Esther Perel er et menneske med en klar mission: Hun vil hjælpe par, som siger, at de elsker hinanden, men som ikke har et sexliv. I hvert fald ikke med hinanden.
Den 57-årige amerikanske psykoterapeut skrev for 10 år siden en bog om, hvordan man bevarer begæret i et langt parforhold, og tidligere i år udkom Perels bog ”Erotisk intelligens – nøglen til begær i lange parforhold” på dansk, hvilket er årsagen til, at hun netop nu er i landet.
Og var parterapi at sammenligne med fodbold, så var det Messi eller Ronaldo, som tager imod denne eftermiddag i et mødelokale på forlaget Gyldendal i København.
”Den herskende opfattelse i parterapi er, at sex er en slags metafor for forholdet, men det er langt mere komplekst. Det er en myte, at det, der foregår følelsesmæssigt mellem parret, vil afspejle, hvad der sker i soveværelset. Man kan ikke tage for givet, at et par, som er omsorgsfulde, har god kommunikation, er givende, lever med ærlighed og empati, også har et godt erotisk liv. Et fortroligt forhold giver ikke nødvendigvis et godt sexliv. Øget følelsesmæssig nærhed betyder, at man kan blive udfordret af et formindsket seksuelt begær,” siger hun.
For snart 25 år siden udkom den britiske sociolog Anthony Giddens bog ”Intimitetens forandring – seksualitet, kærlighed og erotik i det moderne samfund”. Her beskrev han konturerne af, hvad man kan kalde nydelsens tidsalder. En tid, hvor det enkelte menneske har en ukrænkelig ret til sin seksualitet, og seksualiteten er blevet noget, man udvikler og definerer gennem livet som et uafsluttet personligt projekt.
Seksualiteten er blevet en central del af det nære kærlighedsforhold, og seksuel tilfredsstillelse er blevet en ret, som tilkommer alle i hvert fald i den vestlige verden. Esther Perel mener, at man kan sammenligne et ægteskab i den vestlige verden med oplevelsesøkonomien.
”Engang var man nødt til at være sammen i ægteskabet, fordi man socialt og økonomisk var bundet til hinanden og udgjorde en lille produktionsenhed, men i dag er ægteskabet præget af de samme ting, som vi normalt forbinder med oplevelsesøkonomien: Der skal være god kommunikation, intimitet og passion. Det handler ikke om, hvorvidt man har sex, for kvinder har opfyldt deres ægteskabelige pligt i generationer, hvor de bare har tænkt på, hvornår det var overstået. I dag har kvinder typisk friheden til at sige nej og er desuden i forhold med mænd, som ikke vil have medlidenhedssex. Mange par stiller langt større krav til sexlivet end tidligere i historien.”
Kernen i Perels virksomhed er en praksis på en eksklusiv adresse på Fifth Avenue i New York. For omkring 6500 kroner får man to timers terapi i konsultationen nær Madison Square Park. Mange fortæller, at de oprigtigt elsker hinanden, har et godt forhold, men de har ikke et intimt samliv, og det er derfor, at de har opsøgt hende.
”De kan føle sig tætte, men de kan ikke omsætte nærheden til sensualitet og er fulde af erotiske frustrationer.”
De problemer, parrene arbejder med i terapien, handler mere om dynamikken mellem parret end om, hvad der sker og ikke sker i soveværelset. I en del forhold er partneren blevet som en søskende eller en forælder.
”Ikke sjældent gør man sin partner til den forælder, man ikke havde. Følelsesmæssigt kan man på den måde få, hvad man måske altid har længtes efter, men det betyder også, at den erotiske dør lukkes i, og den kan ikke åbnes, medmindre man opgiver at være den magtfulde forælder eller det lille barn.”
Når par, som holder af hinanden, ikke kan få det intime liv til at fungere, så handler det altså om roller og forventninger. Her står Danmark ifølge Esther Perel for en ekstrem udgave af det moderne kærlighedsliv med en skilsmisseprocent for både første og andet ægteskab, som overgår USA’s.
”Hvorfor er skilsmisseprocent så høj i et samfund som det danske, hvor kvinder har alt det, som de ellers kæmper for i form af økonomisk uafhængighed, gratis uddannelse, barselsorlov til kvinder og mænd samt god og billig børnepasning? Man tager sig desuden god tid til at finde den mand, som man vil stifte familie med, og har mange års erfaring som seksuel nomade, inden man i slutningen af 20’erne konkluderer, at man har fundet den eneste ene. Men hvordan kan man miste det så hurtigt? Det korte svar er, at kvinder går ud af forholdet, fordi de har fået de børn, som de gerne vil have og ikke har brug for et tredje barn i skikkelse af den mand, som de for relativ kort tid siden erklærede deres kærlighed, men som de nu ser som en byrde.”
Esther Perel møder ofte forældre, som har udviklet en måde at være mor og far på, som hun mener truer deres forhold til hinanden.
”Særlig blandt veluddannede og frigjorte kvinder er der nogle, som vælger et moderskab, hvor de frivilligt underkaster sig børnene, hvor de selv må bage det økologiske brød og nærmest klatre op i træet og plukke æblerne til børnene.”
Ifølge Esther Perel kan man ikke blot trække på skuldrene af disse nye supermødre. Hun mener, der er opstået en børneopdragelseskultur, hvor hele kvindens kropskontakt og nære engagement er flyttet over i børnene og overtager kvindens erotiske potentiale.
”Det er en form for frivillig underkastelse i frigjorthedens navn, men i samtalerne kommer det frem, at kvinderne er frustrerede, kronisk utilfredse med sig selv og underlagt andre mødres domme. Naturligvis skal man prioritere sine børn, men du kan komme til at stå i valget mellem at slappe en del mere af som mor eller leve et liv, hvor der nærmest er garanti for skilsmisse, for i de forhold bliver mandens opgave ofte at forsøge at fremstå som en forlængelse af hustruen. Han skal gøre, som hun selv ville have gjort, men da det ikke altid sker, er mange kvinder i denne gruppe nærmest kronisk vrede og irritable på deres mænd, og i mange hjem tjekker kvinder op på, hvordan deres mænd er med børnene på en måde, så de infantiliserer deres mand.”
Men ville alle sorger være borte, hvis kvinder så mere på deres mænd og mindre på deres børn? Esther Perel ryster på hovedet. Børn vokser i dag op med fædre, som ønsker nære emotionelle bånd til børnene.
”Den største gave til moderne mænd er det nye faderskab, hvor man involverer sig følelsesmæssigt og ikke vil nøjes med rollen som weekendfar. Det får mænd til at blive i forholdet og kæmpe for en relation til deres børn. Et stort mindretal af de mænd, som bliver fædre i disse år, er opdraget af enlige mødre og har en veludviklet evne til at tale om deres følelser og indre liv. Så du kan få meget kærlige, men også afseksualiserede forhold, og som kompensation trives han med at se porno. Her skal han ikke tage hensyn til, hvordan hun føler, om hun har hovedpine eller kan lide det. Det rovdyrslignende begær er segmenteret ud i det rum, og kvinden får en mand, som er en meget blød far, men de har ingen motivation til sex, når de har fået deres 1,7 barn.”
Når Esther Perel møder et par med erotiske frustrationer, så beder hun dem se ind i sig selv.
”Du kan ikke få et liv med erotisk intelligens, hvis du føler dig død indvendig, fordi du er hængt op af alt fra dit arbejde til omsorgen for børnene. Er man i tvivl om, hvorvidt man er i live indvendig, kan man næppe forvente, at erotikken skal blomstre. Mange tror, at et godt intimt liv er forbeholdt smukke mennesker med stærke kroppe, men mange kan fortælle, at deres erotiske liv er blevet bedre med årene, fordi de har udviklet nogle indre, menneskelige kvaliteter, som gør, at de føler sig mere elskværdige og er blevet bedre til at modtage.”
Esther Perel taler mere om erotik end om sex, og hun mener ikke, at man kan ligestille de to begreber. Hun beskriver erotik som en livskraft og energi, som man må kultivere i det langvarige parforhold. En fortælling, som filmindustrien i Hollywood har givet trange kår, mener hun.
”Hollywood har skabt en myte om, at man kun kan have sex, når man er fyldt med begær. Sådan er det for nogle de første to år, men sådan ser det ikke ud for par, som har været sammen i mange år. Sammenlign hellere forholdet til sex med dit forhold til motionscenteret. Hvor mange løber til motionscentret, fordi de ikke kan vente med at træne? De fleste går til træning, fordi de ved, at de ikke fortryder det, når de er der, og de har det godt bagefter. Det kan være det samme med intimt liv med sin partner. Man kan tage initiativ, fordi man ved, at det er godt og vil give noget godt. Men mange lever med en tro på, at sex kun kan opstå som noget spontant, hvor mange nærmest bliver bortrevet fra denne jord af et begær med en styrke som en ydre magt.”
I videoen herunder, fortæller Esther Perel mere om, hvordan man holder gnisten ved lige i parforholdet: