Det står faktisk ikke så skidt til her i verden, som vi går og tror

Trods flygtningekrise og fattigdom er verden faktisk blevet et bedre sted at være. Når mange har den modsatte opfattelse, er det blandt andet, fordi de negative historier fylder meget i pressen

Er det, fordi medierne dækker verden med negative og konfliktstyrede briller, at mange sidder tilbage med et forvrænget billede af virkeligheden? Skal medierne i højere grad have blik for alt det, som lykkes i verden?
Er det, fordi medierne dækker verden med negative og konfliktstyrede briller, at mange sidder tilbage med et forvrænget billede af virkeligheden? Skal medierne i højere grad have blik for alt det, som lykkes i verden?. Foto: Scanpix.

Aldrig før har så mange mennesker haft adgang til rent drikkevand.

Siden 1990 har 2,6 milliarder flere mennesker fået mulighed for at drikke vand, som ikke gør dem syge.

Kun ni procent af verdens befolkning har endnu ikke adgang til rent drikkevand ifølge tal fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

Men spørger man et repræsentativt udsnit af danskerne, hvor stor en andel af verdens befolkning der ikke har adgang til rent drikkevand, så svarer de, at knap en tredjedel af verdens befolkning ikke har adgang til rent drikkevand.

Lidt samme billede tegner sig, når man spørger til, hvor mange kinesere der lever for mindre end 13 kroner om dagen.

Godt hver 10. kineser må klare sig med et så beskedent budget, men danskerne svarer, at det gælder for knap halvdelen af alle kinesere.

Tallene fremgår af en måling, YouGov har foretaget for Kristeligt Dagblad.

Undersøgelsens svar overrasker ikke journalist Thomas Ravn-Pedersen. Han står i spidsen for organisationen Verdens Bedste Nyheder, som i et samarbejde mellem FN, Danida og danske udviklingsorganisationer arbejder med at formidle de fremskridt, som gøres i udviklingslandene.

Sidste år holdt Thomas Ravn-Pedersen omkring 50 foredrag i forsamlingshuse, på gymnasier, højskoler og studiesteder.

Uanset hvilken talerstol han står på, oplever han sine tilhørere blive overraskede over fremskridtene i udviklingslandene.

”Det, vi lærte, da vi gik i skole, bærer vi med os, og det danner en grundpille i vores verdensopfattelse. Når det gælder Afrika, så tror vi, at alt stadig er som i vores skoletid for 30 eller 40 år siden. Og følger man med i medierne, så hører man kun om udviklingslandene, når der er en konflikt, hvilket bestyrker det negative. Men verden består af 193 lande, og i de 150 lande er der en stille og rolig fremgang. Det bliver bare ikke kommunikeret. Og endelig har vi udviklingsorganisationerne, som minder om, at der er et problem, hvor man har brug for støtte til at få det løst. Man er mindre god til at få fortalt om det, der lykkes, for man er hoppet videre til næste problem.”

Det er ikke kun, når det gælder Den Tredje Verden, at danskerne tegner et mere dystert billede af virkeligheden, end der er belæg for. Af undersøgelsen fremgår det, at man overvurderer hjemlige forhold fra antallet af provokerede aborter til andelen af svært overvægtige.

Kristeligt Dagblads undersøgelse kommer i forlængelse af flere udenlandske undersøgelser, som skildrer samme tendens.

Undersøgelserne har ført til selvkritik i flere mediehuse, hvor der spørges: Er det, fordi medierne dækker verden med negative og konfliktstyrede briller, at mange sidder tilbage med et forvrænget billede af virkeligheden? Skal medierne i højere grad have blik for alt det, som lykkes i verden?

I Holland har et universitet besluttet at ændre uddannelsen af journalister for at dæmme op for problemet. Journalist Cathrine Gyldensted er i dag institutleder ved journalistuddannelsen på universitet Windesheim i Holland, hvor man har ændret pensum og gjort konstruktiv journalistik central i uddannelsen af journalister.

”I journalistikken har vi ikke været i stand til at portrættere verden retvisende. Der er en tendens til, at den måde, vi fremstiller verden på, tillærer brugerne en hjælpeløshed. Men ved at tilføje konstruktive elementer i journalistikken kan man pege på, at man ikke behøver at være hjælpeløs i en overvejende negativ situation.”

Cathrine Gyldensted har suppleret sin journalistiske uddannelse med en master i positiv psykologi fra University of Pennsylvania i USA. Psykologien kan også forklare, hvorfor brugerne husker de negative nyheder.

”I psykologien taler man om, at negativ slår hårdere end positiv. Man diskuterer, om negativt slår tre eller fem gange hårdere end positiv, hvilket kan forklares ud fra en evolutionær vinkel. Vi er programmeret til at være mere opmærksomme på det, som truer os, af hensyn til vores overlevelse.”

DR Nyheders direktør, Ulrik Haagerup, mener, at medierne har et stort ansvar for, at danskerne på nogle områder har et skævt billede af virkeligheden.

”Vi kan ikke sige, at vi ikke er medskyldige. Vi skal fortælle om harmonikasammenstødet på motorvejen, hvor to omkom, men vi skal også huske en gang imellem at samle op og fortælle, at der aldrig har været så få trafikdræbte i Danmark. Det samme gælder vores dækning af krige. Der er en meget ulykkelig situation i Syrien og i dele af det centrale Afrika, og det skal vi dække. Men vi skal også fortælle historien om, at der på globalt plan aldrig er blevet dræbt så få mennesker i krige, som det er tilfældet i dag. Verden er blevet et fredeligere sted, men det forsømmer vi ofte at fortælle,” siger han.

Nyhedsdirektøren er pioner inden for konstruktiv journalistik, som han har arbejdet med i snart 10 år som et redskab i den journalistiske værktøjskasse.

I nyheder spørger man typisk: Hvad skete der? I den undersøgende journalistik spørger man: Hvorfor skete det? Hvem var involveret? I den konstruktive tilgang supplerer man med spørgsmålene: Hvordan? Hvad nu?

”Vi har bildt os ind, at god journalistik går ud på at være kritisk, og at ’en dårlig historie er en god historie’. Men vores opgave er mere end det. Det handler om at give et retvisende billede af verden, der gør folk klogere, så de selv kan tage stilling. Her er kritiske spørgsmål et naturligt – og måske det vigtigste – redskab, men at være kritisk er ikke målet i sig selv.”

Haagerup skrev for fire år siden bogen ”En konstruktiv nyhed”, og i 2014 kom ”Constructive News”, som er rettet mod et internationalt marked. Nyhedsdirektøren er jævnligt på farten, både i ind- og udland, for at dele sine erfaringer om at arbejde med det konstruktive element.

For at illustrere, hvad konstruktiv journalistik er, fortæller han om et besøg på britiske BBC, hvor han sammen med Eva Schulsinger, redaktionssekretær på TV-Avisen, var inviteret til at inspirere den hæderkronede nyhedsorganisation i London. De danske gæster fortalte, hvordan de for syv år siden havde planlagt en sommerserie om unges alkoholvaner, som skulle handle om, at unge drikker mere og mere.

”Da vi fik tallene på bordet, viste det sig, at de unges alkoholforbrug var faldet voldsomt, så der var ikke nogen historie i det, og vi gik videre til et andet problem, fordi sådan er journalister opdraget til at tænke. I dag ville vi nok have lavet historien om, at unges alkoholforbrug faktisk er faldet, fordi vi har arbejdet med den måde, vi ser verden på. Generelt har vi været for snævertsynede i vores fag, og derfor er vi kommet til at skævvride virkeligheden. Det bliver vi nødt til at lave om på. Både for vores egen og for demokratiets skyld.”

Engang kunne man forholde sig til redigeringen af radio, tv og aviser, når man skulle vurdere, hvor danskerne fik deres nyheder fra. I dag spiller de sociale medier også en rolle for, hvilke nyheder danskerne modtager.

Næsten halvdelen af befolkningen fik sidste år nyheder via sociale medier, fremgår det af rapporten ”Danskernes brug af nyhedsmedier”, som hvert år udkommer fra center for magt, medier og kommunikation på Roskilde Universitet. Det gør Twitter, Instagram og ikke mindst Facebook til nogle af de mest brugte nyhedskilder. En lille gruppe på fem procent får udelukkende deres nyheder fra sociale medier.

Og ser man på, hvilke avisartikler brugere af sociale medier deler, så kunne det ifølge et stort amerikansk studie tyde på, at mennesker har en iboende sans for det konstruktive. Institutleder Cathrine Gyldensted har gennemgået en undersøgelse lavet af Jonah Berger og Katherine L. Milkman fra The Wharton School ved University of Pennsylvania i USA.

Her analyserede de 7000 artikler, som alle havde været bragt i den anerkendte avis New York Times, og så, hvilket liv artiklerne fik på sociale medier. Undersøgelsen konkluderer, at artikler med et positivt indhold bliver delt i langt højere grad end negative historier.

”De artikler, som indgyder positive følelser som ærefrygt og måske får dig til at tabe underkæben af beundring, overtrumfer historier, som indgyder frygt og angst hos læserne. Artikler, som udelukkende har et trist indhold, bliver stort set ikke delt,” siger hun.

Samme mønster ser Filip Wallberg, der er lektor ved Syddansk Universitet med speciale i digitale og sociale medier. Han står bag forskningsprojektet ”De virale nyheder”, hvor han overvåger alle større danske medier, fra ekstrabladet.dk til Kristeligt Dagblad og en række regionale aviser. På den måde ser han, hvilke historier der er de mest delte.

”Der er en uoverensstemmelse mellem det, journalister ser som en god historie, og det, som brugerne vælger at klikke på og måske dele på sociale medier. Mit indtryk er, at brugerne har et mere positivt og konstruktivt syn på verden sammenlignet med journalister,” siger han.

Ser man på, hvilke artikler der var blandt de mest delte i 2015 i Danmark, er historier som ”Mor-kroppen er også lækker”, ”Norsk læge: Mørk chokolade bør regnes som en grøntsag” og ”Ny undersøgelse: Den yngste i søskendeflokken er den sjoveste” alle med på listen. Historier, som dels er kendetegnet ved at beskæftige sig med nære emner og dels ved at have en positiv tilgang.

”Medierne skal ikke udelukkende give læserne det, som de gerne vil have. Der er en faglighed og nogle publicistiske værdier, som vi ikke kan gå på kompromis med, men vi kan spørge, om vi har fået formidlet den faktiske virkelighed godt nok med de nødvendige nuancer, når danskerne på en række områder tror, at det står værre til, end det faktisk er tilfældet,” mener Filip Wallberg.

Tilbage til Thomas Ravn-Pedersen fra Verdens Bedste Nyheder. Organisationen, som blev grundlagt for seks år siden, er på vej til at blive et stykke dansk eksport.

Der er oprettet en søsterorganisation i Holland, og en række EU-medlemslande inviterede sidste år organisationen på besøg, fordi flere lande ser et behov for at blive bedre til at fortælle om de gode nyheder, som også findes mellem historierne om krig og flygtninge.

Når Thomas Ravn-Pedersen holder foredrag om fremskridtene i udviklingslandene, oplever han ofte tilhørere, som bliver bevægede:

”Især ældre kan fortælle, at de bekymrer sig om verdens udvikling, og takker og siger, at jeg har været med til at genskabe et håb i dem.”

Foto: Grafik: Ole Munk