Ved du egentlig, hvad fuldkorn er?

Selvom danskerne er blevet bedre til at spise fuldkorn, får kun en fjerdedel af den voksne befolkning de anbefalede daglige 75 gram. En del forbrugere tror stadig fejlagtigt, at mange kerner i brødet er lig med fuldkorn, siger ekspert

Havregryn og rugbrød er sikre veje til fuldkorn. Er man ikke til disse danske klassikere, kan man gå efter et af de 661 produkter på markedet, der er mærket med fuldkornslogoet. -
Havregryn og rugbrød er sikre veje til fuldkorn. Er man ikke til disse danske klassikere, kan man gå efter et af de 661 produkter på markedet, der er mærket med fuldkornslogoet. - .

Har du prøvet at stå nede i supermarkedet og skulle købe et rugbrød med hjem og tænkt: ”Jeg må hellere vælge et af dem med mange kerner i, for så får jeg godt med fuldkorn”?

Hvis ja, er du næppe den eneste. For en del forbrugere har det nemlig traditionelt været og er stadig svært at finde ud af, hvornår vi putter fuldkorn i munden, og hvornår der i stedet er tale om noget andet.

I Fødevarestyrelsens tidligere officielle kostråd lød et af rådene ”spis groft”. Men ifølge ernæringsekspert Preben Vestergaard Hansen fra Professionshøjskolen Metropol har netop dette råd fået folk til at gå galt i byen, når de har købt bagværk. Brød fyldt med eksempelvis græskarkerner eller solsikkekerner er blevet købt i den tro, at man så spiste groft og fik godt med fuldkorn.

Med de nye anbefalinger fra 2013 blev rådet lavet om, så det i dag hedder ”vælg fuldkorn”.

”Det bedste, forbrugerne kan gøre, er at gå efter Nøglehulsmærket, som rækker mod fibre og fuldkorn, og som også betyder, at man får mindre salt og sukker. Vil man være sikker på at få endnu mere fuldkorn, så kan man gå efter Fuldkornsmærket,” siger Preben Vester-gaard Hansen.

Alt det korn, man får fra hvede, byg, havre, tørret majs, hirse og ris, er fuldkorn. Men det behøver ikke være i form af hele korn, for at man kan kalde det fuldkorn. Kornet kan også være fuldstændig pulveriseret som i mel - det vil stadigvæk være fuldkorn, hvis hele kornet er brugt. Et brød fra bageren, der umiddelbart er helt uden kerner, kan altså sagtens være et fuldkornsbrød og dermed sundere end et andet brød, der har et højt indhold af for eksempel græskarkerner.

Man skal heller ikke forlades til at tro, at det sundeste brød, er det mørkeste.

”Hos bageren, hvor vi ikke kan læse indholdsdeklarationen, kan vi fristes til at tro, at det mørkeste brød også er det groveste. Men der skal man vide, at der ofte tilsættes sirup i brødet blandt andet for at gøre det sødere, men at det samtidig gør det mørkere,” siger Preben Vestergaard Hansen.

Når det overhovedet anbefales at spise fuldkorn - 75 gram dagligt lyder anbefalingen - skyldes det, at der er flere sundhedsmæssige gevinster ved at indtage det. Blandt andet er det med til at reducere risikoen for at udvikle kræft i mave-tarm-kanalerne, hjerte-kar-sygdomme samt diabetes 2. En del af forklaringen er, at vi ved at spise mange fuldkornsprodukter ikke får så meget af det usunde fedt, og at fuldkornsprodukter mætter så meget, at vi ikke foranlediges til at spise så meget usundt. Desuden er der både protein og mineraler i, som er vigtige for vores krop. Kalium, jern, magnesium og fosfor blandt andre.

To af de sikreste kilder til fuldkorn er ifølge Preben Vestergaard Hansen havregryn, som er 100 procent fuldkorn, samt rugbrød, hvor der som oftest vil være godt med fuldkorn i. Derimod skal man passe på, at man ikke lader sig snyde af visse morgenmadsprodukter.

”På en del morgenmadsprodukter står der, at de har et højt indhold af fibre. Men det giver ingen garanti for, at der er meget fuldkorn i. Der er normalt 10 procent fibre i korn, og hvis der står, at der er mere i, så skyldes det, at man har tilført det som klid, og det er ikke fuldkorn,” siger ernæringseksperten.

Undersøgelser viser, at det kun er en fjerdedel af danskerne, som får den anbefalede daglige mængde på 75 gram fuldkorn. Men faktisk er det en fremgang, for tidligere var det endnu færre. Fremgangen kan imidlertid undre, idet indtaget af både havregryn og rugbrød, som ellers er sikre kilder til fuldkorn, er faldende, og at en del mennesker også i dag springer morgenmåltidet over. Men der er en god forklaring.

”Mens traditionelt rugbrød ikke er så populært, så er der kommet for eksempel et større udvalg af rugboller, rugpita og rugflader på markedet, som gør, at vi alligevel får mere, end vi plejer. Og så har der været flere kampagner med fokus på fuldkorn, som også har hjulpet til,” siger Preben Vestergaard Hansen.

Lige netop kampagner har de kørt adskillige af hos Fuldkornspartnerskabet. Det er et partnerskab indgået i 2008 mellem myndigheder, sundhedsorganisationer, producenter og dagligvarehandel med det formål at få danskerne til at spise mere fuldkorn, øge tilgængeligheden af dette og dermed forbedre folkesundheden.

Og noget tyder på, at Fuldkornspartnerskabet har trykket på de rigtige knapper. I hvert fald findes der i dag 661 produkter på markedet med fuldkornslogoet på, mod blot 150 i 2009.

Ligeledes er halvdelen af de morgenmadsprodukter, som dagligvarehandlen sælger i dag, fuldkornsprodukter, hvorimod det i 2009 kun var en fjerdedel af produkterne. Det fortæller kampagneleder hos Fuldkornspartnerskabet, Rikke Iben Neess, der fremhæver tre årsager til, at det er lykkes at få fuldkornsfremgang.

”Det er vigtigt, at der er så mange forskellige partnere med i Fuldkornspartnerskabet, som hver især spiller ind med deres ressourcer. Det har også været afgørende, at vi har fået fuldkornslogoet, som 67 procent af forbrugerne kender i dag. Og så har vores forskellige kampagner, deriblandt den nationale fuldkornsdag, også betydet meget, tror jeg,” siger hun.

Der er dog stadig grund til at beholde arbejdshandskerne på.

”Den største udfordring er at få dem, der spiser allermindst fuldkorn, til at spise mere af det. Dem, der spiser mindst, spiser i gennemsnit kun 23 gram fuldkorn dagligt. Men det er en uhomogen gruppe, så den kan være lidt svær at fange. Heldigvis er det dog blevet bedre. Inden vores kampagner begyndte, spiste denne gruppe kun 12 gram fuldkorn om dagen,” siger Rikke Iben Neess.