I 2010'erne blev land og by endnu mere opdelt

Det var i 00’erne, at finanskrisen ramte, og kommunalreformen blev indført. Men det var i 10’erne, at vi for alvor mærkede konsekvenserne i form af et skævere Danmark

Sådan så man nok ikke valgplakater i de store byer under kommunalvalget i 2017. Men i Ikast-Brande Kommune var halmballer på marken et oplagt sted at appellere til vælgerne om at stemme på Venstre. Her med den nuværende borgmester, Ib Boye Lauritsen, i midten. – Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.
Sådan så man nok ikke valgplakater i de store byer under kommunalvalget i 2017. Men i Ikast-Brande Kommune var halmballer på marken et oplagt sted at appellere til vælgerne om at stemme på Venstre. Her med den nuværende borgmester, Ib Boye Lauritsen, i midten. – Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Der er noget, Ib Lauritsen ikke helt kan forstå. Han er borgmester i Ikast-Brande Kommune, liberalist og venstremand langt ind i sin landmandssjæl, men han har svært ved at acceptere, at der i 2010’erne blev endnu større forskel på landets rigeste og fattigste kommuner. Selvom Ikast-Brande faktisk er den kommune i landet, der sikrer langt de fleste eksportkroner pr. indbygger, takket være virksomheder som Bestseller og Siemens, så kommer det flotte resultat ikke direkte selve kommunen og dens borgere til gode.

Faktisk ligger kommunen nemlig næsten i bund, når det gælder det, man kalder udskrivningsgrundlaget pr. indbygger. Hvis man ser på den årlige gennemsnitsindtægt pr. borger i Ikast-Brande, lyder den på godt 154.000 kroner. Det er kun få tusinde kroner højere end i landets fattigste kommune, Langeland.

For det er ikke de højtuddannede, der har lettest ved at finde job i Ikast-Brande. De bliver derimod hængende i de større universitetsbyer som Aarhus, København, Odense og Aalborg, hvor de tager deres uddannelse. Og derfor må man skrue op for kommuneskatten i den midtjyske kommune for at få penge til de udgifter, som der bare bliver flere af i de her år, især til omsorg og pleje af de ældre.

”Men som jeg ser det, er det da eksportkronerne, vi lever af i Danmark. Så hvorfor kommer det os ikke til gode herude i provinsen, at vi faktisk er stærkest på iværksætteri, landbrug og erhvervsliv? Hvorfor skal de penge, der er tjent i Midtjylland ende i København? Det spørgsmål er for mig at se blevet endnu mere presserende i det her årti, hvor den økonomiske skævhed i landet er blevet mere og mere tydelig. Hvor folk i de rigeste kommuner betaler den laveste skat, og folk i de fattigste kommuner betaler mest,” siger Ib Lauritsen.

Han mener derfor, at det nuværende udligningssystem skal laves helt om, ”så kommuneskatterne kommer til at ligne hinanden, og man kan tale om større solidaritet på landsplan. Og det bliver vi nødt til at gøre noget ved i de kommende 10 år. Ellers får vi et endnu mere skævt Danmark”, siger han.

Her fra borgmesterkontoret på rådhuset midt på torvet i Ikast har han været vidne til den urbanisering, flere taler om i de her år. Hvor folk især rykker mod de større byer, og man oplever til salg-skilte og tomme butiksruder flere steder i landet. Uden for opsvinget.

”Men det har igen noget at gøre med, at staten primært har brugt midler på de store byer, især de fire universitetsbyer, og så er det jo primært der, de gode job med de høje lønninger findes. Derfor bliver det en selvforstærkende spiral med endnu mere vækst og tilflytning i de store byer og tilsvarende fraflytning fra de mindre byer,” siger Ib Lauritsen.

Forfatter og journalist Karen Lumholt har i flere bøger og foredrag beskæftiget sig med udkantsproblematikken. Og ifølge hende er der især to årsager til, at skævheden tog yderligere fart i 2010’erne: finanskrisen og kommunalreformen.

”Krisen fra 2008 slog for alvor igennem i 10’erne, hvor folk løb ind i ’realkreditklemmen’. Man kunne ikke låne til en bolig, hvis den lå i udkanten, og derfor kunne man heller ikke sælge sin bolig i de områder af landet. Det betød et endnu mere opdelt Danmark, hvor boliger i storbyerne blev endnu mere eftertragtede, mens huse på landet var i frit fald,” siger Karen Lumholt og uddyber, hvordan også kommunalreformen fra 2007 fik konsekvenser i 10’erne:

”Sammenlægningen af flere små kommuner har været en katastrofe for det decentrale Danmark. Den medførte en udtyndning af den borgernære service og et videnstab omkring lokalmiljøerne. I dag kan teknokrater sidde centralt og træffe beslutninger uden at kende til oplandets lokalhistorie, sjæl og identitet,” siger hun.

Ib Lauritsen ser dog mere positivt på kommunalreformen, ”for hvis jeg kæmper en kamp for at få flere ting til Midtjylland, så har jeg flere kræfter i dag, end da var vi spredt i flere små kommuner”.

De er dog enige om, hvor det bedste liv leves. Ryk ud på landet. Få de store vidder og naturen tæt på.

”Jeg tror, at jo tættere folk bor, jo større er risikoen for at føle sig ensom. Hvor der er færre mennesker, er netværket stærkere, mens ens egen betydning og identitet let kan forsvinde i en storby,” siger Ib Lauritsen. Og ifølge Karen Lumholt ser vi allerede nu en modbevægelse:

”I dag er mange børnefamilier og seniorer flyttet fra de store byer og ud i de mindre byer i provinsen. For en del danskere er blevet bevidste om, at det ikke er ’synd for folk i udkanten’ – nej, det er faktisk her, den største livskvalitet findes. Tæt på naturen og med mulighed for at leve mere bæredygtigt.”