bare hyggeligt.

Jeg ville ønske, vi havde 52 adventssøndage om året og adopterede jødernes sabbattradition for at have stilletid og samlingstid med familien en gang om ugen. Man slukker alt og holder fred og fri fra skærme og travlhed. Det ville være dejligt med et døgns stilhed en gang om ugen.

Flemming Jensen: Advent er den tid, mange kalder for december måned

Det forfladiger tilværelsen, når vi ikke giver os tid til at vente, mener skuespiller og forfatter Flemming Jensen. Arkivfoto.
Det forfladiger tilværelsen, når vi ikke giver os tid til at vente, mener skuespiller og forfatter Flemming Jensen. Arkivfoto. Foto: Katinka Hustad/POLFOTO

Adventstiden er jo den tid, mange kalder for december måned, og det er også det, den er for mig. Vi har da adventskrans derhjemme, men ellers ikke nogle særlige traditioner forbundet til advent.

Jeg har for mange år siden lavet tre tv-julekalendere om Nissebanden. Sidste år spurgte et storcenter, om jeg ville optræde hos dem som min rolle Lunte i adventstiden. Jeg takkede ja, selv om jeg regnede med, at det ville blive hæsligt at optræde for en masse børn, som ikke kunne koncentrere sig. Men da jeg så stod på scenen, var det pludselig en herlig oplevelse. Selv om jeg har lavet tonsvis af børnefjernsyn, har jeg aldrig mødt de børn, jeg har lavet det til. Nu var jeg blandt børnene, og forestillingen blev dagens højdepunkt og noget, jeg hver dag glædede mig til. 

Der er en umiddelbarhed ved børn og ikke noget snyd. Det er måske lidt sent i livet at opdage det, men i år skal jeg optræde som Lunte igen.

Der er en utålmodighed, som er begyndt at fylde meget i vores samfund. Man vil helst ikke vente på noget, og alting – hvad end det er nyheder, gaver eller sammenkomster – skal komme nu, nu, nu. Vi er blevet vant til, at der skal komme et nyt højdepunkt i vores liv hvert tredje minut. Men det forfladiger tilværelsen, når vi ikke giver os tid til at vente. En oplevelse er ikke et punkt, men kulminationen af en stræben.