I Politiken kunne man i sidste måned læse, at man ikke kan løbe sig slank. En stor engelsk undersøgelse har vist, at motion ikke spiller den store rolle, når man skal tabe sig. Jeg nægter at tro det.
I vores familiealbum er der gamle billeder af mig selv før og efter, jeg begyndte at løbe. Nogle årtier senere er der ligeledes afslørende billeder af, hvad der skete, da jeg gik fra cykel til bil som primært transportmiddel i nærområdet.
Forandringerne kan tydeligt aflæses på livvidden. Min private konklusion må derfor være, at motion slanker. Se selv. Mod dette mit uigendrivelige bevis påstår nu fremtrædende engelske forskere i en artikel i British Journal of Sports Medicine, at mangel på motion ikke er årsag til moderne menneskers udbredte overvægt. Fysisk aktivitet medfører ikke vægttab, siges der. Undersøgelser viser, at der i løbet af de sidste 30 år har været meget lidt ændring i mængden af fysisk aktivitet i den vestlige verden. Alligevel er fedmeepidemien eksploderet. Det er kosten, som er synderen. Den danske fedme- og ernæringsekspert, overlæge, dr.med. og professor Bjørn Richelsen fra Aarhus Universitet erklærer sig enig, men modererer dog de engelske lægers bombastiske konklusion ved at sige, ”at det ved vægttab over 10 kilo fortrinsvis handler om at ændre spisevanerne.
Jeg skal selvfølgelig forholde mig ydmygt til specialisternes udtalelser, især når de baserer sig på omfattende videnskabelige data, men betyder det, at den gamle sandhed om, at vægttab handler om at forbruge flere kalorier, end man indtager, er sat helt ud af kraft? Jeg synes, det er forkert at give det indtryk, at ”fysisk aktivitet ikke medfører vægttab”, når man nu ved, at der går en til to kalorie pr. kilo legemsvægt ved at ligge på sofaen, mens en løbetur i moderat tempo kræver op til 10 gange så meget energi. Det må da kunne ses på badevægten. Men så spiser du jo bare mere! Nej. Ikke nødvendigvis. Moderat motion kan lige så godt have den virkning, at appetitten reguleres, og at den øgede kropsbevidsthed, der heldigvis ofte følger med større motionsaktivitet, skærper interessen for mere fornuftige spisevaner. For eksempel som denne løber siger i ”Politikens Motionsbog”, som jeg skrev i 1988:
”En anden stor forandring er, at jeg kan sidde i sofaen og have lyst til cola og chips, men efter en løbetur foretrækker jeg et æble og et glas vand. Det lyder lidt frelst, men det er faktisk sådan.”
Den omtalte artikel i Politiken var illustreret med et billede af en flok stærkt overvægtige personer, og her tror jeg, vi er ved kernen af spørgsmålet om motion og vægttab. Jeg vover at udlægge fagfolkenes tekst lidt mere nuanceret:
14 procent af danskerne er svært overvægtige, og her hjælper motion alene ikke. Her er det nødvendigt at ”åbne munden lidt mindre”, som Bjørn Richelsen udtrykker det. Men resten af den overvægtige befolkning, det vil sige 30-35 procent af danskerne, vil have god gavn af større fysisk aktivitet - også som middel til vægttab.
Kun når det fysiske aktivitetsniveau går fra let/moderat til højt, øges behovet for større kalorieinput.
Hverken de engelske forskere eller Bjørn Richelsen anfægter på nogen måde motionens betydning som sundhedsaktivitet og forebyggelse mod sygdom.
Afslutningsvis vil jeg derfor sige: Nyd løbeturen i dette pragtfulde forår, og glæd dig over, at badevægten lige så stille bliver hyggeligere og hyggeligere at være sammen med.