Forskere kopierer naturen i kampen mod alzheimer

Danskerne er dårligere beskyttet mod alzheimer end andre mennesker i Norden, viser et studie, som lektor ...

Danskerne er dårligere beskyttet mod alzheimer end andre mennesker i Norden, viser et studie, som lektor Jonas Mengel-From, som forsker i molekylær epidemiologi på Syddansk Universitet, står bag. - Foto: Palle Peter Skov/Scanpix

Ny dansk forskning afslører, at en genvariant, der beskytter mod alzheimer, findes sjældnere hos danskere end hos vores naboer mod nord. Viden om genet viser vejen mod nye behandlingsmetoder, fortæller forskeren bag

Det opsigtsvækkende forskningsresultat lå længe og puttede sig på laboratoriet hos lektor Jonas Mengel-From, der forsker i molekylær epidemiologi på Syddansk Universitet. For kunne det virkelig passe, at danskerne var så forskellige fra alle andre nordboere?

Det spørgsmål stillede han og kollegaerne sig selv, efter at deres dna-analyser havde vist, at hvor én ud 125 nordmænd, islændinge, svenskere og finner er udstyret med en særlig genvariant, der beskytter nervecellerne i hjernen mod demens, var den samme genvariant kun at finde hos én ud af knap 3500 danskere.

”I lang tid troede vi ikke på, at resultatet var korrekt. Vi tænkte, der måtte være en anden forklaring. Derfor allierede vi os med en finsk kollega, som kunne tjekke vores tekniske metode. Men den var der ikke noget galt med. Der må altså ganske enkelt være en genetisk forskel mellem populationerne i Norden, og det er meget specielt,” siger han.

Omkring 50.000 personer i Danmark lider af alzheimer, og der kommer cirka 8000 nye tilfælde til om året. For at kunne tænke, føle og huske skal vores hjerneceller kunne sende signaler mellem hinanden. Det er den evne, der er svækket hos disse patienter, og det skyldes blandt andet, at der med alderen dannes plak mellem nervecellerne. Plakken er i sig selv harmløs, men den indeholder nogle små proteinstykker, som dannes ved alzheimer og gør skade på nervecellerne.

Et gigantisk genstudie af 80.000 islændinge har tidligere vist, at der findes en særlig genvariant med navnet A673T, som beskytter hjernen mod dannelsen af plak. Og det var den, Jonas Mengel-From var på udkig efter blandt 3487 danskere.

”Normalt ligner vi jo vores naboer. Det forventede vi også, at vi gjorde her, men det var langtfra tilfældet. Vi ligner derimod snarere resten af det kontinentale Europa på det her område. Det kan skyldes, at den nordlige del af Norden i tidernes morgen er blevet befolket af en anden befolkningsgruppe end andre dele af Europa. Årsagen kan også være evolutionær, fordi det ganske enkelt har været en fordel for nordboerne at være udstyret med netop den genvariant. Men det er rent gætteri,” siger han.

Uanset årsagen er det uhyre interessant for forskere som Jonas Mengel-From at finde frem til den type genvarianter, der beskytter mod sygdomme. For det giver forskerne mulighed for at gøre naturen kunsten efter.

”Når vi kender en genvariant godt og kan se på de mennesker, der har den, at de klarer sig bedre kognitivt og er mindre tilbøjelige til at udvikle demens, kan vi forsøge at kopiere genets mekanismer. Hvis det virker i naturen, hvorfor så ikke som medicin? Der er allerede medicinalvirksomheder, der er langt i den proces. Og jeg vil tro, at ny medicin kan være på markedet om et til to år, der er relateret til netop det gen, vi har arbejdet med,” siger han.

Medicinen bliver blandt andet afprøvet ved, at patienterne deles op i grupper, alt efter hvilken genetisk profil de har. Sådan vil man i fremtiden formentlig også opdele folk, når de skal modtage behandling, spår Jonas Mengel-From. Og eftersom der tilsyneladende genetisk set kan være stor forskel fra land til land, er der så meget desto større grund til også at undersøge de enkelte lande isoleret set frem for at antage, at generne er ens for alle lande, mener han.

”Når vi er så genetisk forskellige, så vil nogle medicinske behandlinger være mere relevante for nogle befolkningsgrupper end for andre. Og de nye medicinske produkter, der er relateret til netop det gen, vi har arbejdet med, er måske særligt relevante for danskere,” siger han.

På Rigshospitalets Hukommelsesklinik venter man med længsel på det gennembrud inden for forskningen i alzheimer, der kan bremse demenssygdommens udvikling eller sætte den helt i stå. For i dag findes der kun behandling af symptomerne på sygdommen, mens sygdommen udvikler sig ufortrødent. Det fortæller Steen Hasselbalch, der er overlæge på klinikken og professor i neurologi. Også han er forundret over det nye forskningsresultat.

”Vi ved, at risikoen for at få alzheimer er en kombination af mange faktorer såsom alder, køn, hjertekarproblemer og livsstil. Men det er ikke sådan, at man kan undgå alzheimer, selvom man lever ekstremt sundt. Derfor er det virkelig interessant for os at blive klogere på netop genetikken,” siger han.

Erfaring har allerede vist, at lægernes evner til at behandle andre sygdomme, der påvirker hjernen - for eksempel blodpropper i hjernen, sukkersyge og forhøjet kolesterol - får antallet af demente til at stige mindre end frygtet, til trods for at der bliver flere og flere ældre. Men genetikken er stadig den afgørende brik, når puslespillet bag alzheimer skal forstås, fastslår Steen Hasselbalch.

”Vi mangler endnu at forstå, hvordan vi skal ændre selve sygdommen i hjernen. Hvis vi kan blive i stand til helt at fjerne nogle af de forandringer, der sker i hjernen - som for eksempel dannelsen af plak - kan vi måske sætte sygdommen i stå. Det er der, fremtiden ligger,” siger han.