Du er din krop, og derfor kan du med din krop udtrykke, hvem du er. Når du gør det, har du kropslig autenticitet.
Sådan lød den oprindelige tanke omkring kropslig autenticitet, som noget der var ægte og naturligt.
I virkelighedens verden er autenticitet dog altid iscenesat, konkluderer en prisvindende ph.d.-afhandling fra dansk forsker. Det skriver Videnskab.dk
Gennem en analyse af brugen af autenticitetsbegrebet hos filosofferne i oplysningstiden, i modeshows, dansekunst og i populære reality programmer, finder ph.d. på Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, Franziska Bork Petersen, frem til, at kropslig autenticitet i virkeligheden handler om iscenesættelse.
Du er et smukt menneske indeni. Derfor fortjener du, at din krop også er smuk. Først når du er smuk udenpå, vil du være et helt menneske. Men det kræver hårdt arbejde.
LÆS OGSÅ: Hvorfor er kendissers bryster frække?
Nogenlunde sådan lød mantraet i det amerikanske TV-program The Swan fra 2004. Her kunne helt almindelige amerikanske kvinder melde sig til at blive lavet om ved hjælp af for eksempel plastikkirurgi, så de selv følte, at deres krop og udseende reflekterede, den de er indeni.
Et vigtigt tema i programmet er kropslig autenticitet. Som i bund og grund betyder, at du med din krop udstråler, hvem du er indeni.
Fokus i programmet var på, at der er et mismatch mellem, hvordan kvinderne følte sig – altså som smukke og gode mennesker – og den måde de så ud på. For at opnå den kropslige autenticitet, som de fortjener, gennemgår de hårde træningsprogrammer og store plastikkirurgiske operationer i programmet.
LÆS OGSÅ: Verdens største bryster og Paradise-Amalie regerer facebook
En sådan fortolkning af begrebet kropslig autenticitet kan være meget problematisk, forklarer ph.d. på Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet Franziska Bork Petersen.
Hun har i sin ph.d.-afhandling på Institut for Teater- og Dansevidenskab på Stockholms Universitet studeret kropslig autenticitet i TV-programmerne The Swan og Germany's Next Topmodel. Afhandlingen har vundet en forskerpris på 50.000 svenske kroner fra Det Kongelige Svenske Akademi for Breve, Historie og Antikviteter.
»I programmet The Swan er fokus på, at for at få den kropslige autenticitet er deltagerne nødt til at blive lavet smukke i en meget meget snæver forstand,« fortæller hun.
LÆS OGSÅ: Blinde mænd vil også have kvinder med former
Kønsforsker og lektor på Institut for Kultur og Identitet på Roskilde Universitet, Christian Groes, mener ikke, at det at blive lavet om på den måde nødvendigvis vil gøre kvinderne lykkeligere på langt sigt.
»Måske kan udseendet skabe prestige i noget tid, men jeg tror ikke på, at det på længere sigt vil skabe lykke for disse kvinder. Jeg kan forestille mig, at de ikke har så meget andet kapital at gøre godt med, så kroppen bliver et redskab til at forsøge at få anerkendelse,« siger han.
Idéen om kropslig autenticitet, i betydningen at kroppen afspejler det indre i mennesket, opstod i 1800-tallets oplysningstid. Moden før oplysningstiden dikterede, at du med din påklædning viste, om du havde høj status. Store kjoler og hatte var et udtryk for rigdom.
LÆS OGSÅ: Bæredygtig mode til debat
Det var kongehuset, som definerede moderne påklædning, men der skete et skift i slutningen af 1700-tallet og starten af 1800-tallet.
»Det begyndte at være borgerskabet, som definerede moden, og moden skiftede til, at ens tøj var meget mere enkelt, så man i højere grad kunne se kroppen,« fortæller Franziska Bork Petersen.
I ph.d.-afhandlingen finder Franziska Bork Petersen frem til, at denne ændring skete samtidig med, at filosofiske strømninger begyndte at tale om kroppen, ikke bare som sjælens skal, men som et udtryk for sjælen. Altså, at man med sin krop og sit udseende kan vise, hvem man er. Dermed opstod begrebet kropslig autenticitet.
Læs mange flere spændende perspektiver i forskningen på Videnskab.dk og tilmeld dig Videnskab.dk’s gratis nyhedsbrev her