En fest uden farlige festmolekyler i glassene

celebrate and clink glasses with champagne. horizontal

Alkoholisme er den eneste sygdom, der starter sjovt, lyder en vits. Alkoholikere lever kun halvt så længe, men til gengæld har de det dobbelt så sjovt, lyder en anden. Men helt så morsom er virkeligheden næppe. Alkohol er vanedannende, og jo oftere vi drikker, jo mere bliver alkohol en vane, der går ud over familien, arbejdet og helbredet, skriver Anne Ravn. Iris

Både som ung og som voksen kan det være et pres, at omverdenen forventer, at du drikker med, for ellers er du enten farisæer, kedelig eller influenzaramt. Måske skulle vi tillade indimellem at opmuntre hinanden til at fejre begivenheder uden at fylde alkohol i glassene, skriver Anne Ravn

I den kommende weekend får vi en time foræret, og med 25 timer i døgnet skulle der vel nok være plads til lidt festivitas? Venner, god mad og sjove drinks. Jeg har en plan. Selv er jeg nemlig blevet tiltagende afholdende med alderen.

Jeg bliver træt og uoplagt af de mange små ethanolmolekyler, som nærmest har brandbombeeffekt på min krop.

Disse organiske forbindelser, som indgår i øl, vin og spiritus, består ellers blot af grundstofferne kul, brint og ilt og er klare som vand og brænder med en smuk, svagt blålig farve. De smager ofte dejligt og indtages som regel af lyst og ikke af nød.

Derfor erkender vi måske heller ikke helt, at noget så rent er årsag til så meget skidt. Heller ikke selvom vi mindst en gang årligt i Sundhedsstyrelsens efterårskampagner advares mod at indtage for mange af disse molekyler, fordi intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred.

Modsat manges opfattelse skal du heller ikke drikke alkohol for din sundheds skyld. Alligevel drikker vi glad og gerne årligt i snit hver næsten 10 liter ethanol i alt, eller hvad der svarer til 800 flasker øl, 150 flasker vin eller 40 flasker snaps per person over 14 år.

Den molekylecocktail, vi mere eller mindre afmålt og kultiveret drikker som fyraftensbajere, årgangsvine og berusende breezers, virker direkte og indirekte som giftstof på flere af kroppens organer og funktioner og bidrager til 200 forskellige sygdomme, herunder kræftsygdomme, mave-tarm-sygdomme, hjerte-kar-sygdomme, leversygdomme, forhøjet blodtryk, nedsat immunforsvar, angst, depression med videre.

Risikoen for de fleste sygdomme stiger med den mængde af alkohol, du indtager.

Når molekylerne kommer ind i din krop, optages de primært fra din mavesæk og resten i din tyndtarm, før de suser over i din blodbane.

Allerede fem minutter, efter at du har indtaget molekylerne, kan det måles i blodet, medmindre du har mavesækken fuld af mad, for så forsinkes optagelsen. Cirka 90 procent af de molekyler, du indtager, bliver omsat i leveren.

De sidste 10 procent bliver udskilt gennem din urin, afføring, sved og udåndingsluft. Sidstnævnte er afgørende, hvis du bliver bedt om at puste i et alkometer, når der testes for for mange molekyler i bilistblodet på landevejen.

Din lever omsætter molekylerne ved hjælp af enzymer, og selvom du drikker kaffe, danser eller tager kolde bade, kan den kun omsætte en bestemt mængde molekyler i timen. Kvinder omsætter normalt molekylerne langsommere end mænd og vil derfor være halvanden time om at forbrænde en genstand, hvorimod det kun tager en time for en mand.

Når du indtager flere molekyler, end din lever kan nå at forbrænde, stiger din promille. Ligegyldig hvor meget du har drukket, så omsættes alkoholen med samme hastighed. Mennesker, der har et vedvarende højt alkoholforbrug, opbygger dog en evne til at forbrænde alkohol hurtigere.

Alkoholisme er den eneste sygdom, der starter sjovt, lyder en vits. Alkoholikere lever kun halvt så længe, men til gengæld har de det dobbelt så sjovt, lyder en anden. Men helt så morsom er virkeligheden næppe. Alkohol er vanedannende, og jo oftere vi drikker, jo mere bliver alkohol en vane, der går ud over familien, arbejdet og helbredet.

Jeg ved ikke af, at morgendagens gæster har problemer med de små molekyler. Jeg er heller ikke ude på at missionere.

Men selv har jeg ladet mig inspirere til gæstebudet på www.sikkertrafik.dk/drinks og grunder på, om Rosemary Road, Sunny Street, Go on green, Ginger Colada, Buckle Up eller The Sensible One - vinderen af ”DM i drinks til dig der kører” 2012 - skal være velkomstdrink. For at fuldføre mit korstog bliver der alkoholfri vin, i øvrigt en niche i vækst, i karaflerne, og senere flere af de farverige drinks fra Sikker Trafik.

Måske afslører jeg for gæsterne, at de denne aften snydes eller spares for alkohol, som man nu vil vende det. Mit molekylefri festeksperiment er kærligt ment, og jeg har før snydt med en alkoholfri velkomstdrink med tranebærsaft, æblecider og et pift af frisk citronsaft uden at få tærsk.

Jeg lover, jeg serverer masser af brændbare molekyler til mine gæster næste gang, hvis denne aften bliver i nærheden af en fiasko. Eller måske bare almindelig god vin og masser af vand på bordet. Men jeg vil så gerne vise mine unge mennesker, at jeg kan hygge mig med gode venner uden at skulle antændes af alkohol.

Både som ung og som voksen kan det være et pres, at omverdenen forventer, at du drikker med, for ellers er du enten farisæer, kedelig eller influenzaramt. Måske skulle vi tillade indimellem at opmuntre hinanden til at fejre begivenheder, hverdage og weekends uden vanen tro blot at fylde farlige ethanolmolekyler i glassene.