Hvorfor er det så svært at være nærværende?

I en accellererende kultur er nærvær blevet et plusord, men evnen kan være truet hos de yngste, siger forsker

Tegning: Morten Voigt.
Tegning: Morten Voigt.

En aftenskole på Fyn udbyder gåture med nærvær, en aarhusiansk jordemoder har kurser til gravide i nærvær ved fødslen, og vuggestuepædagoger tilbydes kurser i mere nærvær med de yngste. Som sprogforsker Pia Jarvad fra Dansk Sprognævn konstaterer, så har ordet nærvær de sidste godt 10 år gennemgået en forvandling fra et forholdsvist neutralt ord i det danske sprog til et ord, som tillægges stor og positiv værdi og efterstræbes af mange. I den store digitale boghandel Saxo.dk dukker der eksempelvis 279 titler op, som indeholder ordet ”nærvær”.

Hvorfor bliver nærvær noget, mange stræber efter? Nærvær betyder slet og ret at være til stede, og det er tilsyneladende noget, mange finder svært. I denne uge kunne en undersøgelse foretaget af YouGov for organisationen Sex og Samfund blandt godt 1000 15-25-årige konkludere, at de unge mente, at nærværende forældre ville være det bedste middel til at forebygge mistrivsel.

Måske taler vi så meget om nærvær, fordi det er svært at finde evnen til at være til stede? Det mener i hvert fald højskoleforstander Jørgen Carlsen fra Testrup Højskole, hvor man blandt andet fremhæver nærvær i markedsføringen af skolen.

”Vi lever i en tid med en rastløs acceleration, hvor tingene udvikler sig voldsomt med hurtige sceneskift og nye teknologier, og der opstår en lyst til at råbe: 'Stop verden, jeg vil af', hvilket får nogle til som modvægt at dyrke mindfulness eller 'simple living'.”

”Nærvær er et grundvilkår for, at mennesker kan have noget med hinanden at gøre, som ikke bare er overflade. Hvis man skal have historie sammen, skal man komme ud af sit jeg-hus og få en sammensmeltningsoplevelse. Generelt har mange travlt med at finde ud af sig selv, men i virkeligheden er det måske bedre at finde ud af andre og selv blive fundet,” siger han.

Psykoterapeut og nærværs-instruktør Dorte Elmbæk Nielsen arrangerer nærværs-træning i folkekirken. Hun er uddannet nærværsinstruktør fra Skolen for Anvendt Meditation i Nørre Snede, som bygger på blandt andet spirituel lærer og forfatter Jes Bertelsens vækstcenterpædagogik. Undervejs i uddannelsen tænkte hun, at hendes viden måtte kunne kombineres med kristendommen.

”Gud er altid nærværende, men det er vi ikke. Vi er ofte presset op i vores hoveder, og det er en ringe udgave af at være i sit hjerte og kunne mærke Guds fylde i sig,” siger Dorte Elmbæk Nielsen, som torsdag aften underviste i Helligaandskirken i det indre København i nærværstræning og kristen meditation.

”Vi skal ofte præstere og konkurrere og kommer væk fra en værens tilstand, men gennem nærvær og bøn er der en vej, hvor man kan komme fra forstanden ned i hjertet og ud i kroppen. Krop og sind falder til ro, og frugten er, at man bliver bedre til at omgås sig selv og sin næste med nænsomhed og kærlighed,” siger hun.

Hun har de seneste år undervist såvel trofaste kirkegængere og åndeligt søgende som konfirmander i nærvær, og en fælles erfaring har været, at de alle har oplevet, at de kunne flytte fokus og blive nærværende. Det samme sker på Testrup Højskole, når et nyt hold elever flytter ind. De første dage kan det være svært at forholde sig til et socialt liv, som ikke er virtuelt, men virkeligt.

”På den måde er højskolen jo lidt som et Tornerose-slot. I verden omkring os er alt det, som tager tid under pres, men her på højskolen er der tid til at udleve den bløde værdi, som erfaring af nærvær er, og eleverne vil det gerne,” siger Jørgen Carlsen.

Men man kan frygte, at de opvoksende generationer ikke på samme måde vil være i stand til at praktisere nærvær, når det bliver deres tur til at komme på højskole. Det siger Albert Gjedde, som er professor i neurobiologi ved Københavns Universitet. Han mener, at de yngstes udbredte brug af iPads kan true evnen til at være til stede og aflæse andre mennesker. En undersøgelse lavet af YouGov for Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev Momentum i efteråret viste, at 91 procent af danske børn under syv år bruger tablet, computer eller spilkonsol i hjemmet, og næsten halvdelen af de små børn gør det dagligt.

For at forklare sin bekymring henviser Albert Gjedde til det begreb, man inden for hjerneforskningen kalder ”theory of mind”. Det kan bedst oversættes til dansk med begrebet mentalisering og er evnen til at skabe sig forestillinger om sig selv og andre samt egne og andres tanker, følelser, hensigter og mentale tilstande. Mangelfuld mentalisering er en af udfordringerne for blandt andre autister, men ses også ved andre neurologiske lidelser.

”Når meget af barnets indlæring kommer fra todimensionelle medier som en iPad eller tegnefilm, vil der komme til at mangle noget båndbredde, og man kan frygte, at børnenes evne til på sigt at aflæse den tredimensionelle virkelighed ikke bliver stimuleret nok. Når vi hører unge, som siger, at de efterlyser nærværende voksne, kan man jo spørge, om det er, fordi de unge ikke er i stand til at opfatte de fine nuancer, som skal opfattes, når man skal aflæse ansigter i tre dimensioner.

”Vi er blevet forfladiget i vores omgang med hinanden, efter at fjernsynet kom ind i stuerne tilbage i 1960'erne, men det er først inden for de seneste år, at hele ens omgangskreds er blevet tilgængelig på en skærm, og vi ved ikke, hvad det kommer til at betyde for bevidstheds- og følelsesaflæsningen på sigt. Men spiser man sine børn af med en iPad, så gør man dem måske en bjørnetjeneste.”